Læsetid: 3 min.

Grøn jord og stråtag

Natur. Der er så dejligt, ude hvor industrien bestemmer, og kommunen kontrollerer
Rødt? I udsendelsen 'Hammerslag' dystede nogle ejendomsmæglere om at gætte prisen på et gammelt velhaverhus i en århusforstad.

Rødt? I udsendelsen 'Hammerslag' dystede nogle ejendomsmæglere om at gætte prisen på et gammelt velhaverhus i en århusforstad.

Bjarne Pedersen

30. september 2010

To gange i fjernsynet på to dage! Det sker ikke så tit for et område som Brabrand, i hvert fald ikke den del af Brabrand, der ligger uden for Gellerup. Men i den her uge skete det.

Først dystede to hold ejendomsmæglere om at gætte salgsprisen på et gammelt velhaverhus med udestue og stråtag. Det var, hvad det var, men det var vist alligevel ikke Oles hus henne ad vejen, for var det ikke dyrere?

Bagefter, i TV Avisen på DR1 søndag, kom så choket. Vi har i området adskillige meget flotte og særprægede såkaldte naturområder, altså områder, hvor mennesket kun har øvet begrænset indflydelse. Det er et istidslandskab, hvor strømmende vand gravede dramatiske bakker, der vender nord-syd, og bag bakkerne ligger Langdalen. Den er af nyere dato, og den vender af uransagelige grunde øst-vest.

Oppe over dens nordlige rand ligger et stort industrikvarter, og vi har altid vidst, at på en af grundene der var forureningsfaren eksplosiv. Det drejer sig om Collstrop, et firma der imprægnerer træ. Med tungmetaller. Især med det helvedes giftige arsen, grundstof nr. 33 i det periodiske system og hovedbestanddelen i arsenik. Nu viser det sig så, at Collstrop forlod grunden for flere år siden, og det vidste man jo egentlig godt, for der var tomt den dag, man så ræven.

Den har ikke vist sig siden, og det forstår man godt efter at have set TV Avisens reportage.

At lege fremtid

Collstrop har åbenbart forladt stedet uden at gøre det mindste for at rydde op efter sig. Jo, man har gravet nogle gifttromler ned i jorden og den slags. Men sat hegn om har man f.eks. ikke. Enhver kan rende ind der og især for børn må det science fiction-agtige månelandskab, imprægneringsfirmaet har efterladt, være fantastisk spændende. Her kan man lege fremtid uden at tænke alt for meget over, at den fremtid, man leger, allerede er fortid og nok ikke lader sig ændre.

En nabo, der har heste gående nede i dalen, demonstrerede det. Grøn jord fandt han. Grøn jord!

Og da den blev analyseret, viste det sig, at den indeholdt to en halv procent arsen. Åbenbart den mest koncentrerede arsenforurening nogensinde set her i landet.

Grøn jord og grønne vandpytter. Ræven har sikkert fundet sig et andet sted. Der er alligevel ikke meget levende, man kan æde. Men hvem er det nu lige, der skal kontrollere, at sådan en grund ikke får lov at ligge frit tilgængelig for alle dem, der er dummere end ræven? Og måske især for deres børn. Det er miljømyndighederne, og hvem er det?

I vore dage er det kommunen.

Ræverøde DR1

Der er så dejligt ude hvor industrien bestemmer, og kommunen kontrollerer. Derinde sad Anders Maltha Rasmussen, en tung østjyde, der nu nok mente, at det der havde kommunen da fod på. Det kunne vist ikke være så slemt.

Han virkede helt ligeglad nærmest, men konfronteret med målingerne, af både den grønne jord og vandet i en lille dam, måtte han modstræbende se i øjnene, at grunden vel så måtte hegnes ind, i hvert fald da de mest forurenede steder.

Naboen nede fra dalen mente, at regnen nok skyllede giftstofferne ned til ham, og i sidste ende efterhånden videre ned i Brabrand Sø. De kan også sive ned i grundvandet.

Der er tale om samvittighedsløse profitjægere i samarbejde med offentlige myndigheder, og det er noget som kun røde legesvende, som det åbenbart stadig vrimler med på DR, har nogen interesse i at afsløre.

Puds Bent Jensen, Bent Blüdnikow, Per Stig Møller, Claus Hjort Frederiksen og Jacob Rosenkrands på dem.

Kommunen har i forvejen hegnet Langdalen ind og sørget for, at man fra de store nye parcelhuskvarterer i nærheden kan bevæge sig ad brede trampestier hele vejen rundt. Det blev fejret for et års tid siden med besøg af selveste rådmanden.

Der kan de trampe, Jensen og Blüdnikow, Møller, Hjort og Rosenkrands, når de skal besigtige skadens omfang. De kan gøre det i regnvejr, hvor vandet siler ned over nordskrænten, nedad mod dalen, der rummer en række sjældne og fredede små plantearter. De kan gøre det sammen med kommunen, måske ligefrem med rådmanden. De kan hurtigt blive enige om, at det er det røde DR1, der overdriver, og at kommunen nu engang er den bedste til at vogte miljøet, ligesom ræven er den bedste til at vogte gæssene.

For er her måske ikke smukt, kan de sige til hinanden som de tramper rask af sted.

Og er det ikke grønt, de røde vil have det?

Hammerslag og 21 Søndag, DR1, søndag klokken 18.00 og 21.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Christensen

Kommunen har ikke fod på nogen som helst i forbindelse med Collstrop-grunden. Allerede for 18 år siden vidste myndighederne (Århus Amt, Byrådet i Århus Kommune, Miljøkontoret i Århus Kommune, Embedslægeinstitutionen og Arbejdstilsynet), at grunden var forurenet med blandt andet arsen, og at den ligger ovenpå et drikkevandsmagasin.

Det er bare ikke godt nok!

http://collstrop-grunden.blogspot.com/