Læsetid: 3 min.

Kunststøtten uddeles efter utidssvarende principper

Når kunst er nyskabende og går på tværs af medier, har Statens Kunstråd svært ved at følge med. Statens kunststøtte uddeles nemlig efter antikverede kategorier, og det gør den ufleksibel over for nye strømninger i kunsten, mener professor Jørn Langsted
Kunst kan ofte dele vandene og smagsløgene. Men hvordan sikrer man en bredere kunststøtte, når det er muligt for Folketinget at støtte helt særlige smalle projekter, spørger ny rapport. Kunstneren Christian Lemmertz ses med sine udstillede døde svin på Esbjerg Kunstmuseum 1994 gav anledning til det klassiske spørgsmål. Skal det nu være kunst? Den britiske kunstner Damien Hirst er blevet mangemillionær på at dustille får og køer i sprit. 
 F

Kunst kan ofte dele vandene og smagsløgene. Men hvordan sikrer man en bredere kunststøtte, når det er muligt for Folketinget at støtte helt særlige smalle projekter, spørger ny rapport. Kunstneren Christian Lemmertz ses med sine udstillede døde svin på Esbjerg Kunstmuseum 1994 gav anledning til det klassiske spørgsmål. Skal det nu være kunst? Den britiske kunstner Damien Hirst er blevet mangemillionær på at dustille får og køer i sprit.
F

Erik Jepsen

29. september 2010

En væg dækket af flere hundrede elektroniske skærme gengiver løbende samtaler fra tusindvis af internetfora i tekststumper. Ledsaget af underlægningsmusik læser messende, computeranimerede stemmer teksterne op.

Eksemplet på den elektroniske udstilling kommer fra en udredning af dansk kunststøtte, som professor Jørn Langsted og en række forskere på Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Statens Kunstråd.

Her bliver betydningen af nye kunsttendenser i forhold til den nuværende kunststøtteordning analyseret.

»Det er tydeligst ved den kunst, der baserer sig på ny teknologi, altså internetkunst, hvor hele kunstspektret går sammen i en forhåbentlig skøn pærevælling. Den form for kunst har svært ved at få kunststøtte i vore dage, fordi den benytter sig af nye medier,« siger Jørn Langsted.

Ifølge ham er en del af problemet, at det er de forkerte hænder, der uddeler støtten til kunstnerne.

»Sådan som Folketinget har indrettet kunststøtten, så er det Folketinget selv, der beslutter, hvilke kunstarter der skal have støtte. I nogle tilfælde indretter de endda små cigarkasser til meget specifikke støtteformål. Hvis man i højere grad gav pengene fri, så Statens Kunstråd besluttede fordelingen mellem kunstarterne, ville det give større fleksibilitet og bedre mulighed for at støtte de projekter, der går på tværs af gængse kunstarter.«

Som det ser ud i dag, tager fire faste udvalg sig af hver sin kunstart de fire hovedkategorier er scenekunst, litteratur, billedkunst og musik. Ifølge Jørn Langsted ville Kunstrådet bedre kunne tilgodese de mere skæve kunstarter, hvis de gik væk fra den faste struktur. Alternativt kunne Kunstrådet nedsætte udvalg, der fra sag til sag behandlede ny kunst.

Han mener, at politikerne skal tage stilling til de helt overordnede spørgsmål og bevilge pengene, men at aktive kunstnere skal være med til at fordele støtten:

»Man må tilknytte nogle folk med fingeren på pulsen ude i de miljøer, hvor denne form for kunst bliver lavet. De reagerer hurtigst på nye tendenser og ny udvikling. Det kunne bringe hele kunsten videre og give den nye perspektiver.«

Kunst på klippekort

Der kan være stor forskel på, hvad man forstår ved kunst. Det er et af de klassiske dilemmaer, når man diskuterer kunststøtte.

Eksperterne kan tilskrive en udstilling høj kunstnerisk værdi, uden at den falder i publikums smag. Et af de mere radikale alternativer til den nuværende kunststøtte er at gøre kunsten afhængig af forbrugerne. Som indspark i debatten om de danske kulturkroner introducerer rapporten en model, hvor alle danskere får et kunstklippekort.

De steder, hvor flest besøgende bruger deres klippekort, vil få mest i offentlig støtte. Men det er nu mest af alt ment som en provokation, siger Jørn Langsted.

»Vi forsøger at påpege, at den rene forbrugsstyrede støtte hverken kan sikre kontinuiteten og traditionen eller sikre nyudviklingen. Og hvis der er noget, en offentlig kunststøtte skal, så er det på den ene side at bevare kulturarven og på den anden side at sikre nyudviklingen. Også selv om den måske ikke er så populær lige nu, men måske først bliver det om fem til 10 år.«

Den nuværende kunststøtteordning er tiltænkt den kunst, der supplerer den mere letfordøjelige kunst og kultur.

Ifølge Jørn Langsted er risikoen ved den forbrugsstyrede model, at der ikke kommer kontinuitet i kunsten og dens institutioner. For hvad der er populært blandt forbrugerne det ene år, er måske ikke populært det næste.

»Tænk nu, hvis folk fra det ene år til det andet besluttede sig for, at de ikke længere ville gå på Statens Museum for Kunst. Så ville museet jo være nødt til at lukke. Man kan diskutere, om det er den mest populære kunst eller den, som ud fra eksperternes opfattelse har højest kunstnerisk kvalitet, der skal have støtte. Det er ikke noget, man kan løse en gang for alle, det er et dilemma, der bliver ved med at være der,« siger Jørn Langsted.

Rapporten fra Kulturpolitisk Forskningscenter er tænkt som et diskussionsoplæg, der blandt andet skal danne baggrund for en diskussion om dansk kunstpolitik på det fælles seminar, som Statens Kunstråd og Statens Kunstfond afholder senere på ugen.

Her vil Kunstrådet og Kunstfonden mødes med kulturminister Per Stig Møller (K) og en række aktører i dansk kunstliv for at diskutere kunstens betydning og kunststøttens rolle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvad nu hvis det er kunststøtte i det hele taget der er utidssvarende? Jeg mener, hvis man alligevel har tænkt sig at overlade kurateringen til brugerne, så kan vi jo lige så godt betale ved indgangen.

Dilemmaet omkring nye medier og tværkunstneriske projekter findes indenfor alle kunstarter. Det sidste, der brydes op, når noget nyt sker, er kategorierne.

Kig engang på Kunstindeks Danmark, som er en internetbaseret database, hvortil alle danske museer skal inddatere beskrivelser af de værker, som de har i deres samling. I KD er der nemlig kun plads til at beskrive under overskrifterne Materiale/teknik og Nettomål...hvilket sikkert er rigeligt, hvis det er malerier eller skulpturer, der skal beskrives.

Men hvordan vil man beskrive noget så godt og gammeldags som et sammensat værk - en installation med video og lyd for eksempel, indenfor de to felter? Der er ikke engang et felt til varighed.... Hvad er nettomål for en installation? Hvad er nettomål for et internetprojekt? Hvad er materiale/teknik og nettomål for en videodokumenteret performance? Hvad med lydkunst? Det er helt absurd.

Det siger noget om, hvor konservative dem, der har den overordnede magt over institutionerne, er i deres kunstsyn.

Martin Jeppesen

Er det ikke et langt større problem at langt størstedelen af kunststøtten gives til etablerede navne, som man ved vil levere god folkeligt kunst som en gennemsnitsdansker ikke bliver forarget over, i stedet for at forsøge at støtte unge ukendte kunstnere - dem der rent faktisk har brug for pengene?