Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kvindekroppen kalder på kurver i krisetider

Den økonomiske nedtur betyder opsving for de kvindelige kurver, som dominerer modebilledet lige nu. Der er sket en ændring af kvindeidealet, for i krisetider søger vi tryghed i det kvindelige og moderlige hvilket den profithungrende modeindustri har gennemskuet
Kultur
1. oktober 2010
Christina Hendricks, der spiller rollen som chefsekretæren Joan Holloway i tv-serien 'Mad Men', er en af de fremmeste eksponenter for strømningen med, at kvinder gerne må have brede hofter,   stor barm og hvepsetalje.

Christina Hendricks, der spiller rollen som chefsekretæren Joan Holloway i tv-serien 'Mad Men', er en af de fremmeste eksponenter for strømningen med, at kvinder gerne må have brede hofter, stor barm og hvepsetalje.

Frank Ockenfels

Det afpillede look med tynde piger uden antydning af hofter, balder og lår er en saga blot. Nu skal kvinder igen ligne kvinder. Modeindustrien hungrer efter de feminine former og lader dem pryde forsiden af magasinerne og placerer dem helt fremme i stiletten på catwalken. Til stor glæde for mange dukker sunde og velnærede kvinder med fedtet på de rette steder op overalt for tiden.

»Modebilledet med de kurvede kvinder er inspireret af blandt andet tv-serier som Mad Men, hvor kvinderne har det der va va voom med brede hofter, stor barm og en hvepsetalje, selvfølgelig,« siger Uffe Buchard, der er kreativ direktør i Style Counsel, et reklamebureau med speciale i mode.

Tendensen med de kvindelige kurver rammer lige ned i tidsånden, for kvinder med bølgende barm, bløde elskovshåndtag og junk in the trunk (brede bagdele) hitter i nedgangstider.

Pinuppens kurver

To amerikanske forskere, Terry F. Pettijohn II og Brian Jungeberg, har ved at undersøge pinup-modellers udseende og kurver sammenlignet med samfundets økonomiske udvikling gennem de seneste 40 år fundet ud af, at kvindeidealet ændrer sig i takt med konjunkturerne. I opgangstider foretrækker man modeller, der er yngre, kortere og slankere, hvor vi i nedgangstider efterspørger det stik modsatte: Nemlig kvinder med både balder, barm, hofte og højde.

»Når vi føler os udsatte og truede, er vi tilbøjelige til at foretrække personer med et mere modent udseende. Stærke, uafhængige individer, som kan tage vare på sig selv, kommer i høj kurs i krisetider. Personer, der udstråler modenhed og ser ud til at have en beroligende virkning, fordi deres fysiske og psykiske egenskaber udstråler styrke og stabilitet. Hvis omgivelserne derimod opleves mindre truende, svækkes præferencerne for modenhed tilsvarende. Helt konkret har det i den senere tid vist sig, at kvindelige modeller i amerikanske magasiner som Playboy er blevet relativt højere, tungere og har fået mere markante former,« siger Terry F. Pettijohn II, professor i psykologi ved Coastal Carolina University i South Carolina, til Information.

Denne tendens er langtfra ny. Vi har set det gennem historien før, hvor det i krisetider har været mere moderne at have kurver. Den runde, bløde kvindekrop repræsenterer noget mere moderligt og trygt, som vi har brug for i dårlige perioder.

»Vi kan sammenligne det, der sker nu i forhold til, hvordan skønhedsidealet har rykket sig, med det skifte, der skete fra 1920erne til 1930erne. I 20erne herskede det mere frigjorte kvindeideal, men efter børskrakket i 1929 og den efterfølgende depression blev 20ernes flade og meget tynde look afløst af en mere reaktionær indstilling med flere konservative normer, og de traditionelle kvindeformer kom frem igen,« siger Marianne Thesander, der er etnolog, har forsket i kvindekroppens kulturhistorie og udgav i 1994 Det kvindelige ideal.

Det er også det kurvede skønhedsideal, man har haft brug for efter krigens rædsler, forklarer hun:

»Det samme sker efter Anden Verdenskrig, hvor Diors New Look kommer frem i 1947 og dominerer op gennem 50erne med de bløde og runde former som kontrast til det mere maskuline snit, man havde set under og umiddelbart efter krigen,« siger Marianne Thesander.

Penge i pundene

Ikke alene repræsenterer de kurvede kvindekroppe noget trygt og stabilt i en tid med økonomisk usikkerhed. Det genopdagede skønhedsideal virker også empatisk på langt de fleste, fordi tidligere tiders afpillede kvindekropsidealer var noget, kun de færreste kunne opnå. Men det er ikke, fordi der er gået altruisme og idealisme i modebranchen. For der er penge i pundene. Plus size (str. 40 og op) er et potentielt bugnende marked, for ifølge britiske BBC er 28 procent af alle amerikanere overvægtige, og det anslås, at over 62 pct. af alle amerikanske kvinder er plus size. Hannele Harjunen er forsker i sociologi og filosofi med speciale i kropsidealer på Jyväskylä universitetet i Finland. Hun mener, at modehusene er ved at vælte over hinanden for at please dette nye segment af potentielle kunder, fordi de kan lugte penge.

»Trenden er ikke kommet af altruistiske grunde. Den er desværre bare kommet, fordi modeindustrien har opdaget, at der er penge at hente hos den voksende gruppe af kurvede kvinder. Hidtil har udbuddet ikke kunne matche efterspørgslen, og i nedgangstider gør virksomheder alt i et forsøg på at sælge deres varer. Det er nemlig især i krisetider, luskusmærkerne lider. Derfor ser vi også sådan en designer som Marc Jacobs gå ud og lancere tøj i plus size,« siger hun.

Uffe Buchard tror heller ikke på, at der er nogen, der har siddet og tænkt at nu skal vi også af med det der syge skønhedsideal og gøre noget godt for hele mode- og skønhedsindustrien. Han mener, det er lige omvendt; at der er nogen, der har siddet og tænkt på, hvordan de bedst kan tjene penge her og nu:

»For at være helt ærlig så er det ikke en tendens, der kommer fra hjertet. Men den gør, at der er en masse, der hopper med på bølgen, som virker empatisk udadtil. Og så bliver alle meget glade og synes, at mode lige pludselig er meget demokratisk, hvilket det ikke nødvendigvis er i de højere luftlag. Så kommer der sådan en feel good-stemning omkring moden og hele skønhedsidealet, der rykker sig,« siger han og fortsætter:

»Det er en tendens, der lige så godt kan forsvinde, når der kommer højkonjunkturer igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Så alle de afpillede modeller skal til at smøre ekstra på brøddet.

/O

Marianne Mandoe

Det kan da kun være en positiv ting. For det kan ikke være sundt at skulle rende rundt og se ud som en pind med hoved.

Endelig :-)

Rune Lysdal Nielsen

Jamen så kan jeg udlede at jeg altid har været i krise... ;-)

Travis Malmzon

@Rune Lysdal Nielsen:
Me too !!!

Iøvrigt er det jo interessant hvad modebøssen siger i sidste afsnit.

Det understreger hvad jeg altid har sagt om modebranchen.

Nemlig at deres kvindeideal et langt stykke af vejen er formuleret af bøsser og kvinder.

Hvilket også viser sig i at kvindeidealet blandt kvindelige pornomodeller er markant rundere end blandt aktørerne på catwalken.

Rune Lysdal Nielsen

Ja Travis, kvinder på catwalken er dybt uinteressante..... bøjler med ben...

Birger Nielsen

Rationel tankegang eller mangel på talent - det er ihvertfald nemmere at designe tøj uden hensyntagen til kurver :-)

Jeg tvivler på rigtigheden i udsagnet:
http://www.ehow.com/about_4598078_look-womens-fashion.html

Birger Nielsen

Som jeg ser det, er det modebranchen som dikterer 'idealet' og det er vist enten eller. Og det vil jo altid efterlade en restgruppe, som ikke lever op til dette ideal.

Kunne man få disse designere og modeskabere til at variere valget af modeller (i samme kollektion), så det bliver nemmere for alle at finde et ideal at læne sig op af?

Hmm altså, har altid kunnet lide kvindelige kurver

Henning Ristinge

min gud (hvis jag måtte ha sådan en) det er ufatteligt hvor meget sludder man kan hægte op på tidsånden, det her er sgu det mest tåbelig nonsens jeg længe har læst.

Søren Kristensen

Selvfølgelig er det naturlige kvindeideal (former) på vej tilbage. Men hvorfor anoreksi-moden lige skulle slå igennem i forrige århundrede kunne det være interessant at få nogle kvalificerede bud på. Eller har Birger Nielsen allerede nailet den, når han hævder at det handler om rationaler i modeindustrien, hvor det er nemmere/billigere at hænge tøj på "stativer" end på former? I så fald harmonerer det fint med at anoreksi-idealet fortrinsvis dyrkes i industrilandene. Men det hænger dårligt sammen med et århundrede præget af kvindefrigørelse. Eller gør det?