Læsetid: 3 min.

Vi lever i en tid af enere som Goethes Werther

Allerede inden Elisa Kragerup var færdiguddannet som instruktør på Statens Teaterskole, blev hun spottet som talent af Det Kongelige Teaters skuespilchef. I går debuterede hun så på Det Kongelig med iscenesættelsen af Goethes klassiker 'Den unge Werthers lidelser'. Den unge instruktør kan nikke genkendende til den unge Werthers søgen efter noget at leve og dø for
Nicolai Dahl Hamilton som den unge Werther og Maria Rossing som Lotte i 'Den unge Werthers lidelser'.

Nicolai Dahl Hamilton som den unge Werther og Maria Rossing som Lotte i 'Den unge Werthers lidelser'.

Natascha Thiara Rydvald

15. september 2010

Der er en lille uge til premieren, da Informations møder Elisa Kragerup, og egentlig kunne man forvente, at instruktøren var en del mere nervøs. Hun debuterer nemlig ikke bare som nyuddannet instruktør, hun debuterer på Danmarks nationalscene.

Imidlertid virker hun både rolig og ganske lykkelig over sit arbejde. Hun har netop fået et par nye indfald og vil gerne 'lige' rokere rundt på iscenesættelsen én gang til. For teater må hverken blive for forudsigeligt eller for logisk, siger Kragerup.

»Der må gerne være noget, der stritter i andre retninger. Faktisk bliver jeg urolig, når en iscenesættelse ser for meget ud, som jeg har forestillet mig den. Man skal sprænge forventningerne og ikke lave et rum, hvor alt er forklaret. Teater skal være uforudsigeligt - og gerne foruroligende.«

Skuespilchef på Det Kongelige Teater Emmet Feigenberg fik øje på Elisa Kragerup, længe før hun var færdig på teaterskolen. Emmet Feigenberg havde set flere af de forestillinger, hun havde lavet på Statens Teaterskole, og da hun nåede sit næstsidste år på sin uddannelse, spurgte han hende, om hun ville instruere på Det Kongelige Teater. Hun fik frit valg på alle hylder - instruér, hvad du vil. Og Elisa valgte de tunge drenge.

»Jeg mødte op med nogle mastodontværker, jeg gerne ville lave. Efter nogle samtaler foreslog Emmet Feigenberg, at jeg iscenesatte en roman. Jeg har elsket Den unge Werthers lidelser, siden jeg læste den første gang som 17-årig, så den var det første jeg tænkte på.«

Tilfældet ville, at Emmet Feigenberg sæsonen tidligere havde set en vellykket tysk dramatisering af Goethes klassiker. Manuskriptet blev derfor rekvireret og oversat til dansk. Elisa Kragerup forklarer, at hun har brug for at være ramt af det, hun skal instruere.

Den unge Werthers lidelser har ifølge instruktøren alt det, godt drama skal have, store følelser og eksistentielle spørgsmål.

»Den rammer noget meget universelt,« siger Kragerup og spørger retorisk: »Kan vi nå hinanden, når vi bekender vores inderste? Føler vi nogensinde, at vi bliver forstået?«

Pendanten til nutidens bekendelseskultur ligger lige for. Cykelryttere, it-chefer, boksere, fodboldspillere, præsidenter, politikere og almindelige verdensborgere på Facebook, jo, alle i vores tid har noget at bekende:

»Vi lever i en bekendelseskultur, så på den måde er det jo ikke kontroversielt at ville sige noget. Det interessante er, at vi måske allesammen er som Werther, der var en ener i sin tid. Han tog sig retten til at tale fra sine følelser og retten til at opleve verden gennem dem i stedet for gennem sin fornuft. Og så har han et selvrealiseringsprojekt, som også er noget mange har i dag.«

'Sturm und Drang'

Goethes roman om den unge Werther er en klassiker fra Sturm-und-Drang-perioden. Hovedkarakteren Werther følger sine følelser i ekstrem grad og lever efter egne regler i en søgen efter mening og frihed. Meningen finder han i den store kærlighed, friheden finder han på tragisk vis i selvmordet. Det er kompromisløsheden i Werthers projekt og den store passion, der fascinerer Elisa Kragerup:

»Den store, uopnåelige kærlighed bliver meningen og svaret på alt. Han er et menneske, som søger efter noget at leve og dø for. Den søgen, synes jeg er meget genkendelig. Tænk, hvis man fandt noget, som fik alt til at give mening.«

Men når meningen med livet findes i en kærlighed og en frihed, der ikke kan realiseres, ja, da er der kun meningsløsheden tilbage. Den ultimative frihed for Werther bliver, at han kan forlade verden, når han vil, siger Elisa Kragerup. Hun synes, det er interessant at sætte Werthers frihedstrang op mod vores tids higen efter samme.

»I vores del af verden lever vi med en stor individualisme og en stor frihed. Alligevel spørger jeg mig selv, om jeg grundlæggende er mere fri, end han var?« funderer Elisa Kragerup, der jævnfører datidens samfundsnormers snævre bånd med nutidens nærmest påtrængende krav om individets selvrealisering:

»Hvor han (Werther, red.) søgte en frihed til at realisere sig selv, så har man i dag nærmest et påbud om det. Hvordan tager man fri fra det? Hvordan trækker vi vejret i alle forventningerne om det rigtige liv og den rigtige karriere og børn på det rigtige tidspunkt?« spørger hun og trækker så vejret.

Dybt.

For om blot en uge er det også forventningerne til den unge Elisa, der skal indfries. Den rigtige karriere på det rigtige tidspunkt. Og den store passion.

'Den unge Werthers lidelser' har premiere på fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu