Menneske, kend dine gener

Nu er det igen blevet moderne at fokusere på, hvordan vores biologi skaber os. Så videnskabsjournalisten Lone Frank er gået på jagt efter, hvad generne fortæller om hende selv
Videnskabsjournalisten Lone Frank foretager i sin nye bog en opdagelsesrejse gennem sin molekylære og genetiske arvemasse, 'genomet', for at finde brikker til spørgsmålet 
 'hvem er jeg' - og hvorfor.

Videnskabsjournalisten Lone Frank foretager i sin nye bog en opdagelsesrejse gennem sin molekylære og genetiske arvemasse, 'genomet', for at finde brikker til spørgsmålet
'hvem er jeg' - og hvorfor.

Sigrid Nygaard
24. september 2010

Genforskning vokser i disse år med større hast end bestanden Kamchatka-krabben, også kendt som Stalins Hævn. Og ligesom det forvoksede, altædende femårsplansdyr er genetikken tiltænkt folket.

»I 2019 vil nyfødte i den industrialiserede verden få deres samlede arvemasse kortlagt og dechifreret som ren rutine,« forudser ph.d. i neurobiologi og videnskabsjournalist Lone Frank i bogen Mit smukke genom historier fra genetikkens overdrev, der udkommer i dag.

Den gode nyhed er, at genforskere har langt mere kvalificerede overvejelser om ikke blot de videnskabelige muligheder og begrænsninger i deres undersøgelser, men også om genetikkens etiske og politiske problemstillinger, end man får indtryk af i mediernes spektakulære beretninger om utroskabsgenet, fedmegenet og andet pjank.

»Forskerne er ofte irriterede og forargede over, hvordan deres resultater bliver fremlagt. Det er altid kogt ned til, at nu er genet for dit og dat fundet. Det er enkelt at forstå men sådan kan man ikke se på genforskning,« siger Lone Frank. Hendes bog er »skrevet til menigmand«, fordi udviklingen i genforskning går rasende stærkt for tiden, forklarer hun:

»Teknologierne til genforskning er blevet skide billige, og enorme mængder data bliver pludselig tilgængelige ligesom med it-revolutionen,« siger Lone Frank.

Mit smukke genom er bygget op om Lone Franks personlige søgen efter svar på alt fra slægtsmæssige forbindelser og familieskæbner over helbredsprofil til sociale kompetencer og depressive træk. Gennem sin molekylære og genetiske arvemasse, genomet, vil hun have brikker til spørgsmålet hvem er jeg og hvorfor. Det fører forfatteren på opdagelsesrejse gennem både genetikkens nyeste påhit og dens indfældethed i såvel videnskabshistorie som skiftende tiders politiske brug af genforskning og omegn.

Variation og sammenspil

En af de hyppige indvendinger mod genetik er, at den kan bruges til at afrette befolkningen efter politiske magthaveres forgodtbefindende, og at genforskere vil udrydde afvigelser, så vi ender som glatte wonderkidz i en verden af gruopvækkende, altid smilende menneskemaskiner. Do androids dream of electric sheeps, do androids dream ...

Men næh: »Jeg mener i hvert fald, der er forkert at behandle menneskelig adfærdsmæssig variation, som om det var en sygdom,« lyder det så fra Daniel Weinberger, forsker ved det amerikanske National Institutes of Health. Han er en af de utallige forskere, hvis arbejde Lone Frank formidler i bogen, og Weinberger er optaget af to ting: Variation og e-p-i-s-t-a-s-i-s, som han indprenter det for den nysgerrige journalist, som han tilsyneladende antager ikke aner en brik om feltet. Gener studeret isoleret er meningsløst, forklarer Weinberger: »Gener er biologiske værktøjskasser« og epistasis betyder, at de spiller sammen både indbyrdes og med en masse andre faktorer.

Ubehageligt, ikke sandt?

»Det er så mærkeligt at tænke på,« siger Weinberger i bogen, »at folk for bare et par årtier siden ikke ville erkende, at gener er med til at forme den måde, vi er på. Alle har det fint nok med at gener former fysiologien og kroppen, men de fortrænger, at hjernen også er en del af kroppen«, og »hvordan i alverden kan vi bilde os ind, at forskellighederne kun har med fysisk udtryk at gøre?«

Weinberger mener, at modviljen hænger sammen med angst for værdidomme.

»Gode gener og dårlige gener det lyder allerede lidt ubehageligt, ikke sandt?« spørger han Lone Frank, der senere samler op: »Engang var adfærdsgenetikken klassens slemme dreng, ham der flirtede med grimme ideer om over- og undermennesker. Men i sin moderne inkarnation trænger feltet sig på med en meget klar besked om, at vi begraver ideen om, at der findes entydigt gode og dårlige gener.« Faktisk mener hun, at genetikken kan være modvægt til »klinikernes diagnosekløe« for med kortlægningen af den uendelige biologiske variation viser genetikken, at »normalitetsbegrebet skal udvides«.

Et filosofisk problem

Men Lone Frank vil også gerne, i hvert fald på egne vegne, bruge genetisk information til at manøvrere mere hensigtsmæssigt og produktivt gennem livet. Eller, som hun udtrykker det i de overvejelser om frit valg versus determinisme, som genforskningen uvægerligt rejser:

»Vi befinder os alle i en eller anden form for bur, som er begrænset af (...) vores historie og erfaring. Men det interessante er, om der findes nogle tricks til at gøre buret større. Ændrer det for eksempel vores tænkning om os selv, at vi sidder inde med al denne genetiske viden? (...) Får vi i sidste ende en lille smule mere fri vilje af at kende vores begrænsninger?«

Det er til Kenneth Kendler, genforsker ved Virginia Commonwealth University, hun stiller spørgsmålet. Han svarer, at vestlig kultur altid vil »relatere biologi til ansvarlighed«, men »det er slet ikke et videnskabeligt spørgsmål, hvordan vi forener en viden om biologisk kausalitet med spørgsmålet om fri vilje. Det er et filosofisk problem.«

Men dog et, der har meget prosaiske konsekvenser, forklarer han: ADHD er f.eks. genetisk disponeret og viser sig i »stor impulsivitet, urolig adfærd osv.«, siger Kendler og fortsætter:

»Nogle forældre kan forme de her børn i positiv retning ved at være en slags buffere for deres tendenser. De forældre reducerer faktisk arveligheden. Men andre forældre forværrer den samme adfærd. Men det er en nuancering af problemstillingen, som folk ikke kan holde ud.«

Det abnorme

I bogen forfølger Lone Frank dog ikke, hvordan det i det hele taget er faldet nogen ind, at impulsivitet, urolig adfærd osv. er tilstrækkelig bekymringsværdig til at lede i generne efter.

Så hvad fortæller genetikkens interesser os om den politisk-sociale virkelighed, vi lever i, hvis man f.eks. ser på, hvad der bliver et problem, som forsøges løst eller forklaret via generne?

»Grundlæggende kan man spørge gener om hvad som helst nu er teknologierne der. Og spørgsmålene peger sgu i alle retninger. Men det er klart, at alt, hvad vi i et samfund har vedtaget er abnormt og sygt og problematisk, det er selvfølgelig meget det, man ser efter,« siger Lone Frank.

Og sommetider spørger genforskningen til noget, der opfattes som stærkt kontroversielt. Som f.eks. seksualitet:

»Sagen om bøssegenet vakte jo noget postyr i starten af 90erne, og genforskning i seksuel orientering måtte nærmest gemmes væk. Men nu er den i gang igen og der skal da nok være nogle i homo- eller queermiljøet, som mener, at søgen efter bøssegenet kan få folk til at forlange screeninger af gravide, så homoseksuelle kan sorteres fra. Men det tror jeg altså ikke sker,« siger Lone Frank.

Men det er vel ikke tilfældigt, at det er bøssegenet man leder efter og ikke 'heterogenet'?

»Nej, men nu er de fleste jo heteroseksuelle, og det er svært at lede efter forklaringen på noget, som næsten alle er ... Der er jo heller ikke noget bøssegen; det handler om at undersøge genetikkens sammenhæng med seksualitet, og der hører heteroseksualitet også med,« siger Lone Frank.

Mig og min stamme

Hvad der også kan udmønte sig kontroversielt, er spørgsmål om oprindelse kortlagt via gener. Lone Franks rejse til genetikkens overdrev fører hende til identiteten i blodet slægtsforskningens version 2.0. Lone Frank er i udgangspunktet skeptisk over for ideen om, at molekylære slægtsforbindelser skulle kunne sige noget om hendes person, men skriver, at »der er noget meget stærkt og identitetsgivende i dna. Man kan se biologien betyde noget, selvom den ret beset ikke har noget som helst at gøre med ens daglige liv og det sociale net, man er spundet ind i.«

Det er også noget i tiden, skriver Lone Frank: »Det er, som om blodet bliver mere og mere vigtigt.«

Hvorfor bliver blodet mere vigtigt?

»Pendulet svinger i 70erne var det fy med biologi, det hele var miljø. Nu er vi mere ovre i en biologisk forståelse af mennesket. Det betyder meget, hvor vi kommer fra. Vores biologiske rødder,« siger Lone Frank, og fortsætter:

»Men det er formentlig også en kulturel strømning, at der er så stor opmærksomhed på, hvilken stamme, vi hører til. Det handler vel også om, at migration er blevet så udbredt. Og så begynder det at blive vigtigt, hvem man hører til, også biologisk.«

Lone Franks eget slægtsspor ender af forskellige årsager blindt i bogen. Men det gør nu ikke så meget, siger Lone Frank:

»Jeg er optaget af, hvad mennesket er for en størrelse. Hvilke brikker man kan bruge til at forstå sig selv. Og så startede jeg med, hvor jeg selv kommer fra. Men det, jeg fik ud af det, var snarere fornemmelsen af at være i slægt med menneskeheden.«

Genetisk bevidsthed

»For mig er det altså ikke så interessant med den konkrete forfader. Men det er det for mange. Genealogi er f.eks. den absolut største hobby i USA,« siger Lone Frank.

I bogen forklarer hun: »Amatørgenealogerne udgør en særpræget subkultur. Nogle ville endda sige en flok fanatikere. Det er i hvert fald mennesker, som går så vildt og blodigt op i deres herkomst, at de graver i egen og navnlig andres genetik for at kortlægge fortiden og få overblik over nutiden (...) Skulle der være modvilje, er de genetiske genaloger kendt for at være villige til at gå til yderligheder for at skaffe deres evidens«.

Lone Frank går derimod mere op i, hvad hun kalder genetisk bevidsthed:

»Jeg tænker det som en sammenflydning af brikkerne til hvad der er mig, og det abstrakte slægtskab med alle. En abstraktion, som bliver konkret gennem generne.«

Allerede nu kan genetiske tests visse steder købes i supermarkeder, og nettet globaliserer og demokratiserer adgangen til genetikken.

Herfra er alt muligt, skriver Lone Frank: »teknologien kommer næppe til at sætte nogen grænser. Derimod bliver det samfundets normer og politikernes lovgivning, som dikterer, hvad vi må, og kulturen, som dikterer, hvad vi vil, og hvad vi gør.«

Lone Frank: Mit smukke genom historier fra genetikkens overdrev, Gyldendal, 308 sider, 228 kr., ISBN: 9788702081152. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen

»Sagen om bøssegenet vakte jo noget postyr i starten af 90erne, og genforskning i seksuel orientering måtte nærmest gemmes væk. Men nu er den i gang igen og der skal da nok være nogle i homo- eller queermiljøet, som mener, at søgen efter bøssegenet kan få folk til at forlange screeninger af gravide, så homoseksuelle kan sorteres fra. Men det tror jeg altså ikke sker,« siger Lone Frank." Citat.

Her burde historikeren i Lone Frank protestere. For det er jo tydeligt allerede nu, at hvis der er en sådan teknik, bliver den anvendt til at - sortere homoseksuelle fra. Præcis som foster-diagnostikken bliver anvendt i Kina og i Indien til at sorterede uønskede fostre, dvs. piger fra. Lone Frank synes her at være meget naiv....

Også denne holdning om at normalitets-begrebet skal og bør udvides mener jeg slet slet ikke holder: I dag får drenge jo netop diagnosen DAMP (ADHD), hvis de opfører sig som drenge i stedet for at gøre det, som der forventes af dem, dvs. sidde stille og høre efter.
Hun kan da godt mene, at for hende skal hvad der er normalt eller ej udvides, men jeg er nu ganske sikker på, at det tillader det kapitalistiske samfund aldeles ikke. Et sådant samfund som vi har nu, kan aldeles ikke acceptere anderledes tænkende, eller folk som har en anderledes adfærd end det som dette småborgelige adfærd anser for normalt.

Og derfor vil et sådant samfund ikke acceptere mongoler f.eks., ej heller måske døve om nogle år, ej heller homoseksuelle, ej heller folk med ADHD. For hvis man allerede i præ-natal-tilstanden (dvs. hos fostret) kan se tegn på f.eks. ADHD, brystkræft, alkoholisme, eller homoseksualitet, ja mon ikke de fleste mennesker stærkt tilrådet af lægerne og samfundet så vælger - abort....

Og det fordi kapitalisme vil skabe det smukke menneske, det ideale menneske...som skal være perfekt...

Og Lone Frank synes at være totalt blind for, i symbolsk forstand, at alle gange, vi som mennesker har gjort dette, er det gået galt. Derfor advarer stort set hver eneste sci-fi film og roman af format om dette....

Nu taler Lone Frank om 'hvilken stamme, vi hører til'. Men det er den største løgn, der findes. Der findes kun en stamme; det er menneskehedens. Og det kan man bl.a. se i DR's fremragende 'ved du hvem du er? serie hvor Peter Mygind måtte en tur til Bali og Alberte Winding måtte en tur til Peru for at finde ud af hvor de kom fra. Sandheden er jo den, at danskerne kommer mange steder fra; det et få danskere (om nogen) som kan spore deres slægt flere hundrede år tilbage udelukkende til Danmark...

I hendes nye bog kiggede jeg lidt, da jeg her til formiddag var i en boghandel; den er meget præget af hendes egen tilgang til stoffet. Bl.a. nævnes Darwin's fætter, Galton, adskillige gange, uden at det også nævnes, at han stod fadder til et af de mest uhyggelige undertrykkelses-instrumenter, verden har set: frenologien. Og at det var denne frenologi, nazisterne brugte til at sortere undermålere, jøder mm. fra. - som ikke havde de rigtige race-mæssige genetiske fra. [Ahhenerbe i Tyskland var et kæmpe-stort kontor, som stod for denne opmåling...].

Man mente bl.a. at kunne bevise, at 'negrene' var meget mindre intelligente end euroæerne pga. deres hovedskals udseende. Og denne løgn gentager hun så, da hun ukritisk gengiver resultaterne fra The Bell Curve 1996), hvor nogle amerikanere mener at have fundet ud af at afro-amerikanere (i USA) er meget mindre intelligente end asiater f.eks. Der er overhovedet ingen diskussion af præmisserne, eller noget som helst, blot nævmes kort noget om arv contra miljø eller begge dele. Og noget om variation...

Og igen dette om at variation er styrke...

Derudover får en gen-test, som viser, at hun er 'sårbar overfor.....' og at hun....'skal have nogle folk til at støtte hende...' Og ja, det kan da godt være, det er sådan det er. Men men men....præcis samme svar kunne man også få hvis man fik et lagt et - horoskop.
(men så ville Lone Frank nok protestere....)

Brugerbillede for Kim Gram

der var næppe noget utvungent, frivilligt, …, i det at arbejderne blev proletarer,

men næppe heller nogen triviel,
slet determinisme, trivielle bestemthed(er);

---------------

men alligevel at hævde trivielle bestemtheder mht. det, ( eller at hævde noget som let kunne misforstås som at hævde noget sådant )
kunne man være tilbøjelig til, i skyndingen at hævde, i debatter mod de som påstår at det var utvungent, frivilligt…

––––––-

http://www.marxisme.dk/arkiv/marx-eng/1884/familie

Brugerbillede for Kim Gram

de frie, lige fælles, samarbejdende:
fiskere, arbejdere eller sportsfolk eller idrætsudøvere eller jægere,

de, bla.a. ved og som ordspil, kropsspil,
de praksisser, tilnærmeslesvist: fastlægger/løser

( men jo næppe nogensinde endeligt ),
men forhåbentligt altid tilstrækkeligt godt nok,
til behovenes opfyldelser;
og helst bedre;

såvel de praktiske, som de anskuende, teoretiske fortolkninger/forståelser,
af deres indbyrdes sproglige, eller kropslige: anvisninger, opfordringer, vejledninger,

og selvfølgelig helst også selve de primære arbejdsopgaver, de udøver, eller agter at udøve.

-------------------------

her med nogle meget "tørre" eksempler:

f.eks. betydningerne, meningerne af eller med
ord eller sætninger med tal og mål,
f.eks. gammledags, eller f.eks fra SI-systemet
eller fra nogle af de nyere mål-systemer, feks de sovjettiske.

Brugerbillede for Kim Gram

fiskere, arbejdere eller sportsfolk eller idrætsudøvere eller jægere,

de behøver jo sjældent at tage stilinger til spørgsmålene mht.determinisme, bestemheder,
tilfældigheder, fri vilje...;

for de behøver jo sjældent andet end at forsøge at, løse, de opgaver de har besluttet, eller er i færd med, eller beslutter,
f.eks. at følge kommunisters opfordringer,
og hvis de / vi alligvel tænker på de spørgsmål,
vil de / vi, næppe kunne finde de rigtige, fulde OG endelige svar mht. de spørgsmål;
( desuden: mht. de spørgsmåls svar, findes vel mere og andet end kun rent tænkelige: trediemuligheder )

Brugerbillede for Kim Gram

tro som lindringer, som trøst;
kan vel næppe være utvungen.

Det var våbenbrug, og
næppe utvunget, frivillende at
menneskene blev gjort til de p.t. proletariserede,
derfor er det ejheller utvunget, frivilende hvis mange af de, som lindringer: tror.

Brugerbillede for Søren Lom

Hvis mennesket var så determineret af sine gener som nogen genforskere ynder at antyder, klatrede vi stadig rundt i de afrikanske træer.

Brugerbillede for Kim Gram

kritik af gotha-programmet beskriver jo bla.a. mange mennesker's temmelig fælles klassekår, så længe capitalismen evt. fortsætter.