Læsetid: 5 min.

Nadine Gordimer går atter til kamp

20 år efter at hun bidrog til at besejre apartheid, kæmper Sydafrikas bedst kendte forfatter stadig for frihed – denne gang imod nye regeringsplaner om at stække medie- og ytringsfriheden
Forfatteren og nobelpris°©modtageren, Nadine Gordimer, har taget kampen op mod den sydafrikanske regerings drastiske forslag til at give landets medier mundkurve p?. Et forslag, der ogs? vil ramme landets forfattere.

Forfatteren og nobelpris°©modtageren, Nadine Gordimer, har taget kampen op mod den sydafrikanske regerings drastiske forslag til at give landets medier mundkurve p?. Et forslag, der ogs? vil ramme landets forfattere.

Jerome Delay

6. september 2010

»Hvor får du al din energi fra?«, spørger jeg Nadine Gordimer, vinder af Nobelprisen i litteratur (i 1991, red.) og livslang frihedskæmper. Jeg kan godt selv høre, at det lyder som et klichépræget, ja måske ligefrem som et aldersfascistisk spørgsmål, og tager mig i at blive nervøs for, hvordan den 86-årige, som har ry for at besidde en intellektuel stringens, der tangerer bidskhed, vil reagere. »Tja, hvor får man den fra?,« svarer hun stilfærdigt: »Man må bare samle de ressourcer, man har, og gøre det, man føler, at man er nødt til at gøre.«

Og hvad hun lige nu føler, hun er nødt til at gøre, er at yde modstand mod den sydafrikanske regerings drastiske forslag til at give landets medier mundkurve på. En påtænkt ny 'informationsbeskyttelseslov' og planer om regulære mediedomstole ses af kritikere som den størstetrussel mod pressefriheden siden apartheidstyrets fald.

Vedtages de, vil lovene give regeringen et redskab til at forbyde offentliggørelse af materiale, der kan anses for »skadeligt for statens overlevelse og sikkerhed«.

Gummibegrebet 'nationens interesser' vil herefter gøre det muligt at blokere for diskussion af emner, der måtte genere magthaverne. Det er disse lovforslag, som nu igen får Gordimer at spidse sin pen og gå skarpt i rette med en regering, som hun mener kan være på vej til at rulle to årtiers demokratiske landvindinger tilbage.

Mere end ironi

Sammen med sin kollega, forfatteren André Brink har hun formuleret en appel, som har samlet mange andre fremtrædende navne, deriblandt den ligeledes Nobelprisbelønnede forfatter J.M. Coetzee, universitetsforskeren og forfatteren Njabulo Ndebele og skuespiller og dramatiker John Kani. Appellen vil formelt blive forelagt for Sydafrikas præsident, Jacob Zuma i denne uge, og Gordimer håber, at landets forfattere vil kunne gøre fælles front med Sydafrikas advokatsamfund og landets medieorganisationer om at markere fortsat modstand imod forslagene. Finder hun det ironisk, at hun, næsten 20 år efter at sit bidrag til apartheids fald, nu må til at bekæmpe den regering, der erstattede det hadede system?

»Det er meget mere på spil her end ironi,« siger hun.

»Mennesker gav deres liv i frihedskampen. Og at tænke sig at friheden nu virkelig er truet igen! Efter så høje omkostninger! Med disse love trues alle forfattere nu af censur. For censur vil være den virkelighed, som lurer bag begrebet 'mediedomstol'. Vi protesterer mod den institution, for en mediedomstol er ikke andet end et ordpoliti. Og vi protesterer ikke blot på egne vegne. At skrive forudsætter et samspil med sine læsere. Hvis forfatternes frihed og arbejde nu bringes i fare, så er det samme tilfældet for friheden for hver en læser i Sydafrika. Vores protest er en aktion, som er iværksat af sydafrikanere og for sydafrikanere. Den går ud på at forpligte os selv på et at rejse et ufravigeligt krav for vores frie land: At der skal herske tankefrihed, ytringsfrihed, diskussionsfrihed og frihed fra frygten for at erkende sandheder om os selv.«

Forfattere lider

Jeg spørger, om hun havde forestillet sig, at hun nogensinde igen skulle genoptage sit forsvar for grundlæggende demokratiske rettigheder.

»Nej, jeg havde aldrig troet, at det igen skulle blive nødvendigt for mig at bekæmpe dem (Sydafrikas regering, red.), siger hun.

»Men denne udvikling fører os tilbage til noget, vi kendte alt for vel under apartheid. Selve grundlaget for demokratiets frihed er truet. Ytringsfrihed og frie og fair valg er demokratiets grundlag og forankring.«

Gør det hende fortvivlet, at en ny regering og en ny samfundsorden vender tilbage til dårlige gamle vaner såsom frygt for åbenhed og beskyttelse af egne privilegier?

»Nej, fortvivlet bliver jeg ikke. Livet er så usikkert. Alt hvad man kan gøre, er at efterleve sine overbevisninger om, hvad der er det rette at gøre. Og mine overbevisninger har ikke ændret sig. Jeg har samme opfattelse som for 20 år siden.«

Gordimer erkender, at de mennesker, som står mest direkte for skud, hvis regeringen gennemfører sine forslag, er landets journalister. Men hun insisterer på, at også skønlitterære forfattere kommer til at lide under snigangrebet på deres frihedsrettigheder: For det første, fordi de ofte er afhængige af det materiale, som journalister afdækker. For det andet fordi deres intellektuelle manøvrerum bliver indskrænket og deres fantasi lagt i lænker.

»Vi er også truet, når ordets frihed knægtes, for ordets frihed er vores udtryksform, vores måde at udtrykke sydafrikanernes liv på. Journalisterne giver os de faktiske omstændigheder, men i poesi, skuespil og romaner findes der en grad af dybde og kompleksitet, og den vil kræfter i regeringen nu opstille rammer for. Vores mål er at udforske tilværelsen. Og dette mål vil blive bragt i fare med disse regler.

Skriften bliver et våben

Og dog er det ikke de påtænkte nye loves direkte angreb på ytringsfriheden, som Gordimer frygter mest. Det er snarere disse loves bidrag til at fremelske et klima, hvor forfattere fratages, hvad hun i 1976 betegnede som »et privat synspunkt«. I en verden, hvor regeringen beslutter, hvad der egner sig til offentliggørelse, og hvilket materiale der truer den nationale interesse, er forfatterne nødt til at tage parti. De bliver med andre ord tvunget til at blive politiske og kan ikke længere være sig selv.

»Skriften bliver så et våben, snarere end et intellektuelt eventyr.«

Gordimer understreger, at hendes appel tiltrækker støtte fra forfattere, som afspejler alle dele af befolkningen - hvide, sorte, indiske, engelsktalende, afrikaans-talende. Hun er opmærksom på faren for, at regeringen nu vil forsøge at fremstille hende som en gammel, velhavende, hvid forfatter, der er helt ude af trit med Sydafrikas nye politiske realiteter. Den slags stereotype rubriceringer oplevede hun i 2001, da hendes roman July People (da. titel: Hans hvide mennesker), der blev offentliggjort i 1981 og omhandler en fiktiv borgerkrig i Sydafrika, blev stemplet som 'racistisk' og forbudt af uddannelsesnævnet i en sydafrikansk provins. »Vores protest har intet at gøre med race eller farve,« fortæller hun mig.

At true statens sikkerhed

Da jeg spørger om den nye informationsbeskyttelseslov kan være et tiltag, der er beregnet på at tilsløre bestikkelse af regeringsembedsmænd, siger Gordimer, at hun er nødt til at belægge sine ord med omhu.

»Her må jeg være forsigtig med, hvad jeg siger. Der er udbredt korruption højt oppe i hierarkiet, men det er indlysende, at træder denne lov i kraft, vil den kunne beskytte for folk, der frygter for at blive hængt ud.«

En ironi, Nadine Gordimer har skarpt blik for, er brugen af udtrykket 'statens sikkerhed' som et ærkeeksempel på orwellsk dobbelttænkning (dvs. at have to modstridende meninger og tro fuldt og fast på dem begge - uden at være klar over, at de er modstridende, red.).

»Regeringen siger, at det grundlag, på hvilket disse love indføres, er hensynet til at beskytte oplysninger, hvis offentliggørelse kan bringe statens sikkerhed i fare,« siger hun.

»Men vi har ingen intentioner om at true statens sikkerhed. Og at give frie ytringer mundkurv på er selv en trussel mod statens sikkerhed. Som forfattere og borgere er det vores hensigt at påvise dette.«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu