Læsetid: 3 min.

Nordiske naboer er foran i musikalsk ligestilling

Der skal flere kvinder ind i rytmisk musik. Sådan lød det overordnede budskab til gårsdagens konference om ligestilling i musikverden. Danmark kan lære af sine nordiske naboer, der er længere i debatten
Kultur
25. september 2010

Der var ingen, der højlydt anfægtede præmissen til gårsdagens konference om den manglende ligestilling i den rytmiske musikverden. Ikke alene får kvinderne ikke et ben til jorden, det gør danskere med andet etnisk baggrund heller ikke.

Kvotering som løsning

'Musik i Ubalance' hed konferencen på Rytmisk Musikkonservatorium i Køben-havn. På initiativ af IMPRA, et netværk af musikere, der forsøger at fremme og synliggøre kvindelige musikere og komponister, og konservatoriet med docent og musikdebattør Henrik Marstal i spidsen. Konferencen havde til formål at sætte diskrimination af kvinder og danskere med anden etnisk baggrund i den rytmiske musik på dagsordenen.

Både talskvinden for IMPRA, men også Henrik Marstal bragte endda fyordet 'kvotering' på banen:

»Kvinderne i den rytmiske musik er underlagt samfundets typiske magtrelationer. Måske burde vi skimte til både Sverige, Tyskland og Norge, der har indført eller debatterer kvotering. Vi skal vække samme debat i Danmark,« siger han. Og netop i Norge har man indført kønskvoter på en række områder. Dog endnu ikke i musikkens verden. Ikke desto mindre indførte Stortinget begrebet 'kulturløftet' i norsk film i 2006, der har til formål at sikre, at minimum 40 procent af filmproducenterne er kvinder.

»Selv om det endnu ikke ligger et løfte om lignende tiltag i musikkens verden, er politikerne ved at varme op omkring det. De tager ulighed i kulturlivet alvorligt,« lyder det fra norske Anne H. Lorentzen. Hun er komponist og sangskriver og har været med til at sætte gang i kønsdebatten i Norge med sit fokus på den manglende ligestilling i rytmisk musik. Hun har forfattet ph.d.-afhandlingen fra 'Fra Syngedame til producent,' der beskriver, hvordan kvindelige musikere kan bryde med den stereotypiske rolle igennem mulighederne i den nye studieteknologi.

»Ligesom på alle andre områder inden for ligestilling er Sverige foran. De har reelle tiltag parat for at komme problemet til livs,« siger Anne H. Lorenzen og henviser til Arvika musikfestival, der i juli annoncerede kønskvotering på næste års festival.

Få fat i de unge

Blandt gæsterne til konferencen sidder svenskeren Anders Jormin. Han er leder af improvisationsuddannelsen på Högskolan for scen och musik i Gøteborg, en slags pendant til det Rytmiske Musikkonservatorium. I Gøteborg har man mødt ligestillingsproblemet med konkrete tiltag. Heriblandt en ændring af optagelsesprøven, hvor man forsøgt at indføre kønsneutrale elementer. Blandt andet en improvisationsprøve, hvor de ansøgende bliver bedt om at improvisere frit over et digt. Derudover prøver svenskerne også at få fat i vækstlaget af unge kvindelige instrumentalister.

»Det har vist sig, at piger typisk lægger instrumenterne fra sig i 14-15 års alderen for at blive sangere i stedet,« siger Anders Jormin.

Lignende dansk tiltag

For at undgå denne situation har både Norge og Sverige i flere år afholdt årlige workshops for netop denne aldersgruppe af unge kvinder. Her skal de inspireres af kvindelige instrumentalister, og opfordres til at holde fast i instrumenterne. Danmark har allerede nu ladet sig inspirere af Norge og Sverige, og projektet er blevet taget op på Skt. Annæ Gymnasium. Her har koordinatoren for MGK (musikalsk grundkursus, en konservatorieforberedende uddannelse) et lignende projekt i støbeskeen. Her skal en række unge kvinder fra gymnasiet over fire weekender deltage i workshops med en række anerkendte kvindelige musikere, fortæller musiker og koordinater bag initiativet Maj-Britt Kramer.

»Vi tager dem ud af den typiske kønsstereotypiske sammenhæng, og derudover give dem noget selvværd. De skal have hevet sangteksterne op af skrivebordsskufferne,« siger Maj-Britt Kramer.

Serie

Musikkens kvinder

Musikbranchen står som en mandsdomineret bastion, med kvinder bag mikrofonerne og mændene som komponister og instrumentalister. Information har sat sig for at undersøge, hvorfor kvinderne altid ender forrest på scenen.

Seneste artikler

  • Kvindelige musikere er først og fremmest musikere

    6. oktober 2010
    Pigebands og kvindelige instrumentalister fremhæves ofte for deres køn, før musikken nævnes. Men mest af alt er de musikere ikke kvinder
  • Musikalsk ulighed skabes allerede i folkeskolen

    4. oktober 2010
    Allerede i folkeskolen tager drengene plads bag trommesættet, mens piger skønsynger. Problemet bliver kun større, fordi musikundervisningen lider under besparelser og mangel på lærere, lyder det
  • En rigtig musiker er mand

    24. september 2010
    Mændene vrider soloer ud af instrumenterne. Kvinderne slanger sig foran mikrofonerne, og ligestillingen er ikke-eksisterende. Musikverdenen er en skævvridende størrelse, der vedvarende reproducerer billedet af det mandlige musikalske geni og den kvindelige sexede forsanger
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her