Opløftende initiativ

9. september 2010

Toves Galleri ligger i Toves Galleri - et tomt shoppingcenter på Vesterbro. Hjemmesiden tovesgalleri.net er en kopi af tovesgalleri.dk, stilen er kopieret fra naboen, der er et træningscenter, og navnet på den første udstilling, Flugten fra Hønsehuseter også lånt fra Tove, nemlig dén Tove Ditlevsen, der ikke blot har lagt fornavn til galleriet, men også pryder centret med citater som om det er en anden DSB-togstamme, man befinder sig i. Toves Galleri lyder fjollet, men er et usædvanligt intelligent kunstnerdrevet udstillingsrum. Grundtanken er lånt fra det nærliggende træningscenter og går ud på at øve sig eller træne med sin kunst. Så de 20 deltagende kunstnere har påbegyndt opbygningen af deres egen lille kunstverden, hvortil de har leveret alle deres bedste værker i en stor skødesløs bunke i den ene ende af lokalet. Herefter er kurateringen begyndt. Fire af de 20 har ophængt og stillet det bedste, de har følt. Det er blevet til en smuk vinduesudstilling med Uffe Holm, et syret objekt af Honza Hoeck, der i virkeligheden er et maleri, der bare så bedre ud, når det kun var pakket halvt ud af transportkassen, værker af Pind, Stefan Rotvit, Tove Storch, Christian Jeppsson og mange flere. Og endnu bedre er det næsten i 'lageret', hvor et bordtennisbord af Pind står tæt op ad stablede gennemsigtige farverige akrylplader af Jacob Jessen. Konceptet virker ikke kun opløftende, men får også de traditionelle gallerier til at virke konservative og træge. Måske hjælper det også lidt, at de 20 kunstnere, der i øvrigt alle er uden galleri, er dem, der netop nu er blandt de absolut hippeste den danske kunstscene har at byde på.

Toves Galleri, Vesterbrogade 97, København. Hverdage 10.00-19.00, Lørdage 10.00-16.00 og den 1. søndag i måneden fra 10-16.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu