Læsetid: 4 min.

Personerne bliver først levende når fantasien tager over

Nutidens besættelse af det selvbiografiske var et af de emner, der blev diskuteret, da Salman Rushdie mødtes med den indiske romandebutant, Tishani Doshi, på Brooklyn Book Festival for nylig. Doshi er ifølge Rushdie en af de mest vidunderlige stemmer i den nye litteratur
Den indiske forfatter Tishani Doshi deltog sammen med forfatterkollegaen Salman Rushdie i en debat om hendes debutroman 'The Pleasure Seekers', som Rushdue kalder en leg med selvbiografien.

Den indiske forfatter Tishani Doshi deltog sammen med forfatterkollegaen Salman Rushdie i en debat om hendes debutroman 'The Pleasure Seekers', som Rushdue kalder en leg med selvbiografien.

Getty Images

27. september 2010

NEW YORK »Vi lever i en tid, der er besat af selvbiografier. I dag tror alle, at al fiktion i en eller anden forstand er selvbiografi i forklædning,« mener Salman Rushdie, der for nylig mødtes med den 35-årige indiske forfatter Tishani Doshi på Brooklyn Book Festival. Salman Rushdie er vild med hendes debutroman, The Pleasure Seekers.

Inspirationen til The Pleasure Seekers er i høj grad hentet fra Tishani Doshis eget liv. Bogen er en kærlighedshistorie om et par, der ligesom Doshis egne forældre må grueligt meget igennem, fordi familierne modsætter sig det interkulturelle forhold imellem den walisiske kvinde og den indiske mand.

»Din roman leger på en måde med det selvbiografiske,« siger Rushdie.

»I begyndelsen er den meget tæt på dine forældres historie, men siden tager fantasien over, gør den ikke?«

Doshi giver ham ret.

»Jo, jeg måtte gøre mig fri af sandheden. Det var jo ikke memoirer, jeg ville skrive. Det sjove er at finde på, og da jeg først indså, at jeg kunne skrive præcis dét, jeg ville, så blev det en form for leg. Men det ville være meget forkert at sige, at der ikke er selv- biografiske elementer i bogen. Der er ting, jeg ikke selv ville have kunnet finde på. For eksempel har jeg et sted, hvor min person Babo rejser til England sidst i 60erne. Det besluttede jeg mig for at spørge min far om, for han var der, og kunne fortælle om det, og det var langt bedre, end hvis jeg havde researchet på det. Han fortalte mig de her små ting om, hvordan han plejede at blive sent oppe for lytte til nogle hindurecitationer på transistoren. Det var en god detalje, for hvem lytter til sådan en i dag? Det er de små detaljer, man kan bruge.«

Doshi så pludselig sig selv bruge mange forskellige menneskers minder i sin roman.

»Jeg begyndte at tage det til mig, jeg kunne bruge, og jeg brugte det, som jeg havde lyst. Det føltes lidt som at stjæle andre menneskers minder. Når nogle fortalte mig noget, kunne jeg finde på at tænke: Dét kan jeg godt lide. Det tager jeg, mange tak!«

»At skrive handler om at begynde med sandheden, men derefter meget hurtigt at forkaste den. Det tog mig lidt tid at få selvtillid nok til at gøre det.«

Det kan Rushdie godt genkende.

»Jeg kan huske, at jeg med Midnatsbørn ofte blev spurgt om det, og folk antog, at den handlede om min egen familie. Sandheden er, at da jeg begyndte at skrive den, var den nok mere om min familie, end den endte med at blive. I begyndelsen var bedsteforældrene i bogen mere lig mine egne bedsteforældre, end de endte med at være. Og det var faktisk først, da jeg lavede om på dem, da jeg begyndte at bidrage med fiktive elementer, at personerne blev levende.«

Også Rushdie bruger løs af oplevelser fra sit eget liv:

»Min mor var en sladrehank i verdensklasse. Hun kendte samtidig til alle folks skeletter i skabet, og som den sladrehank, hun var, blev hun nødt til at fortælle nogen om det. Hun kunne simpelthen ikke holde sin viden for sig selv, og på et tidspunkt, efter jeg var begyndt at skrive, sagde hun til mig, at hun ville holde op med at fortælle mig alle de historier, fordi jeg bare ville putte det i mine bøger, og at det ville give hende problemer!«

For tæt på familien

For både Rushdie og Doshi har det været problematisk at bruge deres families historie i deres bøger.

»I Midnatsbørn var jeg bekymret over mine forældres reaktion,« fortalte Rushdie.

»Jeg var mest nervøs for min mors reaktion. Min far studerede engelsk på universitetet, og derfor troede jeg, han ville forstå det. Der skete lige det modsatte: Min mor forstod, at det bare var en historie, og min far blev rasende, fordi han ikke kunne lide faren i bogen. Hvad synes dine forældre om din bog?«

Doshi smiler lidt forlegent ved spørgsmålet.

»Mærkeligt nok har ingen i familien læst den. Jeg har selv lige læst Alice Munros bog The View from Castle Rock, og her skriver hun i forordet om, hvordan familien ikke bryder sig om, at hun skriver om deres historie. De bryder sig ikke om at blive udsat for den opmærksomhed. Sådan tror jeg mange har det. Også selv om det er kærligt og gjort på en fin måde.«

I Doshis version af kærlighedshistorien mellem forældrene meget idealiseret, og Rushdie vil vide, om ikke hun var bange for at blive for sentimental.

En smuk gammel idé

»Nu er der jo ikke udelukkende en idealiseret kærlighed i den. Det er rigtigt, at der i centrum er en idealiseret form for kærlighed, men jeg beskriver jo også den unge generations problemfyldte kærlighedsliv,« forklarer hun.

»Jeg har skrevet bogen om mange, mange gange, for at det skal fungere. Og jeg håber, at læserne har det som mig: at de bliver lidt forelskede i hovedpersonerne. Jeg håber også, at de får det sådan, at det her er noget at stræbe efter. Selv om vi godt véd, at kærligheden i bogen er idealiseret og forskønnet. Idéen om den eneste ene er en smuk, gammel idé, så hvorfor ikke forsøge at fortælle en moderne historie om den?«

Det synes Rushdie, at hun gør formidabelt i sin roman, og han opfordrer alle til at læse den:

»Romanen forbinder det, der synes at være simpelt men faktisk er meget følelsesmæssigt kompliceret med et stort emne. På ét niveau er det en enkel kærlighedshistorie om et transnationalt ægteskab og børnene i det ægteskab. Men den kobler hele tiden til større sociale og offentlige temaer,« mener Rushdie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu