Satire
Læsetid: 2 min.

Pia Kjærsgaard på armslængde af kunsten

Partilederen sjofler møderne i Statens Kunstråd. Det gør ordførerne for S, SF og Enhedslisten også. Men Pia Kjærsgaard (DF) rehabiliterer sig ved at indlede en karriere som kunstmaler
Partilederen sjofler møderne i Statens Kunstråd. Det gør ordførerne for S, SF  og Enhedslisten også. Men Pia Kjærsgaard (DF) rehabiliterer sig ved at indlede en karriere som kunstmaler
Kultur
18. september 2010

Uha, var der mange, der tænkte, da Pia Kjærsgaard (DF) lod sig indvælge i Statens Kunstråd: Vil hun nu respektere armslængdeprincippet? At hun havde tænkt sig at gribe om styrepinden, fremgik af hendes tiltrædelseserklæring:

»Jeg mener altså det her alvorligt, og alle dem, som måtte have fordomme om, hvad jeg ved om kulturlivet, de kan godt tro om igen. Jeg ved faktisk temmelig meget, og jeg har tænkt mig at levere et stykke seriøst arbejde.«

Nu - et år efter hendes indtræden i Kunstrådet - står det klart: Ikke alene respekterer hun armslængdeprincippet i forhold til kunsten. Hun holder sig helt væk.

Dagbladet Politiken kunne forleden afsløre, at Pia Kjærsgaard ikke har deltaget i ét eneste af de fire møder, der har været holdt, efter hun blev valgt. Flovt. Lige så pinligt er det, at det har venstrefløjens indvalgte kulturordførere heller ikke. Socialdemokraten Mogens Jensen, SF's Pernille Frahm og Enhedslistens Per Clausen har ladet tomme mødestole være deres bidrag til installationskunsten.

Pia Kjærsgaard viser sit politiske talent ved at vende fraværet til en offensiv. Til TV 2 siger hun: »Jeg tror, det gælder alle politikere i Folketinget, og så må man jo bare spørge sig selv, hvad man kan gøre ved det. Og det har jeg altså tænkt mig at gøre noget ved.«

Med dette dunkle ordvalg sigter Pia Kjærsgaard tænkeligt til, at hun faktisk har gjort noget for at bringe sig på arms nærhed af kunsten. Hun har nemlig stillet sig op foran et staffeli med pensel i hånden og begået et kunstværk. Nemlig det nette maleri, akryl på lærred, der ses over for og bærer titlen 'Mark med blomster'.

Kjærsgaards kunstværk er et bidrag til Lions Club initiativet 'Kendte danskere maler', hvor også navne som Margrethe Vestager (R), Bertel Haarder (V) og Klaus Rifbjerg optræder som penselsvingere. Billederne bort-auktioneres af Lauritz.com ved netauktion frem til 27. september, og provenuet går ubeskåret til Lions' humanitære arbejde.

Så alle I, der i årevis gerne har villet have Pia Kjærs- gaard hængt op i en krog på væggen, nu er det bare om at klikke ind og byde.

Pia Kjærsgaards og de andre billedkunstneres bidrag kan beses og bydes på ved klik på: www.lauritz.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hr. Andreas Andersen

Det er godt at være positiv og i dette tilfælde er det første gang jeg kan sige noget positivt om Pia Kjærsgård.
Det er et udemærket maleri fyldt af glæde og optimisme, underligt. Udemærket malet.

Kirsten Svejgaard

Nå ja, Pia K. er jo mildest talt ikke den første partileder og racist, der har har haft malerdrømme.

Pia K. er mere end en armslængde fra meget her i verden... og helt sikkert langt fra kulturel forståelse...

Vibeke Andersen

OMG - hvis det altså er tilladt at udtrykke sig på udenlandsk i disse tider?

Det ligner jo nogle af de smukke billeder, min lillesøster malede, da hun var omkring de 7-8 år - men hun udviklede sig da efterhånden.
;-)

Dorte Sørensen

Der er bare den forskel , at Pia Kjærsgaard selv satte sig i disse stole, endda med et ønske om at blive en fremtidigkulturminister. Derudover roste flere i P1 – Kulturkontoret Pernille Frahm og Mogens Jensen for at deltage ret aktivt. Men sådan er der så meget.

Sigende, at blomsterne står i hver deres side.

Bjørn A. Bojesen

Jeg synes det minder om deres partiplakater for et (par) år siden. Dem med margeritterne. Mon det også er Pia der står for dem?

Margeritten – er det hagekors på newspeak?

Bjørn A. Bojesen

Er det i øvrigt ikke lidt skægt:

flower power er blevet moderne igen!

:->

Søren Kristensen

En blå himmel, grønt græs og margeritter er ikke nogen garanti for et vellykket resultat, selv om farverne sikkert hos de fleste påkalder sig en vis gensynsglæde. Men den fordamper hurtigt for Pia Kjærsgaards billede er provokerende dårligt og groft sagt en besudling af det klassiske danske landskab, hvis man ser på det med de malertekniske briller. Den hårde dom grunder sig på den letkøbte symetriske kompositionen, der tager ethvert drama ud af en eventuel fortælling, samt de ufølsomme penselsstrøg, med deres nærmest aggressive klattethed. Påført som disse strøg er oppe fra og ned, minder de om børns distræte måde at rense fingrene for bussemænd, chokolade eller hvad der måtte være, Det modsatte af guldalder. Man burde kunne forlage lidt mere af et voksent menneske, som ønsker at stille sine evner til skue i et større forum.