Læsetid: 2 min.

Sikke noget pis

Det viser sig, at Information er mere optaget af de nedre regioner end noget andet dansk dagblad
Det viser sig, at Information er mere optaget af de nedre regioner end noget andet dansk dagblad
7. september 2010

Som moderne læser, kære læser, har De måske fornemmet, at Dagbladet Information er en moderne avis. Dagens gode nyhed er, at Deres fornemmelse har fået videnskabeligt belæg.

Det er Dansk Sprognævns forsker Marianne Rathje, der har tildelt Information en plads i kategorien »moderne« i sin opgørelse af brugen af bandeord i de danske dagblade. Ved gennemsøgning af 961.249 artikler fra de danske aviser har Rathje nemlig etableret, at Information langt fra er den avis, der bander mest - her vinder Ekstra Bladet stort, efterfulgt af Politiken og gratisaviserne. Til gengæld er vi den avis, der har størst andel af bandeord med reference til kroppens nedre regioner.

»Sikke noget pis,« tænker De måske, »man bliver da ikke moderne af at henvise til kroppens nedre regioner.« Men en anden videnskabelig undersøgelse, som Marianne Rathje har foretaget, har faktisk etableret, at det især er karakteristisk for unge at bruge bandeord fra tabuområdet »kroppens nedre funktioner«. Og en tredje undersøgelse har vist en eksplosiv vækst på området: I 1995 udgjorde den slags bandeord 24,8 procent af de unges eder, mens deres andel var sprunget op på hele 41,5 procent i 2005.

Denne tendens har ikke givet helt så stort udslag i de andre aviser. Således kalder Marianne Rathje Ekstra Bladets bandeordforråd for »traditionelt«: Flest bandeord med religiøs reference som »sgu« og »fanme«; færrest med den moderne reference til de nedre regioner. Og de »pæne« bandere med sygdomsbandeord som »pokkers« og »kraftedeme« er Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og lokalaviserne.

Fuck fra hjertet

Når hele 38,3 procent af Informations bandeord derimod udgøres af »fuck«, »fucking«, »shit«, »pis«, »crap«, »kusse« og »scheisse«, er det altså ikke kun, fordi, som vore debattører ofte påpeger, vores normer er i skred; det er også, fordi de er det på en moderne måde. Det ses også, anfører sprogforskeren, af, at vi ikke kun citerer vore kilder for brug af bandeord; Information er også den danske avis, der procentuelt indeholder flest artikler med »fuck« fremstillet som skribentens eget udtryk.

Et tjek på avisens arkiv viser, at fuckeriet ikke er begrænset til de alleryngste skribenters tekster - f.eks. beskrev avisens musikkritiker Klaus Lynggaard (f. 1956) for et nylig »klassiske sangstrukturer, som så fuckes up på den fede måde«, ligesom vor Mellemøstkorrespondent og tidligere chefredaktør Lasse Elle- gaard (f. 1944) et par uger før beskrev sit møde med en israelsk paskontrollør med ordene »fuck, den mands navn er 'Problemer'«.

Selv om bandeordene over hele linjen er i voldsom vækst - andelen af artikler med bandeord i den samlede presse er næsten fordoblet fra 1994 til 2009 - er der dog stadig håb for de sarte. Hvor Information i 2009 bandede i 9,1 procent af avisens artikler, og Ekstra Bladet bandede i hele 21,2 procent, optrådte de grimme udtryk i 2 procent af artiklerne i Jyllands-Posten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vil foreslå, at vi fordansker nogle af de grimme, internationale ord, der er sneget sig over hegnet, hvorved disse afsvækkes.
"Fuck" kunne således på dansk blive til "Fuk", mens man stikker pegefingeren i vejret, ligesom når man mærker vindretningen.

Lennart Kampmann

Der er en vigtig pointe i at inddrage fremmede bandeord, der så på dansk ikke har helt så hårdtslående karakter som på det oprindelige sprog.

I USA er f-ordet noget mere potent end i Danmark.

Brug af gamle danske bandeord er i mine ører klart mere grænseoverskridende, netop fordi man må mene at brugeren kender ordets virkelige betydning, mens et fremmedord stadig giver mulighed for at dække sig ind under uvidenhed.

Med venlig hilsen
Lennart

Engang måtte vi lære børnene i 1.klasse at tiltale med et 'De', og bandeord var aldeles udelukket i voksnes påhør, så også på mig virkede Ulrik Dahlins direkte citater fra retten provokerende.

Imidlertid siger børn i dag 'du' til alle og enhver, og ingen kan gøre oprør mod et ord eller flere, ej heller over for sproget (jysk eller semitisk f.eks.), derimod over for brugen af sproget.
Jeg har læst adskillige artikler i Jyllandsposten med et "korrekt sprog", selv i 'Hjørnesparket', og overstømmende anbefalinger af ytringsfriheden, men avisens mening med ordene er dog umiskendelig ubehagelig.

Per Holm Knudsen

Siden hvornår er ordet "kusse" blevet et bandeord??? Det er da et ganske almindeligt dagligdags ord for kvindens kønsorgan.

Kusse er et fællesgermansk ord, der betyder hvælving eller hulrum - det er da ikke meget "band" i. Tværtimod er det en meget præcis og konkret beskrivelse.

Det er jo ikke godt af vide hvorfor Lotte Folke Kaarsholm har behov for at lufte sin uvidenhed, men det vil hun måske selv svare på?

Jeg ved heller ikke hvorfor LFK mener kusse, eller fisse, for den sags skyld, skulle være et bandeord, men så er det jo godt, at det er nemt at finde ords oprindelse.

Jeg gider ikke skære det ud i pap for LFK, men hun er da velkommen til selv at finde informationen, der jo bare viser sig, at være ganske hamløs...

http://elkan.dk/etymologi_ordhistorie_bandeord.asp

Lotte Folke Kaarsholm

Tak for sjove kommentarer!
Til Per Holm Knudsen og "Hans Hansen": Ingen ord er i sig selv bandeord - det kommer an på brugen. Derfor synes jeg også Per Diepgens pointe om hvorvidt ord kan have en bande-"betydning" (i JP) er sjov.
Undersøgelsens definition på bandeord er cirka sådan her: Noget er et bandeord når det 1. refererer til noget som er tabu i den kultur sproget bruges i, 2. ikke skal forstås bogstaveligt, og 3. bruges til at udtrykke følelser og holdninger med. Der er derfor masser af grænsetilfælde, hvor man kan diskutere om et ord er brugt som bandeord eller ej. I kan læse mere om diskussionen her
http://sproget.dk/sprogtemaer/bandeord
og her
http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/om-nyt-fra-sprognaevnet2
hvor den omtalte artikel sikkert snart bliver lagt ud.

TAND FOR TUNGE.
Den sproglige tilgang igennem semantikken åbner for dybden i det folkelige fællesskab og bringer os i større overensstemmelse med "vore muslimske brødre", end vi måske aner.
At henvise til ord som 'undertvinge' og 'kue', kan henvise til brugen af de omdiskuterede ord i den oprindelige danske historiske kontekst, det vi ofte i dag har kaldt 'mandschauvinisme' eller kvindeundertrykkelse, og kan altså åbne for en vestlig selverkendelse over for det angreb på muslimske mænd, som Lars Hedegaard og Søren Krarup fører i den pæne ytringsfriheds navn og i trykkefrihedsselskabets 'ånd' og fortælle lidt om hvilke rene udvalgte, der har adgang til Christiansborg.

En anden debat er at påpege opfatterlsen af og grænsen mellem sproglige udtryk for holdninger og en eller anden gennemført kriminalitet.

Lars Peter Simonsen

Den stigende anglificering af sproget slår naturligvis også igennem m.h.t. kraftudtryk og eder. Måden man I USA afvæbner dem, gør dem stuerene på er at erstatte enkelte bogstaver med andre, f eks i stedet 'fuckin' bli'r til friggin', goddam bli'r til dadgum og der er regionale og sociale varianter. Hyklerisk efter danske normer, måske, men det fungerer...

Citat: "det især er karakteristisk for unge at bruge bandeord fra tabuområdet »kroppens nedre funktioner«. Og en tredje undersøgelse har vist en eksplosiv vækst på området: I 1995 udgjorde den slags bandeord 24,8 procent af de unges eder, mens deres andel var sprunget op på hele 41,5 procent i 2005."

Viser det ikke bare at de unge mennesker er mere fantasiløse end tidligere generationer?

Hvorfor er bandeord som 'fuck' og 'pis' mere fantasiløse end 'pokkers' og 'sgu'? eller 'så for søren' for den skyld? Jeg er bare nysgerrig.