Læsetid: 4 min.

Stor film-kunstner eller Milosovic' håndlanger?

Emir Kusturicas balkanfilm har vakt stor debat i Informations spalter de seneste uger. Spørgsmålet er, om den prisvindende bosnisk-serbiske instruktørs værker skal hyldes som stor kunst eller stemples som propaganda for stor-serbiske nationalistdrømme
Emir Kusturica vandt Den Gyldne Palme i Cannes for filmen 'Underground', 
 der senere er beskyldt for at være propaganda for en storserbisk ideologi.

Emir Kusturica vandt Den Gyldne Palme i Cannes for filmen 'Underground',
der senere er beskyldt for at være propaganda for en storserbisk ideologi.

Claudio Onorati

3. september 2010

Få nyere europæiske film har skabt lige så mange avisoverskrifter som den bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturicas balkanfilm. Den allegoriske, sorthumoristiske Underground om en mand, der efter at have været gået under jorden i en årrække finder ud af, at hans elskede Jugoslavien ikke længere eksisterer, vandt Den Gyldne Palme ved Cannesfestivalen i 1995. Dramaet Livet er et mirakel fra 2004 om en kidnappet muslimsk kvinde, der forelsker sig i sin serbiske fangevogter i en bosnisk landsby, vandt også adskillige priser, blandt andet på Copenhagen International Film Festival.

Filmenes udgangspunkt i krigene på Balkan i 1990'erne har sammen med Kusturicas proserbiske politiske udmeldinger - trods hans bosnisk-muslimske rødder - skabt heftig debat om filminstruktørens egentlige ærinde; er der tale om en kunstners visionære værker båret frem af universelle temaer eller blot om slet skjult serbernationalistisk propaganda?

I dag er det efterhånden 15 år, siden Kusturica fik sit store gennembrud på den internationale filmscene. Men spørgsmålet kan stadig sætte sindene i kog - også uden for Balkan-regionen.

Det er de seneste ugers verbale fægterier i Informations debatsektion mellem forfatter og balkankender Jens-Martin Eriksen og forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen et levende eksempel på.

Tvekampen blev skudt i gang, da Information i starten af juli bragte Jens-Martin Eriksen artikel »Kusturica var bødlen Milosevic' lærling« i anledning af femårsdagen for folkedrabet i Srebrenica. I indlægget retter Eriksen en sønderlemmende kritik mod Kusturica og kalder Underground og Livet er et mirakel »et tilsløret angreb på Serbiens demokratiske opposition.«

Kritikken fik Christian Braad Thomsen til at fare i blækhuset og forsvare Kusturica med indlægget »Useriøst angreb på Kusturica«. Heri kalder Braad Thomsen Jens-Martin Eriksens artikel »et uhørt perfidt angreb«, der er »fuldstændig blottet for argumentation eller analyse af, hvordan Kusturica går Milosevic' og Karadzic' ærinde.«

Ensidig kritik

Det foreløbige punktum i debatten satte Jens-Martin Eriksen i forgårs i Information med interviewet med den bosniske forfatter Andrej Nikolejdis, der også langer ud efter Kusturicas kunstneriske virke.

»Underground var den største internationale succes for Milosovic' propaganda. Det er alment accepteret i det tidligere Jugoslavien,« konkluderer Nikolejdis blandt andet i interviewet.

Men den fremstilling af Kusturica og balkanborgerne er for grovkornet, mener Jacob Neiiendam, der er festivalchef på CPH:PIX og har rejst meget i regionen.

»Jeg kender mange folk dernede, og min erfaring er, at hver anden person har sin egen holdning til konflikten, og at man sandsynligvis aldrig nogen sinde bliver enige. Jens-Martin Eriksens kritik bliver derfor alt for ensidig, når han udelukkende bruger en kilde, der selv kommer fra regionen,« siger Jacob Neiiendam.

Hvis man ønsker at forstå Underground, bør man i stedet fokusere på, hvad selve værket gør og siger, mener han.

»Ellers bliver kritikken af filmen bare en ubegrundet påstand. Og i min optik er filmen lige så mangetydig som i virkelighedens konflikt, hvor der er skurke på alle sider.«

Hvis man ignorerer den del af filmen, har man ikke set den med åbne øjne, mener Jacob Neiiendam.

Uheldig sammenblanding

Karsten Fledelius er mangeårig balkanekspert og lektor ved Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Han kan heller ikke genkende billedet af Underground som en Milosovic-venlig propagandafilm.

»Jeg kan ikke se, at Underground skulle rumme nogen form for storserbisk ideologi. Diskussionen er endnu et eksempel på, hvordan man på betænkelig vis blander et kunstværk og kunstnerens personlige holdninger sammen i en analyse,« siger Karsten Fledelius og henviser til, at Kusturica, trods sin bosniske baggrund, flere gange har givet udtryk for proserbiske holdninger til konflikten.

»Bosniakkerne anklagede jo også Ivo Andric' bog Broen over Drina for at være antimuslimsk og proserbisk, og det mener jeg på ingen måde, bogen er. Men Andric, der er bosnisk kroat, gik politisk ind for et serbisk ledet Jugoslavien, og derfor blev han også lagt for had af bosniakkerne,« siger Karsten Fledelius.

Forsimplet balkanbillede

Jens-Martin Eriksen og Andrej Nikolejdis kritiserer også Kusturicas film for at fremstille et forsimplet og stereotypt billede af balkanborgernes liv, hvor »der hores, drikkes, klovnes, danses og dræbes i én uudgrundelig cyklus«. Men den slags filmiske greb er ikke til at komme udenom, mener Jacob Neiiendam.

»For at skabe et godt drama er man nødt til at sammenkoge tingene. Hvis konflikten i filmen skulle fortælles lige så kompliceret, som den i virkeligheden er, ville ingen forstå den. Så på den måde er det da klart, at nogle typer personer fremstilles forsimplede. Stilen er ikke realisme, og det har Kusturica aldrig sagt, den var.«

Trods den stærkt stiliserede billedside i Underground mener Karsten Fledelius dog alligevel, Kusturica rammer hovedet på sømmet med sit menneskeportræt.

»Underground er en nærmest pinagtig analyse af en bestemt, storskrydende mandstype, jeg ofte har mødt. Den type er på uhyggelig, men morsom vis udstillet i filmen.«

Derfor kan man lige så godt se filmen som antiserbisk såvel som proserbisk, mener Karsten Fledelius.

»Men jeg mener først og fremmest, det er en menneskefilm. Ud fra en feministisk fortolkning kunne man måske sige, det er en film, der viser, hvad der sker, når der pumper for meget testosteron rundt i årerne.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu