Læsetid: 2 min.

Tre dramatiseringer af Trier-film på vej

To teaterstykker og en opera baserer sig på tre af Lars von Triers film. Ifølge operachef og instruktør Kasper Holten er det Triers greb om de store historier, der gør dem særlig egnet som klassikermateriale
To teaterstykker og en opera baserer sig på tre af Lars von Triers film. Ifølge operachef og instruktør Kasper Holten er det Triers greb om de store historier, der gør dem særlig egnet som klassikermateriale
4. september 2010

Lars von Trier har med sine film både rørt og forarget. Det er store historier med passion, håb og lidelse, spændt ud mellem liv og død. Lige nu er der ikke mindre end tre dramatiseringer af mesterinstruktørens film på trapperne. Det drejer sig om Breaking the Waves på Folketeatret i Kasper Wiltons opsætning, der tidligere har spillet på Odense Teater, Dancer in the Dark med libretto af Henrik Engelbrecht og musik af Poul Ruders har premiere søndag på Operaen og endelig har Antichrist premiere den 17. september på Aarhus Teater i Stefan Larssons opsætning.

Lars von Triers film er åbenbart særlig egnet til at blive fortalt som andet end film. Operachef og instruktør Kasper Holten, der iscenesætter Dancer in the Dark, mener, at netop den egner sig perfekt til opera, fordi historien behandler dybe menneskelige følelser og dilemmaer. Og operagenren har altid ladet sig inspirere af gode historier fra andre kunstformer, tilføjer han:

»Lars von Triers værker rummer rigtigt godt opera-stof, fordi hans historier rører ved så basale temaer. I operaen beskæftiger vi os jo ofte med at genfortolke europæiske grundfortællinger, som allerede er fortalt og fortolket før, så det føles oplagt at lave et slags røntgenbillede af historien i Dancer in the Dark, finde ind til den arkaiske kerne, ur-følelserne i den historie, og så fortælle det igen i operaens form.«

Rummer flere aspekter

Holten bestilte en ny opera hos komponisten Poul Ruders, der beklagede, at man ikke kunne lave en opera over Dancer in the Dark, for den historie var han vild med - den havde det hele. Ruders reaktion blev til en idé, og ideen blev til opera, siger Holten:

»Historien om Selmas skæbne, selvpåførte martyrium og hendes forhold til sønnen Gene er voldsom og intens, men den rummer også mange flere muligheder og aspekter end dem, filmen udforskede. Her tænker jeg især på Genes perspektiv: Hvordan oplever han historien? Hvad tænker han om moderens offer? Og hvilket liv efterlades han med i visheden om, at hans øjenoperation kostede moderen livet?«

Kasper Holten forklarer, at det ikke er Triers film som film, men den historie eller fabel, Trier fortæller, der gør det muligt at fortolke hans værker på flere måder og i flere medier. Kasper Holten sammenligner Triers film med de græske tragedier eller Shakespeares dramaer; arketypiske fortællinger, som kan fortælles igen og igen. Derfor er Holtens opsætning ikke en opera over filmen, men en opera over historien:

»Vores opsætning tager udgangspunkt i hele den ide: At historien er fortalt før. At katastrofen er sket. At vi godt ved, at det ender galt. Men som en græsk tragedie eller Johannes-passionen spiller vi lidelseshistorien igennem én gang til for at udforske nye aspekter af den og for igen at føle den katharsis, der er ved at komme igennem en rigtig stærk tragedie.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu