Nyhed
Læsetid: 4 min.

Et vejnet af viden på Nørre Campus

Den overordnede indretning af en ny universitetsbydel mellem Fælledparken og Nørrebro lægger vægt på både bygninger, mellemrum og vidensnet
Den overordnede indretning af en ny universitetsbydel mellem Fælledparken og Nørrebro lægger vægt på både bygninger, mellemrum og vidensnet
Kultur
20. september 2010

Københavns Universitet (KU) har vokseværk. KUA's bygninger i Njalsgade er under hastig forvandling.

Og torsdag i sidste uge blev der udpeget et planlæggerteam til at holde styr på Nørre Campus i den anden ende af byen. I spidsen for vinderteamet står arkitekten Dan Stubbegaards tegnestue COBE, som også er i front med byudviklingen af Københavns Nordhavn.

Fem hold konkurrerede i anden halvleg om Nørre Campus-opgaven, men COBE vandt kontrakten på en million kroner, som er småpenge i forhold til de milliarder, der er på spil langs Fælledparken med ny Niels Bohr Science Park, udvidelse af både Panum Instituttet og Rigshospitalet, og renovering af en lang række natur- og sundhedsvidenskabelige laboratorier.

Rektor Ralf Hemmingsen og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), var ved offentliggørelsen af masterplanen rørende enige om betydningen af samarbejdet mellem by og universitet, lokalt, internationalt og fremtidsrettet.

Man må så håbe, at enigheden rækker ind i kontorerne for de umiddelbart forestående planforhandlinger. Også selv om det med fagdommer og byplanprofessor Jens Kvornings ord er en hundesvær opgave. For ikke alene skal der holdes styr på en række konkrete byggeplaner, men ifølge dommerbetænkningen også gives svar på strukturelle spørgsmål om universitetets rolle i et postindustrielt by- og vidensamfund. Det gælder både forholdet mellem forskning og erhvervsliv, og grænseoverskridelser de enkelte forskningsinstitutioner imellem.

»Situationen kræver en ny dynamisk form for planlægning!« sagde Jens Kvorning ved offentliggørelsen - »en kombination af fleksible udviklingsmodeller og faste fysiske størrelser.«

Og de egenskaber mente den samlede dommerkomité at have fundet bedst anskueliggjort i vinderholdets overvejelser og retningslinjer.

De skal nu videreudvikles og yderligere konkretiseres i både delplaner og overordnede beslutninger - om prioritering af interne trafiklinjer, cykelstier langs den biltrafikerede Nørre Allé eller placering af nye institutioner, væksthuse, studenterfaciliteter og by-relaterede punkter i det store universitets-, sundheds- og campusområde.

Netværk

Det strækker sig fra Vibenshus Runddel til Skt. Hans Torv. Eller fra Trianglen og Søerne til langt ud ad Tagensvej og Blegdamsvej. Arealet kanter op til både Fælleden og De gamles By, hvis forældede bygninger med tiden kan omdannes til forskerboliger og kollegier. Et andet af de fem projekter i konkurrencen bruger have- og parkrummene i området som en gennemgående struktur.

Landskabsarkitekten Kirstine Jensen har i samarbejde med arkitekttegnestuen Lundgaard & Tranberg forbundet grønne lommer og flader med stier og alleer, så der opstår et rekreativt netværk.

Det vindende COBE-team har valgt ordet »vidensnetværk« som motto for deres overordnede masterplan.

De eksisterende vej- og gadenet blev i konkurrenceprojektets første fase forsynet med funktionelle profilbetegnelser - om møder mellem videnskab og by, henholdsvis natur, handel, hverdagsliv, sport og sundhed.

I anden omgang blev kategoriseringerne blødt op, men tilbage står en række 'klynger' og byrumsforløb i en overordnet strategi fra vision til løbende virkeliggørelse. Dommerkomiteen fremhæver de mange lag i den vindende plan, og den omhyggelige behandling af de meget forskellige skala- og størrelsesforhold i den samlede medico- og biotekniske område.

Forskningsmidler

Ved offentliggørelsen i torsdags talte også koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelforeningen. Hun påpegede fri offentlig forskning som forudsætning for industriens produktudvikling. Men gjorde opmærksom på, at eksempelvis landbrugets offentligt støttede grundforskning udgør en til to tredjedele af den samlede indsats, hvorimod kun en tiendedel af medicinforskningen er offentlig, resten privat.

Det afspejler ikke proportionerne i eksportværdien af bacon over for lægemidler, mente hun. Og sagde om medicinalindustriens donationer til universitetsvirksomhed, at »problemet ikke er de store private midler, men de små offentlige bevillinger!«

Problemstillingen og de komplikationer den administrativt eller habilitetsmæssigt medfører, er nok et godt eksempel på, hvad Jens Kvorning i sin forelæggelse af konkurrencens resultat kaldte for »en sensibel balance i de win-win-situationer hele campustanken lægger op til«. Vinderforslaget lægger vægt på muligheden for bæredygtig byudvikling. Og betragter bygningerne som hardware, og det tilfældige møde i rummene mellem bygningerne som software i vidensproduktionen. Et smidigt samspil inden for byens dynamik og områdets naturværdier.

Strategi

Strategierne for udbygning og fortætning skal angiveligt sikre, at det »fysiske og mentale grundlag« er til stede for intet mindre end »udveksling, kommunikation, innovation, deltagelse og international attraktionskraft«.

Dertil kommer forestillinger om kollegier på stedet, sport og wellness, partnerskaber og forskerparker.

Tværs igennem alle strategitænkninger er spørgsmålet naturligvis, udefra set: Hvordan ender det hele så med at se ud? Og det kan man, i en planlægningsituation som den givne, ikke give samme entydige svar på, som dengang man planlagde Frederiksstaden eller Christianhavn. COBE's referencebilleder viser smøger, passager, gangbroer og overskuelige byrum. Men der kan højst blive tale om visualiserede intentioner, for den valgte masterplan er i realiteten sideordnet med en række delplaner i andet regi.

I forsommeren blev Rambøll og Vilhelm Lauritzens tegnestue valgt som arkitekter på det nye Niels Bohr Science-center, der skal skræve eller forbindes henover Jagtvej.

Og konkurrencen om Panum-instituttets udvidelse i højden eller drøjden bliver afgjort om en måned eller to. Med eller uden Mærsk Møllers pekuniære velsignelse.

Så der støder mange ønsker, forhåbninger og praktisk-økonomiske forhold sammen i det nye by-puslespil mellem Øster- og Nørrebro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten P. Nielsen

Det er sørme flot med de engelske navne. "Nørre Campus" (sic!). Det skal der nok komme bedre forskning ud af. Nårh nej. Det er jo ikke det, det handler om.