»Man har et indtryk af, at der er sket en moralsk devaluering,« sagde Günter Wallraff tidligere på året, da han i et interview med Information skulle beskrive nutidens Tyskland.
Flere gange er der imidlertid blevet sat spørgsmålstegn ved den verdenskendte forfatters egen moral. Særlig belastende er ifølge kritikere hans tætte forhold til DDR, og efter der i denne uge er fremkommet ny dokumentation om Wallraffs møde med en formodet Stasi-agent i København i 1971, er diskussionen igen dukket op: Var Wallraff informant for DDR's hemmelige sikkerhedstjeneste Stasi, sådan som det fremgår af Stasis arkiver?
I Tyskland er meningerne delte. Blandt Wallraffs hårdeste kritikere er historikeren Hubertus Knabe, der er direktør for mindemuseet for Stasi-ofre i Berlin og kendt som en hardliner over for de mange, der på den ene eller anden måde samarbejdede med Stasi, dengang muren delte Tyskland i to.
»For mig har der aldrig været tvivl om, at Wallraff har holdt konspirative møder med Stasi, også selvom han altid har benægtet det. Og manden har desværre ikke haft styrken til at forholde sig kritisk til sine egne fejl, fordi han så ville blive nødt til at demontere sig selv som godhedsmonument,« siger Hubertus Knabe.
Imponerende bedrifter
Andre er mindre skråsikre. Medieredaktør ved avisen TAZ Steffen Grimberg mener ikke, den seneste uges diskussioner bringer noget nyt med sig:
»Når man ser på, hvordan der er blevet reageret på de nye oplysninger fra København, er der tale om et klassisk ven/fjende-skema, hvor alle de, der i forvejen er imod Wallraff, reagerer helt forudsigeligt. Blandt såkaldte Stasi-jægere er der nogle gange tendens til, at man gerne vil bevise noget, som ikke lader sig bevise. Men efter min opfattelse giver de nye oplysninger ikke anledning til, at Wallraffs person skal ses i et helt nyt lys,« siger Grimberg.
Ifølge medieredaktøren burde de mange kritikere hellere fokusere på Wallraffs journalistiske præstationer. Og den verdenskendte undercoverjournalist har rigtignok imponerende bedrifter bag sig. Siden 1960'erne har Wallraff afdækket det, der ikke tåler dagens lys. Forklædt som blandt andet tyrkisk gæstearbejder, alkoholiseret sindssygepatient og våbenleverandør med speciale i napalm er han trængt ind bag magthavernes facader og har rapporteret om de mest uhyrlige uretfærdigheder.
Et stykke arbejde, som altid har fået vigtige konsekvenser. Alene hans seneste bog, Fra den fagre nye verden - Ekspeditioner til landets indre (2009), har ført til en skærpelse af telemarketingsloven, lukningen af to af Tysklands mest umenneskelige herberger for hjemløse og en lønforhøjelse på over 20 procent til alle medarbejdere i Discountkæden Lidls bageri.
Dobbeltmoral
Jochen Staat er projektleder ved DDR-forskningsenheden SED-Staat ved Freie Universität Berlin. Han er enig med Grimberg i, at spørgsmålet om, hvorvidt Wallraff beviseligt har været Stasi-agent, ikke nødvendigvis er særlig relevant. Men han er ikke enig i, at Wallraffs fortid ikke bør sættes til diskussion.
»Under alle omstændigheder ved man, at hans samarbejde med DDR var meget tæt, og at han arbejdede med materiale, som DDR havde produceret, og som ganske enkelt var propagandamateriale,« siger Jochen Staat.
Han har sammen med andre forskere lavet en undersøgelse, der viser, at Wallraff har stået bag artikler i det venstreintellektuelle tidsskrift Konkret byggende på materiale, som han havde fået fra østtyske myndigheder. Blandt andet skrev Wallraff og to andre journalister i 1969 en artikel om, at i alt 80 universitetsinstitutter og flere private virksomheder i Vesttyskland på opdrag fra det vesttyske Forsvarsministerium arbejdede på at udvikle biologiske og kemiske våben. Ifølge Jochen Staats forskningsresultater var historien baseret på en østtysk propagandakampagne og havde ikke hold i virkeligheden. Men alligevel endte den med at komme i nyhederne på tysk tv.
»Jeg mener, at det afgørende er, at han som journalist tog imod dette materiale fra Østberlin og uprøvet videreformidlede det. Mange mennesker troede på det. I fjernsynet blev historien senere halvvejs dementeret, men nyheden havde været bragt,« siger Jochen Staat.
»Om han så gjorde det bevidst i samarbejde med Stasi er for mig at se uvæsentligt i forhold til virkningen. Han plejede omgang med disse mennesker, og det giver efter min mening anledning til at sige, at når man anlægger en så høj moralsk standard over for andre mennesker, som han har gjort, må man også anlægge den over for sig selv«. Steffen Grimberg fra TAZ er helt med på, at Wallraff har taget imod materiale fra kontaktpersoner i DDR. Og det har forfatteren heller aldrig lagt skjul på.
»Man kan slet ikke benægte, at der er spørgsmål omkring personen Günter Wallraff,« siger Grimberg.
»Men efter min mening skader de nye oplysninger på ingen måde hans samlede integritet. Wallraff åbnede blandt andet sit hjem for folkesangeren Wolf Biermann, der flygtede fra DDR. Det ville være fjollet at skyde ham sympatier for DDR i skoene.«
