Beverly Hills 90210 blev dannelsesgods for en generation

Magien opstod hver torsdag aften kl. 20.00. Det slog nærmest gnister fra fjernsynet, når Beverly Hills 90210 gled over skærmen. Smukke teenagere i dyre sportsvogne, der på vej til skole spejlede sig i de blanke vinduesfacader til utopisk dyre butikker på Rodeo Drive, med vind i håret passerede de Hollywoodskiltet og endte foran West Beverly High. Gymnasiet, hvor piger iført spaghettistropkjoler og militærstøvler til evig tid trampede op og ned ad gangene.

Alt dette fulgte danske Cecilie Gleberg med store øjne klistret til skærmen. Fra fjernsynsstuen i parcelhuset i Frederikshavn fulgte hun med hver torsdag og senere hen alle de eftermiddage, hun kunne. Som selverklæret Beverly-fan legede hun med Beverly Hills-Barbiedukker om dagen og drømte om Brandon Walsh om natten.

»Jeg sad der hver torsdag. Det var simpelthen så vigtigt, at min veninde og jeg var de største fans i klassen. Min enorme Beverly-trivia blev nævnt i min blå bog fra gymnasiet, og jeg ser endda stadig med. Man åbner jo op for sine gamle venner, når man ser serien,« siger Cecilie Gleberg.

I dag sidder hun i sin lejlighed på Istedgade og griner lidt af det hele. Over bordet i stuen hænger en PH-lampe. En rød Verner Panton-lampe matcher det kitsch-røde kakkelbord og tapetet på bagvæggen af den store stue. Det eneste, der ikke matcher interiøret, er den serie, der kører hen over fladskærmen.

- Hvor mange gange har du set serien?

Hun tænker sig om. Kigger ned og smiler. »Jeg gider ikke skamme mig over det, men jeg har set de første fem-seks sæsoner, mange, mange, mange gange,« siger hun.

Cecilie Gleberg studerer digitalt design og kommunikation på IT-Universitetet i København og var bare syv år, dengang serien første gang kørte over skærmen i Danmark. I denne måned er det 20 år siden, serien startede i USA, og efter de første par sæsoner i torsdagens primetime på TV 2, har Beverly Hills 90210 kørt i båndsløjfe på kanalen hver eftermiddag.

For seerne bliver serien åbenbart ikke trættende. Beverly Hills har derimod forankret sig som del af den kulturelle dannelse for dem, der var børn og unge i 90'erne. Serien er blevet en kulturinstitution.

Tog de unge seriøst

Beverly Hills 90210 handler om en gruppe high school-elever i den dyre del af byen, men serien beskæftiger sig ikke alene med glamour og dyre biler. Midt i en moraliserende tv-konstruktion blev Brandon racebevidst, Kelly gennemlevede en spiseforstyrrelse, og Brenda gav den som dyrerettighedsforkæmper med store teenageeksistentielle spørgsmål, der konstant lurede bag det tunge mørke pandehår. Og med de altid nærværende allemandsforældre, Jim og Cindy Walsh, som moralsk støtte gennemlevede karaktererne alle tænkelige moralske dilemmaer. Fra Kellys misbrugende mor til Dylans kriminelle far. Og alt imens Dylan og Brenda gjorde det for første gang på et lejet hotelværelse til en forårsfest, forblev Donna jomfru med sin mor Felice Martins fordømmende blik i baghovedet og til sin kæreste David Silvers store ærgrelse.

Hvis man er født imellem 1975 og 1985, har man sandsynligvis skruet fjernsynet ekstra op og sat sig godt til rette, når der var Beverly Hills 90210 på skærmen.

Cecilie Gleberg er nemlig ikke den eneste, der har set Beverly Hills »mange, mange, mange gange,«. Det er der en hel generation af unge, der har. Beverly Hills fik en institutionel rolle for generationen. Det mener Karen Klitgaard Povlsen, der er lektor på Aarhus Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om seriens rolle for 90'ernes unge og børn: »Beverly Hills 90210 er blevet alment dannelsesgods. Serien er for 90'ernes unge, hvad Puk-bøgerne eller De Fem-bøgerne var for tidligere generationer. Den tog nogle af de problemer op, som i tidligere tiders generationer er blevet behandlet i litteraturen. Brandon, Kelly, Dylan og Brenda blev en fælles referenceramme for den generation,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Det var især pigerne, der tog serien til sig, men omkring 40 procent af seerne var drenge og mænd.

Beverly Hills 90210 blev populær, fordi den tog den unge generation seriøst som seere, mener Ditte Giese, der er kulturjournalist og forfatter til bogen 90'er-bogen - fortællinger fra det sjove årti.

»Det var den første ungdomsserie, der blev lavet direkte til os, og det var nyt og stort. Det var første gang, vi blev taget alvorligt som målgruppe. Ikke alene tog den almene teenageproblematikker op, som vi kunne forstå. 'Den første gang', kærester og sex. Den beskæftigede den sig også med de større eksistentielle problemer. Som racisme, spiseforstyrrelser og andre universelle problemstillinger for unge. Serien talte direkte til os,« siger Ditte Giese, der i sin bog har afsat et helt afsnit til serien.

Det var ikke første gang, der blev lavet ungdomsserier, men Beverly Hills  skilte sig ud ved at være dyrt produceret - med en dialog skrevet af prisvindene forfattere.

»Det var særligt den kvikke dialog, der gjorde serien så populær. De unge digtede videre på den. Og det er til trods for seriens altid firkantede morale, hvor hver eneste episode bebudede, at man skulle vise mådehold,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Amerikaniserede det unge Danmark

For TV 2 blev serien en kæmpe succes og trak mange seere til. Seertallene svarede til, hvad politiske dueller og landskampe kunne trække på det tidspunkt. Ifølge TV 2 trak Beverly Hills 90210 i sin storhedstid op imod 80 procent af landets seere i torsdagens primetime. Men det var tiltrængt.

I slutfirserne stod tv-kanalerne i en seerkrise. Den unge generation så ikke nok tv, og det skræmte de kommercielle tv-stationer og annoncørerne. De var bange for at tabe en hel generation af potentielle seere og købere på gulvet, og som redningsaktion lovede annoncørerne masser af dyre reklamer, såfremt tv-producenterne lavede programmer, de unge gad at se.

Ud af dette opstod serier som Beverly Hills og Melrose Place. Og det virkede. Pludselig sad de unge klinet til skærmene. Før Beverly Hillsbegyndte, så den typiske unge omtrent en halv times tv om dagen, i dag er det tal oppe på tre timer. Med sin velskrevne dialog, fik Beverly Hills lokket de unge seere tilbage.

Det store antal seere tog serien med i skole og på arbejde, hvor der blev dannet Beverly-klubber, købt Brandon- og Brenda-dukker og drukket Beverly-drikkespil i weekenderne.

»Man kunne dømme alle piger efter, hvorvidt de var til Brandon eller Dylan,« griner Ditte Giese, der selv var tilhænger af seriens svar på James Dean. Den lidende Dylan McKay. Med serien fulgte også den amerikanske mode. De unge fik Kelly-hår og David-skjorter, og det blev essentielt, at man fulgte med i serien, ellers var man slet og ret bagud.

»Seriens store seertal smittede af på de unge. Der var ingen gymnasier, der afholdte den amerikanske udgave af afdansningsballer, promnights, før Beverly Hillskom til. Lancieren var ved at uddø, men i kølvandet på serien blev alle gymnasieritualerne genoplivet og amerikaniseret,« fortæller Karen Klitgaard Povlsen.

Det var ikke serien alene, der amerikaniserede det unge Danmark, men den havde sin indvirkning, supplerer Ditte Giese: »Lige pludselig datedeman, og man havde en roommate- det var ikke kun med Beverly Hills, men også andre serier som Melrose Place og Friends, og selvfølgelig også på grund af internettet. Men serien bragte et helt andet sprogbrug med sig,« siger Ditte Giese.

Fra fascination til nostalgi

Beverly-generationen fulgte Donna Martin og David Silvers komplicerede og sexløse forhold, men som vi blev ældre, hånede vi Donnas uendelig jomfruelighed, og så det absurde i, at Brandon skulle til møde i Anonyme Alkoholiker efter kun en enkelt uheldig episode med alkohol. Der var konsensus om fortsat at se med, men nu for at finde fællesskab i, hvor meget man hadede den.

»Serien indgydede en kæmpe fascination og identifikation til at begynde med. Men senere blev det til en ironiseret afstandtagen. Jo ældre man blev, des mere indså man seriens karikerende stil og grinede af dens belærende morale i hver afsnit,« påpeger Karen Klitgaard Povlsen.

Det gjorde dog ikke serien mere upopulær. Seriens forfattere profiterede på tendensen, og som sæsonerne skred frem, blev karaktererne yderligere karikerede - og lettere at hade. Men uanset hvor karikerede karaktererne er endt, trækker serien stadig i gennemsnit 113.000 seere, når den bliver sendt i eftermiddagstimerne.

De gode gamle dage

Og når så serien ikke kører, er folk tilsvarende utilfredse.

»Beverly Hills 90210 har fulgt mig i tykt og tyndt igennem mange år og været med til at forme mig som person. Jeg er derfor utroligt ked af, at I nu har fjernet denne herlige tv-serie fra jeres daglige program. Jeg ved, at I viser lidt i weekenden, men det er så langt fra nok. Giv mig og alle de andre entusiaster Brenda og Dylan tilbage. I har holdt os på pinebænken længe nok!,« lød en af de protester TV 2 modtog, da stationen i 2009 tog Beverly Hillsaf skærmen.

Planchef for TV 2's programafdeling Mette Rysø Johansen er fra 1978 og ligeledes født ind i Beverly-generationen,

»I den periode, hvor Beverly Hillsvar af skærmen, modtog vi en klagestorm. Både på mail og over telefonen, men det var ikke kun der. Også når serien er på pause, eksempelvis under Tour de France, klager folk. Der blev på et tidspunkt oprettet en Facebook-gruppe for at få Beverly Hills tilbage på skærmen. Oftest er det op til, at serien skal til at starte forfra, at de faste seere bliver bekymrede for, om vi mon glemmer at starte de 10 sæsoner forfra,« siger Mette Rysø Johansen fra TV 2.

Beverly Hills 90210 er ikke alene billig for TV2 at genudsende, men slet og ret også det mest populære eftermiddagsprogram. Serien har gjort sine konkurrenter skam, ved både på TV 2 og DR at udkonkurrere større ungdomssatsninger. Programmer som Rundfunk, Puls og Boogie har måtte set sig slået af den 20 år gamle båndsløjfe.

For serien er blevet en kulturinstitution for generationen, og de føler sig hjemme, når de genser det episke afsnit, hvor Dylan vælger Kelly frem for Brenda, eller afsnittet, hvor hele banden kaster hattene i luften på deres eksamensdag.

»Når vi ser den nu, ved vi godt, at det er dårlig smag. Vi ved, vi er voksne og burde gå i Grand og se franske film, men det er ligesom at åbne en pose trashyslik. Vi ved udmærket, at det er dårlig smag, men det smager simpelthen så godt. Vi er en generation af nostalgikere, og serien minder os simpelthen om de gode gamle dage,« siger Ditte Giese.

Karen Klitgaard er enig: »Man ser Beverly Hills endnu, fordi man kan huske, hvordan stuen så ud, da de første afsnit kørte over skærmen, og hvem man var bedste veninde med. Beverly Hills bliver et fortættet udtryk for de gode gamle dage,« siger Karen Klitgaard.

I stuen hos Cecilie Gleberg har den ikke så fremtrædende birolle Scott lige skudt sig selv. Seriens unge, følsomme dreng, David Silver, har lige set sin bedste ven dø, og nu oplever hele klanen af venner, hvad det vil sige at miste.

Selv om Cecilie Gleberg nu er 25 år, ser hun stadig med. Hun læner sig frem i stolen, da hun indser, at det netop er i dag, det legendariske afsnit er på.

»Jeg bliver rystet over, hvor kendt jeg er med replikkerne. Man kender serien så godt, og det er ligesom at blive holdt i hånden at se et afsnit,« siger hun.

Og trygt er det, at det glittede amerikanske univers i serien ikke har rokket sig en meter, mens Cecilie Gleberg selv er blevet 18 år ældre og nu er mere til Dylan end til Brandon.