Læsetid: 8 min.

Enhver komponent skal give mening i sig selv

Peter Lassen, grundlægger af møbelfirmaet Montana, er stadig i fuld gang med at udvikle og finde på. Men han har blandt meget andet også været sømand og administrerende direktør. Han er opvokset på landet, har en fremragende kunstsamling og bruger Aristoteles og andre filosoffer som inspiration. I går blev han 80 år
'Montana' siger noget om produktionen, om at montere, stable, forklarer Peter Lassen: 'og desuden kommer man til at tænke på bjerg, og et bjerg har en top, det er dér, vi skal være'.

'Montana' siger noget om produktionen, om at montere, stable, forklarer Peter Lassen: 'og desuden kommer man til at tænke på bjerg, og et bjerg har en top, det er dér, vi skal være'.

Sofie Amalie Klougart

25. oktober 2010

Peter Lassen bor midt i en skov. Han og hustruen Gitte har endda selv plantet den, da de i 1964 flyttede til Allerød.

Inde i skoven ligger Montanas administration. En overgang boede der et kollektiv. Også Peter Lassens egen produktionshal, hvor han udvikler sine ideer, ligger på grunden.

Rundt om, skubbet ind i hjørner eller oven på et skab, står og hænger kunstværker. I en stor hal er stablet en ny type stol i power purple, som nu møblerer cafeteriet på Statens Museum for Kunst. Jeg nævner, at Bjørn Nør- gaard på et tidspunkt har vist mig en vældig smart dims til at sætte reoler sammen med.

Peter Lassen fisker en kasse frem, »skal vi prøve at sætte lidt sammen,« siger han, og inden jeg ser mig om, ligger vi på knæ og bygger en fint buet reol, skabt med udgangspunkt i en skulptur af Bjørn Nørgaard. Med jævne mellemrum udfordrer Peter Lassen kunstnere, fortæller han. De ser længere fremad end forretningsfolk og bankmænd, mener han, og derfor får han inspiration af samarbejdet. Eller kunstnerne kommer til ham, fordi de har brug for støtte, og så udvikler der sig noget, tilføjer han med et skævt smil.

Sit seneste, endnu ikke færdige system, Grid, begyndte han på i 2002. Det består af et kubisk system af hvide rør, der kan sættes sammen i uendelige figurer. Grid har han ladet Olafur Eliasson lege med, og denne har skabt to kuber, der spejler hinanden, men er helt forskelligt opbygget.

Systemet er skabt som en modsætning til Montana, forklarer Peter Lassen.

»Jeg gav mig til at spekulere på, hvor meget frihed, der er i en kasse, der kan bygges ud til fem sider. Og der støder jeg på begrænsninger, det er således svært at dreje om hjørner, det kan lade sig gøre, men det er ikke logisk. Man kan bygge ovenpå, ud til siderne, og modulerne kan stå, hænge og rulle. Der er ingen kanter og hjørner i Montanas system, mens Grid kun har kanter og hjørner, men samtidig er et modul, der kan knopskyde vildt i seks retninger, så der har man friheden til at modellere sit rum i endnu højere grad end i Montana.«

Peter Lassen opfandt Grid for at finde svar på, hvordan et rum skal se ud for ikke at have noget endegyldigt formål, forklarer han og det gælder i øvrigt for alle Montanas ting. Peter Lassen satte sig for at undersøge, »hvordan han med Montanas system kan opløse de rum, som arkitekter i tidens løb har bestemt for os,« som han siger.

»Montana begynder, hvor arkitekten slap. Meningen er at give en frihed, der ikke låser, man kan hele tiden rearrangere Montana, man har frihed til at designe, vælge funktionen og til at udtrykke sig emotionelt gennem farve og form,« forklarer han.

Landet og slægten

Det er ikke tilfældigt, at Peter Lassen befinder sig godt i sin skov. Han er opvokset på landet, på gården Trollesminde ved Frederiksborg, hans far inspektør på Statens forsøgsgårde.

Men kulturen har han også med hjemmefra. Moren var datter af maleren Joakim Skovgaard, og Peter Lassens tipoldefar Joakim Frederik Skov forenede så at sige natur og kultur, idet han var professor i både botanik og jura.

At han desuden var medlem af den grundlovgivende forsamling i 1849 og gjorde sit bedste for at forhindre katastrofen i 1864, signalerer at Peter Lassen heller ikke har samfundsengagementet fra fremmede.

I Peter Lassens barndom var intet fjernsyn, ingen computere, men »rigtig gammeldags legetøj, nemlig mursten,« og dertil kom arbejdet i marken med hesterive om sommeren og roe- og kartoffeloptagning i det kolde, våde efterår. Børn skulle hjælpe til.

Søen

Du har lært at være flittig?

Peter Lassen trækker på det. »Jeg har lært, at man engang imellem må bestille noget af nødvendighed. Men når man sejler, hedder det for eksempel, at en god rorgænger er en doven rorgænger for ellers sejler man i zigzag!«

Den maritime sammenligning er ikke tilfældig: Fra Peter Lassen var 20 til han var 25 år, var han i Søværnet, hvor han blev uddannet som styrmand og skibsfører. Han har også den lille maskinmesterprøve. Men allerede tidligere, i 1948 mens han gik i gymnasiet, tog han hyre, som skyller, det vil sige opvaskemand på Jutlandia, der sejlede til New York. Tiden i Søværnet bragte ham i 1951 til Grønland på Holger Danske, der var ledsageskib til kongeskibet. Her kom han hele vejen op langs vestkysten til Thule og så 16 bosteder.

»Dét var Grønland,« siger han, »der var ingen industri og selv i udkanten af Godthåb boede folk i jordhuler.«

Ligeledes i 1951 var flåden til kroningsrevy for Dronning Elizabeth, alverdens søværn samledes til flåderevy ved Portsmouth i den grandiose anledning.

Jeg spørger, hvad det har betydet for ham at være søofficer. Peter Lassen tænker sig lidt om og svarer så:

»Ansvarlighed, hensyn, samarbejde, åbenhed,« alt sammen egenskaber, han har haft brug for i opbygningen af Montana.

»Machiavellis frygtelige middelalderlige udsagn: Målet helliger midlet, har vi med inspiration fra Camus vendt om: Midlet skal altid pædagogisk forklarende føre frem mod målet. Det fordrer åbenhed og gennemsigtighed.«

Tredje erfaring, som Peter Lassen har opbygget Montana med, erhvervede han, da han i 25 år var ansat i møbelfirmaet Fritz Hansen, hvor han »kom i mesterlære« hos store designere som Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Piet Hein og Verner Panton, alle med vidt forskellige tilgange til arkitektur og møbler.

Her udviklede han i 1974 under inspiration fra arkitekten Fritz Schlegel reolsystemet 6060.

Fyret

Nu sker der imidlertid noget. Peter Lassen var i 1979 administrerende direktør i Fritz Hansen, men da købte Skandinavisk Tobakskompagni firmaet, og der blev indsat en sideordnet direktør til Peter Lassen.

»Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var en god idé,« fortæller han. »Overtagelsen skulle finde sted ved nytår 1979, jeg tog på skiferie og tænkte mig om og besluttede, at jeg var nødt til at sige op. Heldigvis nåede jeg det ikke, for den dag, jeg kom hjem var der bestyrelsesmøde, og jeg blev fyret. Det gav mig et stipendium med løn og konkurrenceklausul på tre år,« griner han. »Jeg købte 6060 med ud.«

Nu havde Peter Lassen tre år foran sig, og han gav sig nysgerrigt til at undersøge forskellige muligheder for sit fremtidige virke. Et malerisalg bragte ham til Færøerne, hvor han fik forbindelse til Skotland og en whiskykøbmand. Han kom i forbindelse med en mand, der var optaget af at bevare gælisk kultur og lærte en whisky at kende, hvis navn på gælisk betød en lille én. En anden, en single malt hed den sorte pot, som whiskyen blev brygget i, forklarer han. »Sikkert sort.«

Men Peter Lassen opdagede hurtigt, at fortjenesten ved at importere whisky var »så lille, at det var løgn«. Han nåede dog at forhandle med P.V. Glob om at skrive historien om forbindelsen mellem Isle of Skye, Hebridernes nordligste ø, der er berømt for sin whiskybrygning, og Danmark.

»Han fik en kasse whisky for det, men jeg fik aldrig historien,« bemærker Peter Lassen. Det endte med, at Peter Lassen besluttede sig til at videreudvikle sit 6060-system.

Montana

Peter Lassen var 50 år, da han startede Montana. Og nu fandt han anvendelse for såvel sine erfaringer fra Søværnet som fra samarbejdet med de store designere hos Fritz Hansen.

Han havde en idé om frihed, siger han, og en vision, der gik ud på at gøre hverdagen bedre for folk hjemme og på arbejde ved at skabe moduler, der var økonomiske, miljøvenlige og fleksible og som besad kvalitet, etisk og æstetisk.

Efterhånden har tanken bag Montana udviklet sig til en sammenhængende filosofi.

»Økonomi, kvalitet, æstetik og miljø hænger sammen,« understreger Peter Lassen.

»Hvis der ikke er en indbyrdes sammenhæng, hvis for eksempel økonomien er dårlig eller produktionen er miljøbelastende, så duer resten ikke. Og hvis resultatet er ringe kvalitetsmæssigt eller æstetisk set, bliver man træt af det og smider det væk. Med andre ord: hvis én af tingene ikke er i orden, er de andre ligegyldige.«

Alt sammen betød det, at Montana ikke kunne være en enkelt mands værk.

»Montana skulle være en udfoldelsesmulighed for både mig selv og andre, hvis vi skulle nå målet. Medarbejdere, forhandlere, rådgivere, kunder, leverandører. Hvis hele kæden skal være stærk nok, må man honorere de krav, jeg har været inde på: økonomi, kvalitet, æstetik og miljø. Omdrejningspunktet for det hele er frihed og hensyn.«

Bedre og anderledes

Man kan let indse berettigelsen i at gøre tingene bedre, men Montana ville også være anderledes, fastslår Peter Lassen: »Hvis du gør som alle andre, forsvinder du i mængden, så hvordan bliver man anderledes? Vores svar blev, at vi skal være anderledes ved at gøre tingene bedre.«

»Det var måske ikke så veldefineret i starten, men det har ligget i det ubevidste. Aristoteles siger, at man får alting ind gennem sanserne, hvorefter det lejrer sig i det ubevidste. Det er sket for mig siden barndommen, og jeg har nok været heldig med at kunne uddrage det dynamiske og brugbare.«

Natur-kultur-arven

Montananavnet er en konstruktion, i virkeligheden havde Peter Lassen tænkt på Libra, »noget med bøger og frihed. Men der var også et hygiejnebind, der hed det, viste det sig, så navnet var beskyttet,« fortæller han leende.

»Jeg ville have ét ord med a, a går klart igennem.« Peter Lassen opfatter a som maskulint og o som feminint, så det skulle også med. Så lod han ordene passere revy, og op dukkede Montana.

»Det sagde noget om produktionen: montere, stable, og desuden kommer man til at tænke på bjerg, og et bjerg har en top, det er dér, vi skal være.«

Apropos så var det en af Montanas Grids, som kunstneren Marco Evaristti bragte op på toppen af Mont Blanc, da han skabte værket »Mont Blanc + én.«

I dag er det Peter Lassens søn, Joakim Lassen, der er direktør med ansvar for kommunikation, produktudvikling og markedsføring. En anden søn, Jesper, er lektor ved Landbohøjskolen med human ernæring som speciale, og Joakim er kultur- geograf af uddannelse.

Blandingen af kultur og natur fra den gamle professor Skov sætter sig åbenbart stadig igennem.

Peter Lassen bruger meget papir og blyant. Ideen udspringer gerne af hjernespind, noget visuelt eller noget filosofisk. Han gennemgår opbygningen af Montanasystemet. Firmaet har fået en matematiker til at regne ud, at kombinationsmulighederne er 4x10 i 229. potens.

»Og enhver komponent skal give mening i sig selv. Det hele er sammensat af ganske få træk, der går igen i forskellige størrelser.«

»Nærmeste forbillede er naturen, som også er fuld af gentagelser,« siger PeterLassen, »blade, sand, aks. Det er dét, der giver Montana den indre energi, for vi bliver aldrig trætte af natur. Aldrig! Der er aldrig for meget af naturen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Møbeldesignere må vel sammen med arkitekter være en af de mest overvurderede faggrupper nogensinde! Vi har sét ukomfortable møbler med design for designets skyld, og firkantede bygninger til firkantede mennesker i en lang årrække.

Det er så svært at gennemskue hvad den filosofiske "inspiration" så egentligt indebærer, men jeg synes der er meget lidt at hente for almindelige mennesker der bare kan li' en go stol og et hyggeligt hjem.

Synspunktet har dog ikke noget specifikt med manden at gøre, og bliver sikkert betragtet som et levn fra gamle husmandstider.. i teorien!

Søren Kristensen

Frihed gennem design? Jo, jeg husker en reklame i Politiken for et Montana-skab, som var flankeret af en dame iført et meget stramt korset, som man så bagfra. Snørebåndene i snørelivet korresponderede afbalanceret rent grafisk med lamellerne i skabets låger, på en meget æstetisk måde. Meget sexet. Jeg klippede annoncen ud og agter at beholde den, for den er ret mærkværdig, når man tænker på den spejderånd der hviler over Montanakonceptet. Desværre kan man ikke uploade grafik her.