Læsetid: 8 min.

Et eventyrland af glitter og billige fornøjelser

'Barbarisk, grim og storslået' - sådan blev Atlantic City allerede beskrevet for 100 år siden. I en ny, underholdende tv-dramaserie, 'Boardwalk Empire', fortæller HBO og Martin Scorsese om spillebyen, der oplevede sin storhedstid under spiritusforbuddet i 1920'erne, hvor den blev styret af korrupte politikere og smarte gangstere i uskøn forening
Forbudstid. 'Boardwalk Empire', der blandt andre har Steve Buscemi på rollelisten, tegner til at blive endnu en tv-triumf for HBO, og det første afsnit i serien om Atlantic City er instrueret af ingen ringere end Martin Scorsese, som også er en af seriens chefproducenter.

Forbudstid. 'Boardwalk Empire', der blandt andre har Steve Buscemi på rollelisten, tegner til at blive endnu en tv-triumf for HBO, og det første afsnit i serien om Atlantic City er instrueret af ingen ringere end Martin Scorsese, som også er en af seriens chefproducenter.

28. oktober 2010

Det er den 15. januar 1920 i Atlantic City. Der er gang i byen, og man fornemmer, at noget særligt er under opsejling. Berusede og festklædte mennesker morer sig på Atlanterhavsbyens berømte strandpromenade. Nogle af dem skubber barnevogne fulde af spiritusflasker foran sig. Andre går i muntert optog bag en hestetrukken rustvogn, hvor en meget stor spiritusflaske ligger lit de parade.

Da klokken nærmer sig 12 midnat, og opstemte mennesker samles på Babette's Supper Club, hvor der festes igennem. Man begynder at tælle ned til det øjeblik, hvor den 15. januar bliver til den 16. januar, og det spiritusforbud, som den amerikanske kongres har vedtaget, træder i kraft. Først er der et øjebliks stilhed, og så bryder jubelen løs. Festen fortsætter, som om intet var sket, og spiritussen flyder lige så frit og rigeligt som før.

Sådan begynder HBO's nye, stort anlagte og kulørt underholdende tv-dramaserie, Boardwalk Empire, der skildrer en by, Atlantic City, som stort set siden sin grundlæggelse i sidste halvdel af 1800-tallet har været en by, som man kommer til for at more sig og kaste alle hæmninger overbord. En by, hvor festen aldrig stopper, og mantraet synes at være anything goes.

I adskillige generationer styrede politikere og gangstere i uskøn harmoni byen og gjorde den til et lovløst kongedømme, som selv ikke den amerikanske regering kunne - eller ville - få under kontrol. Boardwalk Empire handler således om én af de vigtigste og mest magtfulde skikkelser i Atlantic Citys historie, politikeren Enoch 'Nucky' Johnson, der var byens økonomichef og ukronede konge i små 30 år, fra 1913-1940.

Nye tider i Amerika

I bogen Boardwalk Empire, som HBO-serien er baseret på, fortæller forfatteren Nelson Johnson Atlantic Citys farverige historie, som begynder i midten af 1800-tallet. Her får en ambitiøs landsbylæge, Johnathan Pitney, den idé at lave et kursted på en vindblæst, sandklædt og flue- og myggeplaget ø, Absecon Island, beboet af fiskere ved den amerikanske atlanterhavskyst i det sydlige New Jersey.

Et kursted bliver Atlantic City, som Pitneys by passende døbes, aldrig, ej heller endnu en eksklusiv ferieby, hvor Amerikas rige og privilegerede kan slappe af og more sig om sommeren. I stedet sikrer fremsynede forretningsmænd med nybyggede jernbaner fra først Philadelphia og siden også New York og billige billetpriser, at Atlantic City bliver byen, hvortil den amerikanske arbejderklasse og lavere middelklasse har råd til og mulighed for at tage på endagsudflugter og små ferier.

Med samfundets hastige industrialisering og urbanisering ændrer samfundet sig radikalt, og andre end overklassen har nu lidt penge og fritid ptil rådighed og behov for at komme væk fra seksdages arbejdsuger i storbyens trængsel og alarm. En populærkultur opstår, og Atlantic City bliver symbolet på de nye tider.

»Strandpromenaden skaber illusionen om, at alle er en del af en kæmpe middelklasse, som marcherer til velstand og social frihed. Der var ingen klasseskel, når man slentrede ned ad promenaden; alle var noget særligt«, skriver Nelson Johnson i sin bog.

Guldfeber

Der er nærmest en guldfeberagtig stemning i Atlantic City i det 19. århundredes sidste årtier, og billige pensionater og hoteller bliver banket op i en rasende fart, mens gøglere og andre entreprenante mennesker med sans for underholdning og tvivlsomme oplevelser bygger butikker, barer, dansesteder, spillebuler og forlystelsesparker på strandpromenaden og de kæmpe moler, der fører fra strandpromenaden ud mod havet.

Omkring år 1900 ankommer tusindvis af mennesker hvert år med tog til Atlantic City, og byens økonomi hviler alene på denne underholdningsindustri.

»Strandpromenaden bliver Hovedgaden, Fantasiøen. Det er et eventyrland af glitter og billige fornøjelser«, skriver Nelson Johnson i sin bog og citerer en artikel i det sofistikerede rejsemagasin The New Baedeker fra 1909: »Strandpromenaden er en scene, på hvilken man for en tid glemmer sin skepsis; opførsel, der ville have været overdreven, sågar latterlig, i ens hverdag, er almindelig i byen«.

Ifølge The New Baedeker er Atlantic City intet mindre end verdens ottende vidunder: »Den er overvældende i sin grovhed - barbarisk, grim og storslået. Der er noget kolossalt over dens vulgaritet.«

Gør dem glade

Meget hurtigt bliver Atlantic City stedet, hvor alting tilsyneladende er tilladt: prostitution, hasardspil og spiritus. Det tiltrækker også mere formuende typer, som bor på byens dyre hoteller, og de lokale er økonomisk totalt afhængige af de mange turister.

Det handler kun om at gøre dem glade og få dem til at komme tilbage, og så længe de gør det, lukker de lokale myndigheder øjnene for alle ulovligheder.

»Intet måtte forstyrre med de besøgendes fornøjelse, ellers ville de måske holde op med at komme. Atlantic Citys bystyre ignorerede loven og tillod den lokale last-industri at operere helt i det åbne, som var det lovligt,« skriver Nelson Johnson i sin bog.

Blandt de tilfredse turister er også prominente politikere fra nærliggende stater og storbyer, som har brug for at give den gas, og ingen er interesseret i at skabe skandale eller ødelægge den gode forretning. Heller ikke under forbudstiden, hvor Atlantic Citys småforbrydere bliver større og større og både smugler alkohol til USA fra Canada og selv begynder at levere alkohol til andre dele af landet, blandt andet New York.

Nelson Johnsons interessante pointe er den, at der bliver skabt et lovmæssigt vakuum i Atlantic City takket være et gensidigt afhængighedsforhold mellem politikerne, alle republikanere - der er ingen demokratisk opposition i Atlantic City - der får penge for ikke at blande sig, og forbryderne, og det bliver efterhånden svært at skelne, hvem der egentlig er hvad.

Efter spiritusforbuddets ophævelse i 1933 oplevede Atlantic City nogle svære årtier, og det var først, da man midt i 1970'erne gjorde det lovligt at drive kasinovirksomhed i byen, at den begyndte at rejse sig igen. Det var også først i 1970'erne, at gangsternes og de korrupte politikeres mangeårige greb om byen for alvor blev løsnet.

Gangster og politiker

Men i begyndelsen af 1900-tallet er det i høj grad Nucky Johnson, Atlantic Citys anden store boss, som gør det svært at skelne mellem gangstere og politikere. Han knytter tætte bånd til byens gangstere og får dem med i Det Republikanske Parti. Han er en dygtig politisk strateg, der også konsoliderer sin magt og øger sin indflydelse uden for Atlantic Citys grænser, hvilket er grunden til, at det lykkes ham at holde fast i magten over byen i 30 år.

Han er 'kun' byens økonomichef, men også den mest magtfulde republikaner i New Jersey og tæller guvernører, senatorer og præsidenter blandt sine venner.

Det er ikke tilfældigt, at det er Nucky Johnson, som først fangede The Sopranos-forfatteren Terence Winter, da han fik stukket Nelson Johnsons bog i hånden af HBO - kendt for sine banebrydende dramaserier om ikke mindst bagsiden af det amerikanske samfund - og blev spurgt, om han med udgangspunkt i den ville skabe en ny dramaserie.

»1920'erne var mest interessante for mig, fordi de er en æra, som ikke så ofte er blevet skildret på film og næsten aldrig på tv,« siger Terence Winter i et interview med underholdningshjemmesiden collider.com.

»I centrum stod denne utrolige hovedperson, Nucky Johnson, på hvem Steves figur er baseret. Det var en fyr, der som lige dele politiker og gangster var meget modsætningsfyldt. Og det blev koblet med de massive forandringer, som 1920'erne bød på, forbudstiden, kvinders stemmeret, radioens indtog, Første Verdenskrig, der lige var slut, og de brølende 1920'ere, der var på vej. Der var en fantastisk palet at tage historier og personer fra. Det var uimodståeligt.«

Af med handskerne

Terence Winter omdøbte Nucky Johnson til Nucky Thompson, fordi det ville give ham en vis dramatisk frihed i forhold til det historiske materiale. Boardwalk Empire begynder som sagt samme aften, som spiritusforbuddet træder i kraft, og på det tidspunkt er Nucky Thompson allerede er en stor og vigtig mand i Atlantic City, da forbuddet giver ham mulighed for at få endnu større magt og tjene endnu flere penge.

I Steve Buscemis skikkelse er Nucky ikke rigtig nogen skidt person og mere respekteret end frygtet i Atlantic City. Men han er også en hård mand og et ærgerrigt menneske, der ikke gerne ser andre blande sig i hans affærer. Hans bror er byens politichef og sørger for, at kun konkurrenter og gangstere udefra får problemer med myndighederne.

Men pga. spiritusforbuddet skal Nucky også beslutte sig for, hvor langt han er villig til at gå for at sikre sin position og sine forretninger - vil han være fuldblodsgangster med alt, hvad det indebærer? De mange penge, der er at tjene på de ulovlige drikkevarer, tiltrækker mere brutale typer fra New York og Chicago, og vil Nucky overleve, skal handskerne tages af.

»En af de mest interessante ting ved denne æra og denne person er, at Nucky virkelig bevægede sig ubesværet mellem den politiske verden og den organiserede kriminalitet,« siger Terence Winter.

»Hans bestikkelse af embedsmænd gled langsomt over i den fysiske vold, som fulgte med forbudstiden. Det var næsten for godt at sige nej til, hvis man havde et korrupt ben i kroppen, og man tilfældigvis styrede en by, der lå ved havet. Det var næsten umuligt ikke at være involveret i sprutsmugleri i forbuds-tiden.«

Ødelæggende alkohol

Første afsnit af Boardwalk Empire, der tegner til at blive endnu en tv-triumf for HBO - efter blandt andet The Sopranos og The Wire - er instrueret af Martin Scorsese, som også er en af seriens chefproducenter. For ham har det været spændende at portrættere denne verden og underverden, ligesom han tidligere har gjort det i film som Mean Streets, GoodFellas og Casino.

»Der var masser af bandeaktivitet i de store byområder,« siger han til collider.com. Han mener, at spiritusforbuddet trods gode intentioner gjorde det muligt for gangsterskikkelser som Lucky Luciano, Al Capone og Arthur Rothstein - som alle tre også gæsteoptræder i Boardwalk Empire - at organisere sig og blive meget rige og magtfulde.

»Det har trukket spor helt op til 1970'erne,« siger instruktøren.

»GoodFellas foregår i 1970'erne. Gangs of New York foregår i 1850'erne og 1860'erne, men banderne var ikke organiseret. De var mere politiske.«

Men Boardwalk Empire beskæftiger sig også med en afgørende og voldsom periode i USA's historie, og om landets forkærlighed for gangsteren som tragisk helt, forklarer Scorsese.

»Det handler om, hvordan gangsterperioden vækker genklang i dag, ikke kun i Amerika, men verden over. Alkohol decimerede arbejderklassen og ødelagde så mange mennesker. Det handler også om, hvordan disse mennesker interagerede med verden på det tidspunkt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har, på grund af artiklen, set første afsnit - som var en rigtigt behagelig time og tyve minutter i selskab med Scorsese, Buscemi, Pitt og naturligvis også alle de mere eller mindre ukendte, men fremragende castede skuespillere, der udfylder de øvrige roller, i den tradition Winter har bragt med sig fra The Sopranos.
Så jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger med... Det her er Krøniken og Edderkoppen, på steroider!

Man kan i øvrigt, helt lovligt, streame serien i fremragende kvalitet på nettet - vi taler ikke HD-kvalitet, men vi er oppe i en kvalitet, der fint kan konkurrere med den almindelige SD-kvalitet... også selvom man blæser det op på et 40" fjernsyn. Så det er jo værd at overveje, hvis man ikke har lyst til at investere i en dyr betalingskanal, for at kunne følge med i hvad der lader til at blive en rigtigt interessant serie. Jeg vil ihvertfald nøjes med at streame den på nettet, og så købe den på DVD, når den engang udkommer.
Skal der lidt malurt i glasset, så er der faktisk endnu en grund til ikke at gå ud og investere i ekstra kanaler blot for at kunne følge med i Boardwalk Empire... Jeg frygter lidt, at serien ikke bliver voldsomt langlevende. Godt nok skulle det allerede være bestemt, at der skal laves en sæson 2 af serien. Men for at gøre en lang historie kort kan man godt tvivle på, der er plads til to periodedramaer på amerikansk fjernsyn...og Mad Men har efterhånden bidt sig ret godt fast på den pind. Hvilket også er eksemplificeret i det forhold, at Boardwalk Empires seertal falder stødt, mens Mad Mens seertal konstant har været stigende. Den ulykkelige konklusion er at på et eller andet tidspunkt vil BE's faldende seertal ramme den smertegrænse seriens (tydeligvis) høje produktionsomkostninger uvægerligt udgør.
Men lad endeligt ikke det ovenstående skræmme jer... Følg serien og køb DVD'erne - sælges der nok DVD'er skal HBO nok holde serien kørende.