Læsetid: 3 min.

Filmforlig blev helt som forventet

Overraskelser er der ikke mange af i den nye, brede filmaftale, som i går blev indgået mellem samtlige folketingets partier. Men filmbranchen har grund til at glæde sig
28. oktober 2010

Det gik, som det skulle. Filmaftalen, der definerer rammerne for dansk filmstøttepolitik og Det Danske Filminstituts arbejde, og som skal gælde de næste fire år, 2011-14, blev i går vedtaget af samtlige af Folketingets partier.

At det har kunnet lade sig gøre at samle et flertal for aftalen på tværs af det politiske spektrum, skyldes ikke mindst, at indholdet i aftalen stort set følger de anbefalinger, som branchens forskellige parter, inklusive Filminstituttet, og regeringen og oppositionen er kommet med.

Altså bør der være grund til glæde i den danske filmbranche, som i måneder har forhandlet internt og de seneste uger nervøst ventet på, at politikerne skulle blive enige om en endelig aftale.

Penge bliver der ikke flere af til dansk film - ca. 2,1 mia. kr. over fire år, hvilket er det samme som nu. Men filmaftalen sikrer, at Filminstituttet får den frihed og dermed arbejdsro, som institutdirektør Henrik Bo Nielsen om noget har efterlyst. Der bliver mindre detailstyring fra politikernes side, og inden for de økonomiske rammer, der udstikkes, mere råderum for instituttet til at manøvrere i en verden og en branche, som hele tiden og hastigt forandrer sig.

Kommerciel kvalitet

Allerede med medieaftalen, der blev indgået tidligere i år, blev tv-stationernes magt over dansk film stækket. Man flyttede 100 mio. kr. af de licensmidler, der er øremærket til filmstøtte, fra DR og TV 2 til DFI, og i den nye filmaftale lægges der desuden op til et bedre samarbejde mellem DFI og tv-stationerne.

Som anbefalet af støtteudvalget er det også blevet vedtaget at nedlægge den stærkt kritiserede 60/40-ordning. Ordningen er - i modsætning til den kunstnerisk forankrede konsulentordning, der får lov at være i fred - møntet på kommercielle filmprojekter. Men et sindrigt pointsystem har gjort det stort set umuligt for f.eks. uprøvede instruktører at få støtte, selv om deres projekter er kommercielle, ligesom ordningen nærmest pr. automatik giver støtte til de såkaldte romertalsfilm, Far til fire, Min søsters børn etc., fordi de scorer højt i pointsystemet.

Det har lignet erhvervsstøtte, og det er en urimelighed, som man forsøger at rette op på med en ny markedsordning, hvor fokus stadig er på publikumspotentiale og en god økonomi i den enkelte film, men hvor pointsystemet afskaffes, en redaktion bestående af branchefolk nedsættes, og en mere kvalitativ vurdering af projekterne bliver en del af ansøgningsprocessen.

Målet er selvfølgelig - og man kan kun håbe, at det lykkes at nå det - at højne kvalitetsniveauet for de bredest anlagte danske film.

Talentudviklingspuljen New Danish Screen får lov at fortsætte som hidtil, og de 35 mio. kr. af ordningens i alt 112 mio. kr., der nu skal øremærkes spillefilmprojekter, skal administreres af konsulentordningen, men »i overensstemmelse med vilkårene for New Danish Screen«.

Digitalisering

Det er også en del af den nye filmaftale, at de penge, DFI tidligere har brugt til at støtte 35 mm-kopier af danske film - ca. syv mio. kr. årligt - nu skal bruges til at gøre især de små og mindre biografer i Danmark digitale, for når biograferne er digitale, behøver man ikke bruge penge på at fremstille dyre 35 mm-kopier. Med den nye ordning kan biograferne søge et engangsbeløb på 200.000 kr. eller en distributionsstøtte pr. danske film, de viser.

Hele den nødvendige investering i digitalt udstyr dækkes ikke af institutstøtten, og det forventes, at kommunerne og biograferne selv spæder til. Det synes da heller ikke urimeligt, at andre end DFI betaler regningen, men det er vigtigt, at det ikke fører til, at de mindste og fattigste biografer lukker, fordi de ikke har råd til digitalisering og dermed ikke mulighed for at konkurrere på lige fod med de andre biografer.

Hvis digitaliseringen af de danske biografer håndteres rigtigt, kan den åbne for en større kulturel mangfoldighed også uden for de største byer ved at give de smallere danske og udenlandske film mulighed for at nå længere ud i landet.

Ifølge aftalen skal DFI gøre en større indsats for dansk dokumentarfilm, både mht. udvikling og produktion og distribution. Samtidig fastholdes DFI's støtte til udvikling af computerspil til børn og unge og øges fra 12 mio. kr. til 20 mio. kr. over aftalens fire år. Det er mindre, end hvad branchen havde håbet på, men samtidig lægges der op til, at Kulturministeriet sammen med Økonomi- og erhvervsministeriet samt Udenrigsministeriet undersøger, som der står, »hvordan man kan tiltrække mere kapital til og optimere afsætningsmulighederne for spilproduktion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu