Interview
Læsetid: 2 min.

En forfriskende udfordring for teologer

Peter Tudvads påvisning af Kierkegaards modstilling af jødedom og kristendom siger mere om Kierkegaards kristendomsforståelse end om jødedommen, mener Svend Andersen, professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet
Kultur
1. november 2010

Søren Kierkegaard stiller ifølge Peter Tudvad »jødisk optimisme over for kristen pessimisme, livslyst over for livslede, nydelse over for lidelse, timelighed over for evighed, fertilitet over for jomfruelighed, sanselighed over for åndelighed.«

Konklusionen på hans undersøgelse af Kierkegaards forhold til jødedommen bliver, at han ikke var, men blev antisemit.

Et af hans eksempler er, at Kierkegaard skifter mening om Abraham, som han i 1843 kalder 'troens fader', mens han senere mener, at det er 'jødisk', at Abraham får lov at beholde en levende Isak og blive stamfader. En kristen udgang på historien ville være, at Isak skulle ofres og far og søn først forenes igen i evigheden.

Ligesom Løgstrup

Hvad mener teologiprofessor Svend Andersen om den udlægning?

»Jeg mener, det siger mere om Kierkegaards kristendomsforståelse end om jødedommen,« svarer Svend Andersen. »Min gamle lærer K.E. Løgstrup når i sin bog Opgør med Kierkegaard fra 1968 frem til samme resultat som Tudvad. Løgstrups bog handler om, at Kierkegaard gør kristendommen til en livsfjendsk religion, og Løgstrup nævner faktisk Frygt og bæven og siger også det samme om Abraham, som Tudvad når frem til. I Frygt og bæven tror Kierkegaards Abraham på, at han kan beholde Isak, samtidig med at han lydigt følger Herrens bud om at ofre ham. Senere når han frem til den livsfornægtende konklusion, at Isak burde have været ofret.«

»Løgstrups bog udløste et ramaskrig, og meget af den nyere Kierkegaard-forskning har gået ud på at tilbagevise hans opfattelse af Kierke- gaard som livsfjendsk,« fortæller Svend Andersen, så han finder det »meget interessant«, at Tudvad når til samme resultat som Løgstrup og er i stand til at påvise det ud fra Kierkegaards ændrede syn på jøderne.

Ærlig snak

»Det er nyttigt at få afklaret, hvad det egentlig var, Kierkegaard forfægtede. Men hvis det var et så forfærdeligt livsfjendsk livssyn, så er det jo interessant, hvorfor Kierkegaard har den fascinationskraft, han vitterligt besidder,« mener Svend Andersen.

Han peger selv på, at Kierkegaard var en fantastisk skribent, og at man kan få så mange andre indsigter, litterære, tankemæssige og psykologiske ved at læse ham.

- Ifølge Tudvad, så er der ikke tale om en livsfjendsk udlægning af kristendommen, men om en påvisning af, hvor livsfjendsk kristendommen er. At Kierkegaard blot udlægger radikalt, hvad der ligger i den kristne tro?

»Det er da ærlig snak, i stedet for at forsøge at gøre Kierkegaard til grundtvigianer! Det er forfriskende, at en virkelig Kierkegaard-kender påviser dette, ja, det er da en forfriskende udfordring for teologer,« mener Svend Andersen.

Serie

Kierkegaards kristendomsforståelse

Peter Tudvads nye bog om ’Søren Kierkegaard, Stadier på antisemitismens vej’, har allerede før den er udkommet vakt debat. Information afprøver bogens centrale tese: At Kierkegaards kristendomsforståelse er antisemitisk på en række teologer af forskellig kirkelig observans

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her