Interview
Læsetid: 3 min.

Det forspildte chok

Kultur
28. oktober 2010

Krig, katastrofer og kaos bør ikke begrædes, men udnyttes. Ligesom multinationale selskaber i årtier har udnyttet rådvildheden i krisesituationer til at skubbe privatiseringer igennem, var den international finanskrise en oplagt chance for at skubbe den anden vej, mener venstrefløjsikonet Naomi Klein. Hun mener også, at den amerikanske venstrefløj har forspildt chancen.

»Vi har stabiliseret vores økonomi på skuldrene af de svageste i samfundet. Vi skaber en større og større underklasse,« siger hun.

Forfatteren til den internationale bestseller Chokdoktrinen Katastrofekapitalismens opkomst afdækker i bogen det, hun betegner økonomisk chokbehandling. I bogen gennemgår hun en række internationale katastrofer fra naturkatastrofer til krig og statskup hvor selskaber har spundet guld på et virvar, der tillod slagkraftige liberale reformer og lynprivatisering af offentli-ge sektorer. Eksemplerne spænder fra Pinochets kup i Chile over invasionen af Irak og til reformen af New Orleans skolevæsen efter orkanen Katrina.

Obama kiksede chancen

Det var netop den medicin, Naomi Klein i 2008, da finansmarkederne kollapsede, opfordrede venstrefløjen til at lade de neoliberale smage på. Ved at udnytte en katastrofe, der åbenlyst understregede det frie markeds slagsider, kunne venstrefløjen endelig trænge igennem med reformer i det ellers socialist-forskrækkede USA. Ikke mindst, fordi det demokratiske mandat med valget af Barack Obama til præsident udgjorde et solidt fundament for en chokkur.

I dag må Naomi Klein, som kaldes et af vor tids stærkeste ikoner for venstrefløjsaktivisme, sande, at chancen for chok ikke blev grebet.

»Ingen demokratisk præsident siden Roosevelt har haft en sådan chance, og Obama har ladet chancen gå fra sig,« siger hun.

Den 40-årige canadier brød i 2000 igennem som forfatter med bogen No Logo, der med en sønderlemmende kritik af multinationale virksomheders udnyttelse af u-landene blev en international bestseller.

I december 2008, da de finansielle markeder var i chok, blæste Naomi Klein til kamp i magasinet The New Yorker.

»Det er på tide at sige Jeres model har slået fejl. Dette er et progressivt øjeblik, og det er os, der kan forspilde det,« sagde hun den gang.

For at imødekomme krisen har den amerikanske stat i dag forpligtet sig med 11 billioner dollars til redningspakker og lån. Heraf er flere milliarder dollars tilfaldet den blødende bilindustri. Den klemme burde Obama-regeringen have udnyttet, mener Naomi Klein.

»Når du giver så mange midler til banker og bilfabrikanter, kan du få dem til at gøre hvad som helst. Bare spørg IMF,« siger hun.

Ingen Green New Deal

Senest har IMF i kølvandet på de store oversvømmelser givet Pakistan et nødlån på 450 millioner dollar. Lånet faldt sammen med, at Pakistan indvilligede i tidligere IMF-krav, som blandt andet indebærer indførelsen af en ny regressiv forbrugsafgift, der typisk uforholdsmæssigt påvirker de fattigste.

Sådan et sammenfald ligner gevaldigt Naomi Kleins opskrift på liberal chokkur. Og hun så gerne, at venstrefløjen havde fulgt en lignende opskrift for omvendt at afliberalisere USA og gennemtrumfe klimakrav til amerikanske biler.

»Vi kunne have fået den Green New Deal, vi aldrig havde turde drømme om,« siger hun.

»Krisen kunne gøre os stærkere, men den har gjort os sygere. Vi er nået til et punkt, hvor befolkningen er ret martret,« sukker hun.

Ifølge Naomi Klein var krisen i 1930erne og den efterfølgende New Deal, som blev indført af præsident Roosevelt efter massive borgerprotester og aktivisme, en dyr lærerstreg for amerikanske selskaber. New Deal medførte øget statskontrol, sociale sikkerhedsnet og mindsteløn, og derfor har de neoliberale lige siden arbejdet på at forhindre, at krisetider udløser stærke græsrodsbevægelser, mener hun.

»Højrefløjen kender den mekanisme. Den har studeret den siden New Deal, fordi det aldrig må ske igen. Så højrefløjen er beredt til katastrofer,« siger Naomi Klein.

Et beredskab, der er forankret i den blomstrende tænketankssektor i USA, mener hun.

»Jeg håber ikke, at vi igen er nødt til at gennemleve noget, der minder om de seneste to år, før vi kan ændre noget.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her