Nyhed
Læsetid: 4 min.

Islamdebattører efterlyser kritisk gennemgang af Koranen

Er Koranen kilde til vold og undertrykkelse, eller er den et religiøst skrift uden stor betydning for aktuelle radikaliserings-tendenser? Debat om islams hellige bog
Kultur
26. oktober 2010

Folk fra Carsten Niebuhr-instituttet som Jakob Skovgaard-Petersen og Jørgen Bæk Simonsen svigter deres ansvar i den danske integrationsdebat. Sådan lyder svaret på islamforskeren Jakob Skovgaard-Petersens kritik af niveauet i den danske islamdebat i weekendens Information. Her argumenterede Skovgaard-Petersen for, at indsigt i islam anno 2010 ikke skal findes i Koranen, men derimod i arabisk tv og andre steder, hvor muslimer taler om og med hinanden.

Men det er noget vrøvl, hævder to flittige islamdebattører, der fastholder, at Koranen er og bliver en vigtig kilde til forståelsen af moderne politisk islam:

»Enhver kritik begynder som en kritik af religionen, som min gamle ven Karl Marx skrev i 1844. Derfor er der også stærkt brug for en kritisk tilgang til Koranen svarende til den bibel- og kristendomskritik, der har været i Vesten gennem århundreder. Det kan ikke nytte noget, at vi bøjer nakken for forestillingen om, at enhver kritik af Koranen er en krænkelse af islam. Men det er desværre, hvad flere og flere gør i dag,« siger Lars Hedegaard, der er formand for Trykkefrihedsselskabet og hyppig deltager i den danske islamdebat.

Velmenende arabister

Hedegaard bakkes op af forfatter og journalist Helle Merete Brix, der mener, at der er al mulig god grund til at beskæftige sig med Koranen og de øvrige islamiske lovtekster. Hun hævder, at islam er uløseligt forbundet med sharia, som i disse år breder sig i de europæiske lande i form af muslimske særkrav. Og det helt afgørende forhold har de danske islamforskere forsømt at gøre opmærksom på. En manglende erkendelse, der ifølge Helle Merete Brix har haft katastrofale konsekvenser for den danske integrationsindsats.

»Det er stærkt kritisabelt, at folk fra Carsten Niebuhr-instituttet som Jakob Skovgaard-Petersen og særligt Jørgen Bæk Simonsen, der sidder med en stor mængde viden om islam, aldrig har oplyst politikerne om, at med islam følger altid kravet om sharia. Velmenende arabister, filologer osv. har ikke været specielt gearet til at se på et samfunds politiske udvikling, herunder en bestemt religions politiske særkrav. Det har forsinket den debat, vi fører om islam i dag,« siger Helle Merete Brix.

At såvel dansk som international islamforskning i lang tid har været berøringsangst over for islamisk fundamentalisme er terrorforsker ved DIIS Lars Erslev Andersen grundlæggende enig i. Men han mener dog i lighed med Jakob Skovgaard-Petersen, at det er forfejlet entydigt at fokusere på Koranen i forsøget på at forstå de aktuelle radikaliseringstendenser.

»At gå på jagt efter forskellige skriftsteder i Koranen eller hadith og bruge dem som argumentation for, at der går en lige linje fra Koranen til vor tids terrorisme, svarer nogenlunde til at forsøge at forstå den danske værdi- debat ved at studere Saxo Grammaticus og Bibelen,« siger Lars Erslev Andersen.

Han peger på, at baggrunden for den moderne politiske islamisme i langt højere grad end i Koranen og andre religiøse lovtekster skal findes hos de islamiske reformtænkere fra slutningen af det 19. århundrede.

»Det er med de politiske reformtænkere, at der etableres en forståelse af islam som platform for en politisk ideologi. En tænkning, som på det tidspunkt ikke havde været kendetegnende for den islamiske tradition og historie. At gå tilbage til Koranen og hævde, at islam er mere voldelig end andre religioner og lignende argumenter, er derfor udtryk for en meget ahistorisk tilgang til problemet,« understreger Lars Erslev Andersen.

Patent på sandheden

Men ahistorisk eller ej, for Helle Merete Brix er der ingen tvivl om, at Koranen og det samlede religiøse tekstkorpus fortsat spiller en central rolle i moderne politisk islam. For selvom der ifølge hende naturligvis findes muslimer med en afslappet holdning til Koranens religiøse påbud, så er der også i Europa talrige eksempler på islamiske retslærde, der prædiker lovreligiøsitet med Koranen i hånden.

»Tariq Ramadan er et godt eksempel på en indflydelsesrig prædikant, der direkte eller indirekte er bundet af Koranen og hadith, hvad enten det handler om stening, fordømmelse af homoseksuelle, frafaldne muslimer osv. 'Det står i Koranen', hedder det igen og igen. Så at hævde, at Koranen ikke spiller en rolle i moderne islamisk praksis, er simpelthen ikke rigtigt,« understreger Helle Merete Brix.

Men selvom Lars Erslev Andersen på ingen måde vil afvise, at der findes en række større grupperinger i verden, som har politiseret fortolkningen af islam, så er det ifølge ham meget begrænset, hvad vi egentlig kan forklare om terrorisme og radikalisering ved at studere islam og islamisme.

»Meget tyder på, at radikalisering skyldes en lang række andre faktorer end de rent ideologiske og særlige politiske fortolkninger af religionen. Herunder ikke mindst de generelle konflikter, der sig gældende i samfundet, ligesom man må ind og kigge på, hvilke konkrete sammenhænge, disse mennesker er kommet i. Altså i langt højere grad noget, der ligner sociologiske og psykologiske studier,« siger Lars Erslev Andersen.

Han peger desuden på en for ham at se tankevækkende dobbeltmoral i Trykkefrihedsselskabets praksis. På den ene side tolker Hedegaard, Brix og co. Koranen helt bogstaveligt: Står der noget om vold et sted i Koranen, betyder det, at den opfordrer til vold. Men samtidig hævder de også, at hvis f.eks. Tariq Ramadan giver udtryk for en mere moderat fortolkning, så taler han fordækt, for det er ifølge dem også en tradition i islam at skjule, hvad det er, man vil sige.

»Det er så Trykkefrihedsselskabet, der bestemmer, hvornår han siger det ene eller det andet. Men ligesom vi skal med de radikale grupperinger inden for islam, så må vi jo også forstå de danske islamkritikeres position ud fra den bestemte politiske sammenhæng, som præger deres måde at fortolke teksterne på,« siger Lars Erslev Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margrethe Monika S Hansen

Syntes efterhånden at Lars Hedegaard og hans faste makker Helle Merete Brix er tragikomiske i deres forblæste agitation imod islam. Men man kan vel ikke forvente at de begge får sig et mere nuanceret udsyn når de er del af et netværk som lever af at sprede agitation og smæder mod muslimer og deres religion.

http://p77.dk/radikalisering/80-tema-netvaerket/325-netvaerket-del-1-et-...