Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kvindelige musikere er først og fremmest musikere

Pigebands og kvindelige instrumentalister fremhæves ofte for deres køn, før musikken nævnes. Men mest af alt er de musikere ikke kvinder
Kultur
6. oktober 2010

Information har talt med cellisten Cæcilie Trier, bassisten Sofie Johanne Rasmussen og trombonisten Maria Bertel, om hvordan de oplever det at være kvindelig instrumentalist. Og om hvorvidt kønsdebatten overhovedet hører hjemme i musik.

Maria Bertel er trombonist i avantgardeduoen Gud er Kvinde, og medlem af bandet Selvhenter, spiller i bandet Pistol nr. 9, og medstifter af musikkollektivet Eget Værelse.

»Kvinder kan ikke spille blæserinstrumenter, de har ikke fysikken til det,« sådan lød det fra en underviser på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor Maria Bertel i 2009 blev uddannet trombonist.

Hun bad konservatoriet om aldrig at hyre underviseren igen.

»Debatten er vigtig, og jeg står midt i den som kvindelig instrumentalist.

Hvis man kigger sig omkring i verden, så findes de over det hele, de kvindelige instrumentalister og rollemodeller. Men når man som ung sidder og ser boogie- listen, så ser man jo kun ét billede på den kvindelige musiker,« siger Maria Bertel. Hun mener, der skal gribes ind tidligt. Da Maria Bertel gik i folkeskole, slog hun drømmen om blive trommeslager ihjel. Det var ligesom ikke forventet af hende. Men hun fandt trombonen i tamburkorpset, lagde det på hylden i nogle år, men tog det op igen for 12 år siden.

Nu spiller hun bl.a. i to orkestre, der udelukkende består af kvinder. Musikerne er ikke valgt, fordi de er af hunkøn, men fordi de er gode musikere.

»Vi vil accepteres for musikken ikke kønnet. Men problemet med de få kvindelige instrumentalister løser ikke sig selv. Sandheden findes et sted imellem kvoter og laden stå til. Før i tiden snakkede vi ikke så højt om, at vi kun er kvinder. Vi ville ikke have unødvendig fokus på vores køn, men derimod holde det på et musikalsk fokus. Folk skal synes, vi er nogle gode musikere, og ikke først kvinder. Men nu er vi mere i tvivl, fordi det måske ikke løser problemet at være tavse omkring det,« siger hun.

Tavshed og ignorance er ifølge Maria Bertel noget festivaler som Roskilde Festivalen kan have for sig selv. I forbindelse med en debat tidligere på året om kvindekvoter på den svenske festival, Arvika, fremhævede Roskilde Festivalen, at de vil have musikalsk kvalitet over kvoter.

»Det er det værste pladder. De skal erkende, at de har et ansvar i stedet for at spille kvalitetskortet. For selvfølgelig findes der masser af fede kvindelige musikere derude, de kan booke. Udover festivalerne skal skolerne også sætte fokus på problemet, for det var dengang, jeg som ubevidst barn fravalgte trommesættet for i stedet at være usynlig pige. Det er der nogen, der skal forholde sig til i den alder,« siger hun.

Overgangsfasen til en scene med flere kvinder er allerede i gang, mener Maria Bertel, der fra sit ståsted ser et vækstlag med masser af kvindelige instrumentalister.

»Men mest af alt vil vi jo ikke kæmpe en kvindekamp, vi vil bare lave musik.«

Hører ofte for deres køn

Sofie Johanne Rasmussen er Bassist i Giana Factory.

Hun var først lidt loren ved tanken om at lade sig interviewe om det at være et pigeband. For i bandet Giana Factory hører de ofte for deres køn.

»Journalister har ofte spurgt os, hvorfor vi er et pigeband. Det, har vi altid synes, var underligt og uvedkommende, for der var ingen underliggende tanke bag. Bare en overraskelse over, at vi var piger og ikke drenge. Det var jo ikke sket med en mandligt rockband,« siger Sofie Johanne Rasmussen.

Giana Factory er hverken et mere drømmende eller filosofisk band, fordi de er kvinder, påpeger hun. Sofie Johanne Rasmussen har både spillet bas og trommer i andre bandsammenhænge og har gået til klassisk slagtøj hele sin opvækst.

»Jeg er altid blevet spurgt synger du, eller spiller du på saxofon? Det er en folkelig opfattelse, og selvfølgelig påvirker den en. Det er en forudindtaget idé. Kvinder godt kan lide at synge, og mænd er ikke lige så melodiske. Det svarer til at sige, at mænd er bedre til at køre bil,« siger Sofie Johanne Rasmussen.

Et pædagogisk problem

Cæcilie Trier er cellist i Choir of Young Believers og frontkvinde i sit eget projekt Chimes and Bells.

Ligesom de to andre kvindelige musikere, hæfter hun sig ved, at debatten skal tages. Men ikke så meget for hende, hvor hun er i sin karriere. Mere for de piger på musikefterskolen og i folkeskolen, der er for generte til at turde stille sig forrest med elguitaren.

»Siden jeg var lille har jeg bemærket, hvordan pigerne trak sig. Det var altid drengene, der stod i front med instrumenterne. Og det var ikke fordi, de kunne mere. Det har altid undret mig,« siger Cæcilie Trier, der i øjeblikket er på orlov fra sin uddannelse på klassisk musikkonservatorium.

»Jeg tror, kvinder har en tendens til at fylde de roller ud, der skal til socialt. Så hvis drengene løber hurtigst hen til trommesættet, så gør man, som pige, noget andet. Men får man ikke nedbrudt barriererne tidligt, så får man ikke færdighederne, der skal til for at blive god. Og så ændrer billedet sig ikke,« siger hun og fortsætter,

»Det er et stort problem, som man pædagogisk må tage alvorligt. Netop fordi, det giver sig udtryk hele vejen op i musikmiljøet. Musikere funderer deres egenskaber ret tidligt. Det irriterer mig grænseløst, at man ikke kan se vigtigheden af det her,« siger hun. Selv om Cæcilie Trier mener, der skal tages hånd om den stereotype forestilling om, hvem der er sangere, og hvem der er musikere, mener hun også, der er en risiko for at overeksponere problemet.

Når man taler så meget om det at være kvindelig musiker, kan det også have den omvendte virkning. Det er lige pludseligt spektakulært, at man eksempelvis er instrumentalist. Som om, man er modbeviset på, at kvinder og teknik ikke fungerer.«

Serie

Musikkens kvinder

Musikbranchen står som en mandsdomineret bastion, med kvinder bag mikrofonerne og mændene som komponister og instrumentalister. Information har sat sig for at undersøge, hvorfor kvinderne altid ender forrest på scenen.

Seneste artikler

  • Musikalsk ulighed skabes allerede i folkeskolen

    4. oktober 2010
    Allerede i folkeskolen tager drengene plads bag trommesættet, mens piger skønsynger. Problemet bliver kun større, fordi musikundervisningen lider under besparelser og mangel på lærere, lyder det
  • Nordiske naboer er foran i musikalsk ligestilling

    25. september 2010
    Der skal flere kvinder ind i rytmisk musik. Sådan lød det overordnede budskab til gårsdagens konference om ligestilling i musikverden. Danmark kan lære af sine nordiske naboer, der er længere i debatten
  • En rigtig musiker er mand

    24. september 2010
    Mændene vrider soloer ud af instrumenterne. Kvinderne slanger sig foran mikrofonerne, og ligestillingen er ikke-eksisterende. Musikverdenen er en skævvridende størrelse, der vedvarende reproducerer billedet af det mandlige musikalske geni og den kvindelige sexede forsanger
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Jamen, så tag da det trommesæt - for s ....