Nyhed
Læsetid: 3 min.

Musikalsk ulighed skabes allerede i folkeskolen

Allerede i folkeskolen tager drengene plads bag trommesættet, mens piger skønsynger. Problemet bliver kun større, fordi musikundervisningen lider under besparelser og mangel på lærere, lyder det
Allerede i folkeskolen tager drengene plads bag trommesættet, mens piger skønsynger. Problemet bliver kun større, fordi musikundervisningen lider under besparelser og mangel på lærere, lyder det
Kultur
4. oktober 2010

Det er allerede i den tidlige musikundervisning, at kønsrollerne tegnes skarpt op. I folkeskolen stormer de små drenge hen bag trommerne, og pigerne nusser med nodeark bag mikrofonerne. Et problem, der reproduceres hele vejen op til seminarierne og konservatorierne, der uddanner folkeskolens og musikskolernes undervisere.

»Det er en form for ond cirkel,« siger Finn Holst, der er ph.d.-stipendiat på Institut for didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Hans ph.d.- afhandling handler om mu- siklæreruddannelser i folkeskole og musikskole.

»Når børnene kommer i puberteten, og de skal udforske deres identitet, så tilbyder rollerne sig selv. Det er der, man skal inspirere nogle af drengene til at synge og nogle piger til at spille fed rockguitar. Men de fortsatte stramninger i musikundervisningen i folkeskolen betyder, at skolen slipper børnene, netop når de rammer den identitetsskabende fase,« siger Finn Holst.

Musikundervisningen slutter på de fleste skoler i 6. klasse, på visse skoler i 5. klasse, og derefter er det børnenes valg, om de ønsker valgfagsundervisning i musik. Men ifølge Finn Holst er valgfagsundervisningen de fleste steder så sparsom, at musikundervisningen reelt slutter i 11-12 årsalderen. Og netop disse år begynder børnene den identitetsskabende fase, der kan føre til en reproduktion af de typiske kønsmønstre med den syngende pige og den spillende dreng.

Undervisningen lider

Men det kan være svært at få det skævvridende kønsperspektiv i fokus, når undervisningen i musik på de danske skoler er på et minimum, pointerer både Finn Holst og Signe Adrian. Signe Adrian underviser kommende lærere i musikundervisning på Metropol, det tidligere Frederiksberg Seminarium.

»Grundlæggende ville jeg bare ønske, der var musik- lærere nok. Det kan virke næsten absurd at tale ned i detaljen om eksempelvis kønsproblemer, når der mangler omtrent 50 procent musik- lærere på landsplan. Det er selvfølgelig også her, man skal finde forklaringen på netop den problematik. Halvdelen af lærerne har ingen musikfaglig baggrund,« siger Signe Adrian.

Manglen på musiklærere skyldes, ifølge Signe Adrian, flere ting. Primært bliver der ikke uddannet nok, men derudover er det et hårdt fag at undervise i.

Signe Adrian påpeger, at musiklærerne står over for et stort pres med støjniveau og for mange timer og derfor ofte opgiver at undervise i deres linjefag, musik, efter et par år.

Skal ikke vælge selv

Finn Holst fra DPU er meget begejstret for, at Det Rytmiske Musikkonservatorium har italesat problemet i forbindelse med en konference den 24. september i år. For han mener, at det er her, der skal tages fat. Folkeskolens musikundervisning har slet og ret ikke overskud til at tage sig af problemet, mener han.

Ligesom Signe Adrian mener Finn Holst, at skolerne vil reproducere de stereotype kønsroller yderligere, såfremt der ikke sættes ind over for undervisningen, der igennem de seneste 10 år har lidt under beskæringer og manglende lærere. Der skal drastiske midler i brug, påpeger Signe Adrian.

»Hvis man vil ændre dette radikalt, skal der lægges nogle strategier. Eleverne skal ikke bare selv vælge instrumenter, for oftest kommer fordelingen mellem kønnene helt af sig selv, hvis ikke man som lærer griber ind. Det kræver et ministerielt udviklingsarbejde,« siger Signe Adrian.

Finn Holst supplerer:

»Hvis musikundervisningen i folkeskolen og på musikskolerne fastholdes i et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, forstærkes mekanismerne. Det vil fortsat reproducere rollerne i nogle meget smalle rollemodeller. De unges identitetsdannelse kommer til at ligge i et udefinerbart hul mellem markedsført musik, tilbud fra musikskolen og noget folkeskoleundervisning, der holder op efter 6. klasse,« siger Finn Holst.

Alment dannende

Der er mange kønsstereotype fælder, man som lærer kan falde i. Og det får de kommende folkeskolelærere vedvarende banket ind i hovedet igennem studietiden, påpeger Signe Adrian.

»Det bliver mere og mere almindeligt at tænke køn ind i alle sammenhænge. Tilgangen til køn spreder sig også ud i musikken. De kommende lærere er vant til at have eventuel eksklusion for øje og bryde med det. Selvfølgelig sidder der nogen lærere derude på skolerne, der ikke har det for øje på samme måde, men tankegangen ligger i den rummelige skole,« siger Signe Adrian.

Man kan derfor ikke placere skylden hos ignorante skolelærere, der ikke tager stilling til problematikken, hvis man spørger Signe Adrian.

Både Finn Holst og Signe Adrian henviser til, at musikundervisningen ofte benytter sig af rotationsordninger, hvor eleverne prøver alle instrumenter, så man kan derfor tørre alle problemer af på folkeskolen, pointerer Finn Holst. Det er blevet en kedelig automatreaktion, påpeger forsker Finn Holst:

»Det er meget nemt at tørre den af på folkeskolen, men folkeskolen er forpligtet til at være alment dannende og profildyrker derfor ikke særlige elever eller lader en elev sidde med det samme instrument, fordi han eller hun har særlige forudsætninger,« siger Finn Holst.

Serie

Musikkens kvinder

Musikbranchen står som en mandsdomineret bastion, med kvinder bag mikrofonerne og mændene som komponister og instrumentalister. Information har sat sig for at undersøge, hvorfor kvinderne altid ender forrest på scenen.

Seneste artikler

  • Kvindelige musikere er først og fremmest musikere

    6. oktober 2010
    Pigebands og kvindelige instrumentalister fremhæves ofte for deres køn, før musikken nævnes. Men mest af alt er de musikere ikke kvinder
  • Nordiske naboer er foran i musikalsk ligestilling

    25. september 2010
    Der skal flere kvinder ind i rytmisk musik. Sådan lød det overordnede budskab til gårsdagens konference om ligestilling i musikverden. Danmark kan lære af sine nordiske naboer, der er længere i debatten
  • En rigtig musiker er mand

    24. september 2010
    Mændene vrider soloer ud af instrumenterne. Kvinderne slanger sig foran mikrofonerne, og ligestillingen er ikke-eksisterende. Musikverdenen er en skævvridende størrelse, der vedvarende reproducerer billedet af det mandlige musikalske geni og den kvindelige sexede forsanger
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er løsningen ikke at der er musik-undervisning hele vejen op i den danske folkeskole til 9. og 10.klasse, som der nu også er er i den svenske folkeskole? Og også gerne håndarbejde, billedkunst og sløjd, banket sammen til et fag, som kunne hedde noget med Design og Teknik eller Håndværk og Design.

Musikalsk ulighed skabes allerede af forældrene.

Spiller forældrene selv musik, eller gør de ikke...

Hvis man har rejst meget, især i sydamerika, så kender man en helt anderledes kultur på området. I flere af disse lande, sidder man på værtshuse og spille på alt hvad der er tilgængeligt, om det så bare er en æske tændstikker.

Hvis man gør dette her i landet, risikere men at blive tilbudt en på hovedet, hvis man ikke holder op. OG det kan godt være forståeligt, for ofte er det skide irriterende.

En fuld stodder der sidder og banker i bordet som en vanvittig... Pointen er, at kulturen er meget forskellig fra den danske på området, og det starter allerede med forældrene. Skolen kan gøre meget, men ikke uden øget opmærksomhed.

Det paradoksale er, at danmark har det højeste antal musikere i verden, indbyggerantallet taget i betragtning ...

Hans Hansen

Er det korrekt at Danmark har det største antal musikere i verden, altså procentvis - og kan man finde tal for det nogen steder?

Det er det de siger Niels.

Oplysningerne er godt nok tyve år gamle, men de omfatter, eller omfattede, altså også amatørmusikere.

Jeg har ikke de nyeste statistiker...

jens peter hansen

Det kan virke næsten absurd at tale ned i detaljen om eksempelvis kønsproblemer, når der mangler omtrent 50 procent musik- lærere på landsplan. Det er selvfølgelig også her, man skal finde forklaringen på netop den problematik. Halvdelen af lærerne har ingen musikfaglig baggrund,« siger Signe Adrian.

Jeg kunne unde den rare forsker en uges vikararbjde som musiklærer på en indvandrerdomineret Nørrebroskole. Klarer han den kan han få fastansættelse som krokodilledomptør i et omrejsende cirkus.

Ja, skide smart at "inspirere" drengene til at synge når de kommer i puberteten ..
(Min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert)
Hvad er det lige DR's Drengekor gør med knægte i den alder ??
De sender dem på midlertidig "Førtidspension" !!

Og tro mig :
Det her har intet med lærer-normeringer og lignende at gøre: Har du musik i blodet er der INTET der kan
forhindre dig i at forfølge din passion ..

olivier goulin

"Eleverne skal ikke bare selv vælge instrumenter, for oftest kommer fordelingen mellem kønnene helt af sig selv, hvis ikke man som lærer griber ind."

Ja, jeg beklager - men jeg er altså målløs over denne kønsnivellerende tendens, der tilsyneladende ikke vil dø. Det må altså være et dybere træk i den menneskelige natur. Ønsker man overhovedet to køn - eller er visionen at avle et neuter køn, en hermafrodit, den perfekte krydsning mellem en mikrofon og et trommesæt?

Hvorfor er folk stadigvæk så fundamentalt krænket af de kønslige forskelle, og så manisk opsatte på at slå et stort lighedstegn mellem mænd og kvinder?

Hvorfor må mænd og kvinder ikke have lov til at have forskellige interesser, og gøre det, de finder morsomst?

Hvad er problemet egentlig?
Det er jo helt sygt!

/O

Peter Andreas Ebbesen

Godt sagt Olivia.
Hele denne artikelserie er totalt latterlig, og burde høre hjemme i et sekterisk blad for kvinder der ikke lever deres liv.
Fri mig for mere af den form for børnehave-journalistik, og skriv om relevante ting i stedet for!!!
Jeg er kvinde, og spiller trommer.
Men jeg gør det dæleme ikke for at kunne sige at jeg er kvindelig trommeslager.
Men fordi jeg har lyst til at gøre det.
Og er det ikke det det handler om?
Sidste gang jeg skrev her i debatten, blev min kommentar slettet.
Det tolker jeg bare der hen, at skribenten ikke kan lide at få modspil.
Det er jo bare sørgeligt, når visse personer ikke kan tåle at ikke alle kvinder er sekteriske feminister.
GOd dag til alle kvinder som mænd.
VH Heidi Madsen.

Morten Pedersen

Nu venter jeg på en artikel om det problematiske i at flere kvinder end mænd vælger at blive sygeplejere; det viser at mænd ikke i samme grad som kvinder opdrages til at vise omsorg....og det er et problem?
Måske skal vi bare have lov at være forskellige så længe det ikke er undertrykkelse men lyst der driver værket. Måske er vi bare lidt....forskellige.

Christian Mondrup

@olivier goulin: "Hvorfor er folk stadigvæk så fundamentalt krænket af de kønslige forskelle, og så manisk opsatte på at slå et stort lighedstegn mellem mænd og kvinder?

Hvorfor må mænd og kvinder ikke have lov til at have forskellige interesser, og gøre det, de finder morsomst?"

Dette og andre indlæg i denne tråd giver udtryk for en opfattelse af kønsroller, herunder dem som kommer til udtryk i skolernes musikundervisning, som noget i retning af en naturlov.

Det er efter min principielle opfattelse og konkrete erfaring som tidligere musiklærer en værre gang mytologi. Jeg har selv benyttet mig af rotationsordninger som omtalt i artiklen og havde indimellem gode resultater med elever, der opdagede, at de også havde udtryksmuligheder i de sammenspilsroller, som de pr. tradtion tillagde "det andet køn".

Mennesker har den forunderlige egenskab at kunne lære og indoptage nyt. Det gælder også i musikken.

Martin Jeppesen

Hvis man graver lidt i artiklen handler den jo i virkeligheden primært om at musikundervisningen i folkeskolen er utilstrækkelig.

Hvordan den kønspolitiske vinkel har sneget sig ind, aner jeg virkelig ikke.

Titlen er "Musikalsk ulighed skabes allerede i folkeskolen". Når man så læser artiklen, så står der det modsatte, nemlig at i de små klasser, hvor der er musikundervisning, der er kønnene ret ens, men i de store klasser, hvor der ikke er musikundervisning, der er kønnene forskellige. Så det der i virkeligheden står, er at man er sur over at når de unge kommer i puberteten, så bliver drenge og piger forskellige (hvilket lige præcis er en naturlov), og det man ønsker, er at fortsætte musikunder visningen længere hen i skoleforløbet med det explicitte formål at udjævne kønsforskellene. Der skal altså ansættes flere lærere med det formål at gøre piger maskuline og drenge feminine.
Personligt opfatter jeg det som værende til stor skade for de unges videre livsforløb, hvis de ikke får lov at udfolde deres kønsspecifikke mønstre. Jo mere ens, de to køn bliver gjort, jo sværere får de ved at finde sig en partner af det modsatte køn. Derfor ser jeg her en skjult dagsorden om at man er imod seksuallivet - mænd og kvinder skal helst ikke blive forskellige, for så tiltrækkes de af hinanden, og det er anstødeligt.
Der har altid eksisteret kvinder af den jomfrunalske type, for hvem kønslivet i sig selv er anstødeligt, og som gør alt hvad de kan for at afskaffe kønslivet. Den tendens ser vi åbenbart også her. ganske vist pakket ind i noget med musikundervisning, men den grundliggende holdning skinner igennem .

Om det objektivt set er maskulint at slå på trommer og feminint at synge, er sådan set lige meget. Det afgørende er at i det præcise miljø, de unge lige netop befinder sig i, er det med trommerne noget maskulint og det med sang noget feminint. De unge har brug for at fremhæve deres køn - de har brug for at vise at de er meget maskuline, hhv. meget feminine. Det bruger de så musikken til. Hvis man vil forhindre dem i det, så må de bruge andre udtryksformer - f.eks. knallertræs og modetøj. I den alder SKAL kønnet fremhæves.
Hvis den mulighed afskæres, kan det være til stor skade for det videre livsforløb.
Jeg fik selv som dreng og ung mand indpodet temmelig feminine værdier og tankesæt. Så vidt jeg kan konstatere, har det været roden til meget store problemer for mig meget langt hen i livet, og været til ubodelig skade. Det har været så ulykkeligt, at jeg vil gå meget langt for at forsvare drenges ret til at være maskuline. De skal ikke lide samme skæbne som mig.

unisexfemipædagogrocken gungrer deruda´.......

ooh baby ooh baby ooh baby pseu do baby ooh
ooh baby ooh baby ooh baby pseu do baby ooh

Per Erik Rønne

Når det angives at pigerne synger og drengene slår på tromme - er det så landets fremmeste musikskole der tænkes på?

Sankt Annæ Gymnasium ?

Faktisk får de drenge herfra da en særdeles fremstående placering ved statsbegivenheder, og kan høres af hele befolkningen, i fjernsynet.

Også i popmusikken findes der en masse sangere af hankøn. Og drengeensembler, /boybands/, som The Beatles, Take That, og hvad de nu ellers hedder, har da altid haft succes. Ikke mindst hos pigerne ...