Læsetid: 4 min.

Nobelpris til hårdtslående peruvianer

Årets Nobelpris i litteratur går til Mario Vargas Llosa. Det politiske engagement sikrede prisen til den fyrige frontfigur i Det Latinamerikanske Boom
'Han er jo voldsom og grænseoverskridende. Det er jo alt for meget. Der er fart på, humor, store armbevægelser og temperament,' siger forfatteren Ib Michael om nobelpris-vinderens værker.

'Han er jo voldsom og grænseoverskridende. Det er jo alt for meget. Der er fart på, humor, store armbevægelser og temperament,' siger forfatteren Ib Michael om nobelpris-vinderens værker.

Henrik Vering

8. oktober 2010

Mario Vargas Llosa rammer Gabriel Garcia Márquez med et knytnæveslag i ansigtet. Blodet fosser fra forfatterens næse. Året er 1976, og de to gamle venner er til filmpremiere i Mexico City.

34 år senere bliver Llosa tildelt Nobelprisen i litteratur - som den første latinamerikanske forfatter, siden Márquez fik prisen i 1982.

Det Svenske Akademi lægger vægt på det politiske engagement i Llosas litterære værk. Han får prisen »for sin kortlægning af magtens strukturer og knivskarpe billeder af individets modstand, revolte og nederlag«, som akademiets permanente sekretær Peter Englund sagde, da han i går mødte verdenspressen i Børssalen i Stockholm.

Virkelig politisk

Den danske forfatter Ib Michael har ved flere lejligheder mødt den nu 74-årige Llosa fra Peru og har fulgt hans forfatterskab tæt.

»Han er i dén grad gået ind i sin tid med et stort politisk og samfundsmæssigt engagement,« siger Ib Michael.

Eller som en anden dansk forfatter og latinamerika-kender, Thomas Boberg, der har boet 12 år i Peru, siger:

»Llosa er en meget væsentlig figur i Peru, det er der slet ingen tvivl om - både som forfatter og som samfundsdebattør. Der er forfattere, som aldrig udtaler sig om politik. Men han er virkelig politisk - og som sådan vigtig.«

Præsidentkandidat

Ingen ved præcis, hvad der skete dengang i 1976 mellem Márquez og Llosa, som aldrig har talt sammen siden.

En uoverensstemmelse om en kvinde, muligvis Llosas kone, skulle være en af årsagerne til slagsmålet - der siden er blevet ophøjet til en af litteraturhistoriens mest prominente forfattersammenstød i kategori med legendariske konfrontationer som Norman Mailers brydekamp med Gore Vidal.

Mange mener, at en politisk uoverensstemmelse også var en af grundene til slagsmålet. Sikkert er det, at de to forfattere er politiske uenige. Som så mange andre latinamerikanske intellektuelle var de som ganske unge overbeviste marxister og hyldede Fidel Castro. Men hvor Márquez forblev tro mod sin ungdoms idealer og blev en nær ved af den cubanske diktator, begyndte Llosa tidligt at bevæge sig mod højre i det politiske landskab og regnes nu for en moderat højreorienteret liberal, der står stejlt på borgerrettigheder og individets frihed.

I slutningen af 1980'erne dannede Llosa det liberale parti Movimiento Libertad og stillede op som præsidentkandidat for den liberal-konservative koalition Fredemo. Det skete ud fra en overbevisning om den intellektuelle pligt til at engagere sig på den politiske scene.

»Alberto Fujimori, som han tabte til, indførte et diktatur, som Llosa har bekæmpet hårdnakket lige siden i avisindlæg og essays,« fortæller Thomas Boberg.

Farver på paletten

Ib Michael husker Llosa som »en meget elegant herre, en slags moderne hacienda-ejer« med mørkt, tilbagestrøget hår og statelig kameluldsfrakke, men slagsmålet med Márquez vidner også Ib Michael om Llosas temperament.

»Jamen er det ikke vidunderligt?« siger han: »Det er jo latinamerikanere, de sidder ikke der og putter med det i debatspalterne, de langer hinanden nogle på snuden. Det er et temperament, der vil noget. Og det kommer også til udtryk i hans litteratur. Han er jo voldsom og grænseoverskridende. Det er jo alt for meget. Der er fart på, humor, store armbevægelser og temperament. Det er dét, jeg holder så meget af ved den litteratur - at der er så mange farver på paletten.«

De mange farver på den litterære palet er kendetegnende for den litterære bevægelse, der er blevet kaldt Det Latinamerikanske Boom. Sammen med Márquez, Carlos Fuentes og Julio Cortázar var Llosa blandt frontfigurerne i bevægelsen, som betegnede en kreativ opblomstring, der begyndte i 1960'erne og har gjort moderne latinamerikansk litteratur verdensberømt.

Samtidig deler disse forfattere det stærke politisk engagement, der i Llosas litterære værk kommer det til udtryk i romaner som Samtale i Katedralen (1969), der kritisk behandler den peruvianske diktator Manuel Odrías, Krigen ved verdens ende (1987), hvor et brasiliansk slaveoprør bliver brugt som prisme på latinamerikanske samfundsproblemer, og Bukkens fest (2000) om Den Dominikanske Republiks diktator, Rafael Trujillo.

»Han har skrevet rigtig mange vigtige bøger, men jeg er ikke sikker på, at de alle sammen er lige gode. Jeg synes, noget af det er lidt kedeligt,« indrømmer Thomas Boberg.

Helt fantastisk

Llosa var ikke blandt de favoritterne hos bookmakerfirmaerne, der op til gårsdagens uddeling pegede på amerikanske forfatter Cormac McCarthy som den mest sandsynlige vinder af prisen. Men som det efterhånden er blevet tradition, valgte Akademiet at gå sin helt egen vej.

På det lille Århus-baserede forlag Klim modtog man i går nyheden med armene over hovedet. Forlaget udgav i 1987 Krigen ved verdens ende og har siden udgivet seks andre titler af den latinamerikanske forfatter.

»Det er helt fantastisk,« siger forlagsredaktør Inger Kristensen, der har ansvaret for forlagets oversatte litteratur.

»Vi har de foregående år siddet og kigget efter, om det kunne blive Murakami, som vi også udgiver, men i år havde vi besluttet os for, at vi ikke gad hidse os op over det længere - og så får Llosa den i stedet! Det er jo fantastisk.«

Krigen ved verdens ende var blandt de første romaner, forlaget overhovedet udgav efter sin opstart i 1984.

»Det var lidt af en udfordring for os at oversætte så stor en roman,« husker Inger Kristensen.

»Det er en bog, der er utrolig meget knald på. Den har et enormt stort persongalleri og den karakteristiske latinamerikanske rablen. Det var meget dét, vi faldt for hos Vargas i begyndelsen.«

Men på trods af de litterære kvaliteter i Llosas forfatterskab, sælger Klim ikke mange af hans bøger.

»Vi har hele tiden synes, han er en fantastisk forfatter, og vi har været kede af at se, at han åbenbart ikke er lige så interessant for læserne som for eksempel Murakami,« siger Inger Kristensen, der dog nu overvejer at genudgive Krigen ved verdens ende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Høi Jensen

Vargas Llosa er ikke den første nobelpris-vindende latinamerikanske forfatter siden Marquez i '82: Octavio Paz vandt den i 1990.

"Den hidtil yngste prismodtager er den dengang 41-årige Rudyard Kipling, der blev hædret for ’Junglebogen’ i 1907."

Helt ærligt ! Nobelprisen i litteratur gives ikke for en bog, men for et forfatterskab in toto.

Kiplings største bog er heller ikke "Junglebogen", som da er glimrende, men "Kim" (1901) som er en helt fantastisk beskrivelse af Indien, med en gennemgående spion.-historie, som stadig er relevant.

Venlig hilsen

Claus