Læsetid: 5 min.

Regeret bliver der alligevel

Er vi ramt af en alarmerende åndløshed, eller har vi fået en langt bedre kultur? Danske intellektuelle mødtes i weekenden på Krogerup Højskole i anledning af 50-året for litteraten Bjørn Poulsens klassiske debatbog Ideernes krise i åndsliv og politik for at afholde symposion under samme overskrift
Suzanne Brøgger slog et slag for de 'luciferiske intellektuelle' på weekendens idé-symposium på Krogerup Højskole, men om det var 'Fru Z' fra Brøggers nyeste bog, der har vakt både begejstring og forargelse, hun havde i tankerne, fremgik ikke.

Suzanne Brøgger slog et slag for de 'luciferiske intellektuelle' på weekendens idé-symposium på Krogerup Højskole, men om det var 'Fru Z' fra Brøggers nyeste bog, der har vakt både begejstring og forargelse, hun havde i tankerne, fremgik ikke.

Sofie Amalie Klougart

15. oktober 2010

Suzanne Brøgger er håbefuld: »Vi lever foreløbigt med og har vænnet os til lokale sammenbrud overalt. Hvad enten det er oversvømmelser, hurtigt hjemmelavede bomber efter frit cirkulerende opskrifter eller timelange trafikpropper. Måske kunne symposiet her i dag være et lille skridt i retning af at skabe en empatisk civilisation, hvor Danmark allerede er et foregangsland, når det gælder fordelingskapitalisme.«

Ellers er der ikke megen optimisme at spore i hendes signalement af dagens »værdinihilistiske værdikamp« og »folkelighedskulturrevolution«, som hun holder ud i strakt arm med Søren Ulrik Thomsen og Per Stig Møller ved sin side.

Til at skyde debatten i gang spiller højskoleforstanderinden ved flyglet op til fællessang fra højskolesangbogens kulturradikale kernerepertoire. Poul Henningsens indholdsmættede og musikalsk komplicerede kulturkampsvise Man binder os på mund og hånd om fri opdragelse og kærlighed, ånds- og ytringsfrihed leverer forspillet til Suzanne Brøggers til lejligheden komponerede essay
Den empatiske civilisation.

Her tager hun tråden op fra sin genre-slentrende bog
Jeg har set den gamle verden forsvinde hvor er mine øreringe?
Breve til Prinsen af Mogadonienog slår et slag for »biosfærisk« frem for »egocentrisk bevidsthed«, de artstruede »luciferiske intellektuelle«, en tilbagevenden til tolerancen og opgivelse af den oppustede sportslige tanke om, at Danmark partout skal være nummer ét i alle sammenhænge.

Suzanne Brøggers åndskonservative betragtninger om, at samfundet har mistet sit »centralnervesystem«, med det, hun oplever som den litterært bevidste borgerlige offentligheds fald, til fordel for et kommercialiseret massesamfund, glider dog ikke glat ned hos hendes forfatterkollega i panelet Søren Ulrik Thomsen. Han har ikke lavet et essay til lejligheden. Til gengæld har han fundet den muntre beretning
Balladen om den tynde mandfra sidste års essaysamling
Repremiere i mit indre mørkefrem samt lidt kulturel optimisme midt i tristessesymposiet.

»Jeg oplever ikke et fald i den borgerlige offentlighed eller kulturen. Vi har bedre aviser, tv-kanaler som DR2 og K og øvrige kulturtilbud i byen end førhen. Og når jeg er ude at læse op, oplever jeg, lige som her, et stort fremmøde,« replicerer Thomsen på Brøggers forstemmende samtidsdiagnose foran forsamlingen på det udsolgte symposium, som ca. 200 har gæstet i denne omgang.

Kulturel samling

En lignende alarmerende åndløshed havde ifølge datidens toneangivende intellektuelle kredse også indfundet sig et halvt århundrede tilbage, mens velfærdsstaten og forbrugersamfundet med sin bedøvende massesug- gestion gjorde sit indtog. Det folkelige fordærv vandt ifølge kulturpessimisterne frem via popkulturen, som fulgte med velstanden, der gjorde borgerne til passive forbrugere uden kvalitetssans og kritisk bevidsthed. Her kunne kulturradikale og åndskonservative finde hinanden i en form for fælles forståelse for at fremme nogle rammer for velfærden og kulturlivet, der sikrede, at ikke kun forgængelige kulturværdier og det sidste nye salgbare skulle have en chance i det moderne danske samfund.

Bjørn Poulsens debatbog
Ideernes krise i åndsliv og politikudkom på Gyldendal i forlængelse af en konference, som blev holdt under samme overskrift i samarbejde mellem Krogerup Højskole og det nye Louisiana-museum i Humlebæk. Emnet var valgt af Bjørn Poulsen i samarbejde med Informations Ejvind Larsen og forlagsmanden og forfatteren Ole Wivel. Den centrale person på konferencen var imidlertid statsminister Viggo Kampmann, som i et interview i Information havde vakt opmærksomhed med denne udtalelse:

»Blot de kulturelt interesserede ville forlade deres kritiske stade og begynde at rådgive os på kærlig og forstående måde, ville meget være vundet. De kan naturligvis trække sig tilbage, men må være klar over, at regeret bliver der alligevel.«

Til konferencen i 1960 så man fremtrædende politikere som Julius Bomholt, Jørgen Jørgensen, K. Helveg Petersen, K.B. Andersen og Ivar Nørgaard. Samt centrale personer i det danske åndsliv som Villy Sørensen, Erik Knudsen, Thorkild Bjørnvig, Elsa Gress, Erik Aalbæk Jensen, Peter Seeberg, og K.E. Løgstrup. For uanset, om folk var socialister eller borgerlige, religiøse eller sekulære, kulturradikale eller åndskonservative, havde de alle et fælles anliggende i at diskutere samfund og kulturproblematikker ud fra det perspektiv, Bjørn Poulsen opstillede. Et intellektuelt perspektiv, der placerede åndsarbejderen i et ansvarligt forhold i relation til fællesskabet, udformningen af den fremtidige velfærd og kulturværdiernes bevarelse og udbredelse. I kølvandet på konferencen fulgte oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 og Statens Kunstfond tre år senere. Hvad der følger i fredagens konferences kølvand svæver vist endnu i det uvisse, for der kommer ingen sammenfatning eller opsamlende konklusion, lyder det ved symposiets slutning fra ordstyrer og poetisk indpisker Per Schultz Jørgensen, der i bedste Bjørn Poulsen-stil illustrerer sine abstrakte pointer med 50 år gamle Ole Sarvig-citater. Digteren havde da netop skrevet i tidsskriftet Hereticas afløser Vindrosen:

»Vi er landet på en fremmed klode. Vi er arveløse. Vi er sået af frø af ukendt art.« Dog vover Schultz Jørgensen sig ud i denne afrunding: »Sarvig er svær men har han noget sandt at sige? Måske er krisen i det lange perspektiv større i dag ...«.

»Så vi mødes igen om 50 år,« kommer det kækt fra kulturministeren.

De åndelige værdier

Per Stig Møller leverer ud fra nogle sparsomme stikord et længere litteraturhistorisk indlæg. Her runder han både mellemkrigstidens livsanskuelsesdebat, hvor blandt andre Helge Rode og Johs. V. Jensen stredes om værdien af religion og videnskabelighed, og efterkrigstidens humanistiske idédebat, hvor tidsskrifterne Heretica og Dialog udfordrede offentligheden og hinanden på et henholdsvis åndskonservativt og kulturradikalt grundlag. Det epokegørende Heretica (1948-53) havde Bjørn Poulsen løbet i gang som idémand og redaktør, sideløbende med sin kritikervirksomhed og sit arbejde som forlagskonsulent for Gyldendal, for hvem han virkede i mange år.

»Jeg vil citere Bjørn Poulsen, som jeg har genlæst til lejligheden,« kommer det fra kulturministeren, der fundet denne passage fra
Idéernes krise i åndsliv og politikfrem til symposiumgæsterne:

»Åndsarbejderen har ingen særlig politisk kompetence, men som forvalter af de åndelige værdier har han alligevel et særligt politisk ansvar, som han ikke altid tager tungt.« Hvorvidt Bjørn Poulsen havde den senere litteraturdoktor, minister og partiformand Per Stig Møller i tankerne, kan han ti år efter sin død ikke uddybe. Der bliver til gengæld lejlighed for litteraturinteresserede til at få et dybere indtryk af den ellers lidt glemte Bjørn Poulsens virke for åndslivet i litteraturens tjeneste inden længe.

Antisokratisk mareridt

Idéernes krise i åndsliv og politiker tilsyneladende ikke gået i glemmebogen. I hvert fald lagde den navn til det daglange symposium som de radikale pastorer Asger Baunsbak-Jensen og Mikkel Wold samt professorerne kendt fra bl.a. Den Alternative Velfærdskommission Per Schultz Jørgensen og Jesper Jespersen havde sat i scene.

En lang række kendte debattører stillede op i løbet af dagens diskussioner, der drejede sig om den åndelige krisetilstand, man fra symposiumkredsens side mener, at medier, uddannelser, politiske institutioner og kulturliv befinder sig i. Vi befinder os nemlig overordnet set i en tidsalder, der kalder på at blive karakteriseret som »Sokrates mareridt«, fremhæver socialpsykologen Schultz Jørgensen på symposiets hjemmeside, hvor han henviser til sin professorale kollega Maryanne Wolfs indlæg under ovennævnte titel fra New York Times et par år tilbage.

»Sokrates bekymring over samtalens forfald er blevet til et mareridt af tekst, billeder og digitaliserede budskaber. Det, der forsvinder, er tænkningen, overvejelserne og de dybere meninger eller det nye, de skaber imellem os i dialogen,« ridser Schultz Jørgensen situationen op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er vi ramt af en alarmerende åndløshed ? spørger åndslivets finkulturelle cafévrag. Nej da, I blev ramt, først af socialismens lige venstre midt i 70'erne, et slag som blev fulgt op af en velplaceret nihilistisk skalle i slut firserne - troede I det var en arrangeret kamp med regler og dommer? Hæ. Skallen sikrede at højrehook’et kunne sættes perfekt på kæben i starte af det nye årtusinde. Nul X-factor der. Tilskuerne? De begynder at forlade arenaen, mens de gør sig klar til arbejdsløshedskøerne, suppekøkkenerne og den rå virkelighed. Åndsliv, rend mig…

Værdinihilistisk værdikamp? Sådan har det jo været de sidste 150 år! Det at man overhovedet har kunnet diskutere værdier stammer jo i bund og grund fra værdiernes krise! Der har altid været to muligheder: enten tilsluttede man sig grædekonerne (Gud er død!) eller også forstod man at bruge den nyvundne energi kreativt! Suzanne Brøgger tilhører tydeligvis de første.