Baggrund
Læsetid: 5 min.

Sød musik opstår først, når nålen rammer pladerillen

En lille gruppe stædige musikfans holder liv i Københavns specialiserede pladebutikker. De mener, store lydoplevelser drukner i mp3-formatets revolution af musikindustrien
En lille gruppe stædige musikfans holder liv i Københavns specialiserede pladebutikker. De mener, store lydoplevelser drukner i mp3-formatets revolution af musikindustrien
Kultur
1. november 2010

Klokken er ti om formiddagen, og døren er lige blevet åbnet for kunder. »I want to be your sledgehammer,« synger Peter Gabriel i højttalerne og bryder den sløve mandagstemning i det mennesketomme lokale.

Efter et par minutter melder dagens første sin ankomst. En lille asiatisk mand, der træder ind af døren og kigger søgende rundt i forretningen. »Is my man in yet?« spørger han.

»Sure, hes in the back. Go right back there,« siger Nicolaj Rivier og udveksler et genkendelsens smil med manden.

»Ham der er koreaner og kommer til København to-tre gange om året for at købe plader hos os. Så sent som i går kom der en tysker forbi for at købe en plade med Yello (Schweiz svar på bandet Kraftwerk, red.). Han betalte 1.200 kroner for den. Sådan er det i vores verden.«

Det er da spændende

Nicolaj Rivier har solgt musik i Sound Station på Frederiksberg i otte år. Han er passioneret musiksamler med over tusind lper, singler og cder i samlingen. For Nicolaj Rivier og resten af Sound Stations 3-400 faste stamkunder fylder lper og cder mere end bare meterplads på hylderne. De har fast plads i hjertet og repræsenterer adskillige små og store øjeblikke som lyd-spor i livet.

»Man kan sammenligne det med at købe fast food. Folk har ikke særlig meget fritid i dag, så mange vælger at købe færdiglavede retter i stedet for selv at bruge tid på at lave maden. Men hvis man virkelig ønsker at fordybe sig i musik og etablere et godt forhold til sin pladehandler, kræver det tid. Det er først her, det bliver en rigtig feinschmeckerting,« siger Nicolaj Rivier.

På hans visitkort står der manager. Men jobbet som musiksælger handler også om meget andet, mener medejer af Sound Station Jesper S. Hansen.

»Selvfølgelig skal vi kunne leve nogenlunde anstændigt af vores arbejde. Men jeg står her først og fremmest, fordi jeg er kulturelsker. Jeg bliver glad af at omgive mig med musik, posters, billeder, bøger og film,« fortæller han over en kop kaffe i butikkens baglokale. Her er trangt med fodplads på grund af de store bunker plader, der hober sig op som små ufremkommelige bjerge.

»Jeg har intet problem med at blive kaldt en nørd. Jeg synes egentlig, det er mere mærkeligt, hvis folk ikke er nørdede omkring et eller andet. Måske ikke musik, men så noget andet. En fiskeart eller hvad ved jeg.«

»Sagen er jo, at hvis man for eksempel bliver interesseret i plader, finder man hurtigt ud af, at der ofte følger gode historier med. Pladen er i sig selv en spændende historie. Den er historien om industrisamfundets opståen og fald. Bliver man fan af Motown-musik, falder man måske over en bog om pladeselskabet og dets hjemby, Detroit. Den fortæller så historien om den amerikanske bilindustri i midten af det 20. århundrede. Det er da elementært spændende læsning,« siger Jesper T. Hansen.

Pladeritualer

De få tusinder af plade- og cd-entusiaster i Danmark svarer nogenlunde til indbyggertallet i en mindre provinsby. Men gruppen er stor nok til at holde liv i små specialiserede musikforretninger som Sound Station. Formentlig fordi dens medlemmer tæller deres plade- og cd-samlinger i tusinder og ikke hundreder.

En af dem hedder Karl. Information møder ham lørdag eftermiddag, da han står og roder i pladekasserne i den lille vinylforretning Route 66 på Fælledvej. Han arbejder som organist, har omkring 4.000 cder og plader i sin samling og er fast kunde.

»En ven kaldte mig engang storforbruger af lyd. Det er nok en ret præcis betegnelse. For mig er der nok noget rituelt forbundet med at udvælge en plade, komme hjem og sætte den på og høre den fra ende til anden,« siger han.

Bag disken står indehaveren af Route 66, Martin Lindholm, og lytter med.

Han satte sin første plade på grammofonen som fireårig. Han har lyttet til plader i mere end 40 år, og gennem tiden skønner han at have haft mellem 50.000-60.000 plader i sit hjem. Forretningen kalder han for »hobbyværkstedet.«

Martin Lindholm anerkender, at et sæt almindelige høretelefoner kan levere, hvad folk normalt betegner som lyd.

»Men for mig har det intet med lyd at gøre. Det kræver en ordentlig forstærker, et sæt højttalere og en pladespiller,« siger han.

»Når jeg køber en ny plade, kan jeg næsten ikke vente med at komme hjem og sætte den på. Der er noget specielt ved at åbne et nytrykt cover og lugte den friske plade,« siger Martin Lindholm.

»Men der er også et socialt element i at sætte en plade på. Det er en sanselig oplevelse at sidde i stuen og drikke en kop kaffe og præsentere et nyt stykke musik for en ven. At røre ved pladen, studere coverets visuelle udtryk og diskutere musikken,« siger han.

Autentisk alternativ

Den slags æstetiske kvaliteter er ifølge musikselskabernes internationale organisation IFPI (The International Federation of the Phonographic Industry) i Danmark forklaringen på, at flere danske musikbrugere har fået øjne og øren op for pladens kvaliteter.

»Vinylen er kommet til at repræsentere det autentiske alternativ, der i højere grad end de digitale formater udvider brugeroplevelsen bl.a. gennem muligheden for at knytte visuelle elementer til det musikalske indhold,« skriver IFPI Danmark i sin årsrapport fra 2009.

En anden af Københavns længstlevende musikbutikker er Sex-Beat Records. Butikken gør sig primært i salg af cder fra den alternative og hårde ende af rock.

Trods styrtdykket i salget af cder i Danmark de seneste ti år kører Sex Beat Records rundt med en stabil omsætning.

»Det skyldes først og fremmest, at jeg har en lille kerne af kunder, der kommer en gang om måneden og køber en ordentlig stak plader og cder,« vurderer indehaveren Thomas Skovbo Andreasen, der har stået bag disken i butikken i Studiestræde i omkring tyve år.

»Jeg tror, folk bliver ved med at købe musik hos mig i stedet for på nettet, fordi jeg lærer deres smag ret godt at kende. Typisk fungerer det sådan, at de laver en liste til mig med de cder eller plader, de gerne vil have bestilt hjem nogle uger frem, og så tilføjer jeg løbende nogle udgivelser, der forhåbentlig rammer deres smag,« fortæller Thomas Skovbo Andreasen.

Da Information træder ind i butikkens to små lokaler, står Volbeats trommeslager, Jon Larsen, og er i gang med at fortælle om bandets nylige busulykke i Norge. Han har været fast kunde i Sex Beat Records siden starten af 1990erne.

»Thomas og jeg kender hinanden rigtig godt efterhånden. Men jeg kommer her også, fordi jeg mener, det er vigtigt at holde liv i de små, specialiserede musikbutikker. Hvor kan man ellers gå hen bare for at sige hej, høre en ny plade og få sig en sludder om musik og alt muligt andet?« spørger Jon Larsen.

Snakken falder på Volbeats succes i Tyskland og om, hvor svært det er at bryde igennem for et udenlandsk band på det engelske marked.

Inden han forlader butikken, når jeg at spørge, hvad dagens cd-køb endte med.

»The Kinks og Alice Cooper,« siger han og smiler over hele ansigtet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sjov artikel hvorfor ikke ligge fokus på alle de butikker der er åbent de seneste 5 år i stedet for at besøge tre dinosaur...

Bare så information osse ved er der i københavn åbent følgende ny plade shops de seneste fem år:

Sort kaffe og vinyl: Skydebanegade Vesterbro

Repo Man Records; Fensmarksgade, Nørrebro

Æter, Jærgersborggade, Nørrebro

Merchant, stefansgade, Nørrebro

Blå, Blågårdsgade 2, Nørrebro

Insula Music, Blågårdsgade 31, Nørrebro

Alle disse butikker lever ikke af en udødende vinyl samler race. Men af mennesker der elsker musik.

selv harald nyborg sælger vinyl pladespillere idag. dermed er vinyl 120 % tilbage. Mainstrem butikker som stereo studie og fona 2000 har vinyl afdeling. Artiklen virker for mig meget forældet...

Troels

Et eller andet sted skal man jo sætte grænsen :)
Så det er nok bare for at begrænse omfanget af artiklen. Det er jo, alt andet lige, lidt nemmere at få lidt københavnsk lokalkolorit ind i artiklen, hvis man tager udgangspunkt i veletablerede butikker med en lang baggrundshistorie.
Men du har da ret i vi mangler en opfølgning, der forholder sig lidt bredere til emnet. Den kan du jo skrive?

Jeg synes ihvertfald artiklen var yderst interessant. For det jeg læser mellem linjerne er jo modgiften mod det flæberi og juridiske cirkus branchen ellers forsøger at forholde sig til det faldende salg af fysiske musikmedier med.
Det viser sig jo åbenbart, at man sagtens kan sælge musik på fysiske medier, hvis man rent faktisk interesserer sig for produktet og ved hvad man taler om. Det kunne pladebranchen godt lære en del af, istedet for at forsøge, ved søgsmål og skræmmekampagner, at piske folk ned til en eller anden inkompetent 17-årig, der ikke aner en klap om musik, i den lokale Fona eller Bilka.