Et spørgsmål om form
»Hun er forfatter. Jeg er forfatter. Vi har tre børn tilsammen. Det går fantastisk. Vi er en fantastisk familie. Det lykkes, dét som vi sætter os for. Vi lever i al evighed.«
Sådan åbner Pablo Llambias sin nye digtsamling Ud over havet. Det går fantastisk for parret i bogen, men siden går det skidt, og forholdet går i opløsning. Og det er så det.
Det er en meget, meget lille historie, der udfoldes. Så lille, at man kan undre sig over, at den overhovedet er blevet til en bog. Men det er den, og udgivet af landets største forlag Gyldendal.
Nuvel, Ud over havet er ikke skrevet af hvem som helst, men er endnu en konceptbog fra en af de dygtigste litterære konceptmagere her i landet og som sådan altid lidt interessant. Men heller ikke mere end det. Tue Andersen Nexø kalder bogen i sin anmeldelse her i sektionen for mere mærkelig end god. Og oprigtigt talt kan det være svært at finde ud af, hvorfor den her bog skulle udgives.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Nu kommer jeg med et forslag, som tydeligvis er helt uhørt: Man kunne f.eks. også læse bogen som fiktion. Det har jeg i hvert fald gjort. Især eftersom jeg ikke kan finde den/de passager, der peger på at værket er selvbiografisk/bekendende/"privat". At fortælleren er forfatter kan vel ikke være nok til at konkludere, at der er sammenfald mellem bogens fortæller og bogens forfatter? (Det forekommer mig i hvert fald at være en helt elementær fejlslutning.)