Læsetid: 7 min.

I Sverige taler man om bøger på tv

Trods beskedne seertal holder svensk tv stædigt fast i et ambitiøst litteraturprogram i bedste sendetid. I Danmark må litteraturinteresserede nøjes med en billig variant på nichekanalen DRK sidst på aftenen. Kritikere kalder det mangel på mod og vilje. Men nu gør DR klar til et selvopgør: Litteraturen skal tilbage på skærmen
3-2-1. Svensk tv har taget kampen op mod populære shows som X Factor. Og med vært Daniel Sjölin i front bliver der vist litteratur-tv i den bedste sendetid - på trods af det lave seertal.

3-2-1. Svensk tv har taget kampen op mod populære shows som X Factor. Og med vært Daniel Sjölin i front bliver der vist litteratur-tv i den bedste sendetid - på trods af det lave seertal.

22. oktober 2010

A little less conversation, a little more action. Intromusikken til SVT2's bogprogram Babel strømmer ud af højttalerne i TV-huset i Stockholm. Det er torsdag aften, klokken er 20, og et indbudt livepublikum sidder klar på stolerækkerne for at blive en del af den kommende times litterære underholdning. Teksten til Elvis Presleys kendte ørehænger er rammende for Babels forsøg på at forny en udskældt genre. Mindre snak og mere action. Programmet er ganske vist stadig båret af samtale, men den alvorsfulde omgang med litteraturen, som tidligere prægede bogprogrammer på tv, er væk. Væk er også den bøse og seriøse studievært, der plejede at brumme om bøgerne med bedemandsmine i et skrabet studie sidst på aftenen. Babel er anderledes. Der sendes primetime på landsdækkende tv med journalistiske indslag og indbudte gæster i et studie designet af en af Sveriges bedste scenografer. Og så er der værten, Daniel Sjölin, en 33-årig fyr med modehår og stramme bukser, som ved sin blotte tilstedeværelse symboliserer programmets fornyende kraft. Tidligere var han litteraturkritiker for Sven-ska Dagbladet og redaktør for tidsskriftet Lyrikvännen, før han i 2007 blev nomineret til Augustprisen for Verdens sidste roman og endelig i 2008 - som vært på Babel - blev tildelt Örjan Lindbergerprisen for at have gjort »den gode litteratur tilgængelig for den brede befolkning«.

Lægger man det hele sammen, står man med en hver dansk kulturkritikers vådeste drøm om et litterært program på landsdækkende tv. I de hjemlige polemiske debatter om DR's svigtende kulturudbud fremhæves Babel ofte som kroneksemplet på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at lave bogmagasiner på tv, der tiltaler seere og bringer litteraturen ud af dens egen ghetto. Hvis bare viljen og modet er til stede.

Ingen seersucces

Men hvordan ser realiteterne så ud for Babel? Er programmet lige så populært, som det er ambitiøst? Ikke tilnærmelsesvist. I gennemsnit ses Babel af blot 150.000 seere, svarende til en share på 4,2 eller under 2 procent af den samlede svenske befolkning. Opholder man sig alene ved seertallene, er der altså ingen grund til at fremhæve Babel som et forbillede. Men ifølge projektleder på programmet Marie Nyreröd er gode seertal da heller ikke noget selvstændigt succeskriterium for Babel.

»Selvfølgelig ville vi gerne have flere seere, men det er ikke afgørende, for SVT skal ikke konkurrere mod sig selv,« forklarer hun:

»På SVT1 er det målet at nå så mange seere som muligt, mens SVT2 er en komplementerende kanal, som skal samle dem op, der ikke er interesserede i alt det, som interesserer flertallet. På toeren skal der være plads til de programmer, vi synes er vigtige at have, og som ikke laves af de kommercielle kanaler.«

-Men hvordan kan I forsvare at sende et program i bedste sendetid, som kun 150.000, mennesker ser?

»Jeg tror ikke, jeg helt forstår spørgsmålet ... Hvorfor skulle vi ikke gøre det, mener du? Det er jo et vigtigt program, vi laver. Om vigtige emner. For vigtige seere.«

-Hvordan er Babel vigtigt?

»Det er et vigtigt program for forfattere, forlag og læsere, og frem for alt er det vigtigt for kulturdebatten. Babel citeres næsten hver gang på kultursiderne i de svenske aviser. Og helt op i toppen af SVT-ledelsen er der stor opbakning til programmet.«

De boller og brækker sig

40-årige Sofia Myrenberg fra Stockholm er en af de seere, som trofast sidder klinet til skærmen hver torsdag kl. 20. Er hun ikke hjemme, ser hun i stedet udsendelsen på nettet.

»Jeg studerer programmet, som var det lektier,« >siger hun, »måske fordi jeg har lidt af et akademikerkompleks: Jeg føler, jeg burde have læst alle de bøger, de snakker om, men det har jeg ikke. I stedet kan jeg her få dem præsenteret i en light-version, så jeg kan deltage i den generelle konversation om litteratur,« siger Sofia Myrenberg.

Til daglig arbejder hun som producer på forskellige svenske gameshows og kender derfor den kommercielle tankegang i branchen til bunds. Det handler om seertal, seertal og seertal.

»Og netop derfor er det så vigtigt, at SVT holder fast i sit public service-opdrag ved at sende smalle programmer i bedste sendetid. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde opdaget Babel, hvis det havde ligget på en lille nichekanal, som jeg aldrig kommer forbi,« siger Sofia Myrenberg, der opfatter Babel som et korrektiv til det øvrige tv-udbud.

»Den kyniske branche, jeg arbejder i, satser på reality-programmer som Kungarna av Tylösand, hvor folk konstant boller og brækker sig. Men et eller andet sted er der jo nødt til at finde en samtale sted. En samtale, som ikke er rastløs, men baseret på erkendelse. Og det er det, Babel handler om. Faktisk er det ikke så meget et bogprogram, som det er et udgangspunkt for en samtale, synes jeg.«

Sådan prioriterer vi ikke

Tidligere studievært på TV-Avisen og Deadline 17 Lene Johansen hører til flokken af danske fans, der har taget Babel til sig. Ikke mindst fordi hun savner et alternativ til programmet på DR og TV2:

»Vi mangler generelt kulturprogrammer, som er samfundsafspejlende på en måde, hvor kulturen bruges til at belyse en generel udvikling i vores kultur og vores tid. Det er det, Babel gør så sindsoprivende godt ved hjælp af litteraturen,« siger hun.

Lene Johansen fortæller, at hun - mens hun stadig var i DR - planlagde en studietur til Sverige for at finde ud af, hvad SVT og folkene bag Babel er så gode til. Af praktiske årsager nåede turen aldrig at blive realiseret, inden hun fratrådte sin stilling på DR tidligere på måneden. Men behovet for, at man herhjemme tager ved lære af svenskerne, er stadig lige aktuelt, mener hun.

»Noget af det, jeg gerne ville have undersøgt, var, hvad ledelsens strategi er, og hvilke principper der ligger bag deres prioriteringer. Men mest af alt hvorfor SVT anskuer litteratur som noget, der er så vigtigt, at det bare skal ligge i bedste sendetid uanset seertal. Sådan prioriterer vi jo slet ikke herhjemme,« siger Lene Johansen.

Ikke siden Bestseller med Isabella Miehe-Renard løb over skærmen, har DR2 kunnet fremvise et rendyrket litteraturprogram af høj journalistisk kvalitet. I dag må danske bogfans nøjes med et 25 minutters skrabet bogprogram på nichekanalen DRK kl. 21.45 onsdag aften med kritiker og kommentator Klaus Rothstein som vært. Ordkraft, hedder det. Men det har ikke mange kræfter at gøre godt med.

Litteraturen forbliver skjult

Spørger man Claes Kastholm Hansen, der i halvfemserne selv var vært for et bogprogram på TV2, er det et kæmpe problem, at litteraturen konsekvent placeres på specialkanaler uden for primetime, hvor seertallene er små og gennemstrømningen sparsom. Resultatet er, at litteraturen forbliver skjult og aldrig når længere ud end til de allerede omvendte. Til eksempel ser 11.000 danskere i gennemsnit med, når forfatterne samtaler i Ordkraft.

»Formålet med DR er at være en kulturinstitution, som samler mennesker og ikke deler dem ud på specialiteter, så vi alle sidder med hver vores frimærkesamling,« siger Claes Kastholm Hansen.

»Derfor bør man arbejde ud fra den grundtanke, at her er et program, som vi synes er væsentligt for de fleste danskere, og derfor sender vi det på et tidspunkt, hvor alle kan se med. Hvis det så senere viser sig, at det ikke er alle danskere, som ser det - ja, hvad så? Det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at alle har mulighed for at møde litteraturen i deres tv. Jo mere vi specialiserer os, jo flere nicher vi laver, jo mindre fællesskab får vi. Og hvis en kulturnation gør antallet af seere til sit eneste definitive kvalitetskriterium, ja, så er det ikke længere en kulturnation.«

Tid til selvopgør

Kulturdirektør på DR Morten Hesseldahl erkender, at litteraturen alt for længe har været stedmoderligt behandlet på dansk tv, og at der er behov for at tage et selvopgør. En ny tostrenget strategi skal gøre litteraturen til en mere synlig del af sendefladen, siger han.

»Vi skal løfte litteraturen mere frem, end vi allerede gør nu. Både ved at lave specielle litteraturprogrammer og ved at give plads til litteraturen i nogle af de programmer, vi allerede kender,« siger han.

Første skridt bliver at skabe en ny bred platform for bøger på Aftenshowet, hvor Puk Elgaard med Oprah Winfrey som forbillede skal køre en læseklub for åben skærm. Samtidig planlægger man i 2011 at være klar med et helt nyt og mere rendyrket litteraturprogram, der skal sendes på DR2.

»Det bliver et program, der skal tage afsæt i oplevelsen af litteratur. I første omgang lægger vi ud med 15 udsendelser, men jeg ser gerne, at det med tiden bliver en institution, der bider sig fast,« siger Morten Hesseldahl.

Programrækken har endnu ingen titel eller vært, men man »prøver i øjeblikket forskellige personer af«, fortæller han.

»Vi vil meget gerne knække koden for, hvordan vi laver et underholdende bogprogram på dansk tv. Tidligere har der været en tendens til, at programmerne blev lidt for lektoragtige. Man placerede nogle mennesker i en halvgrim scenografi, hvor de sad og talte lidt uinspireret om bøger. Vi skal finde vores egen måde at lave et spændende program på,« siger Morten Hesseldahl.

Han understreger dog vigtigheden i at litteratur bliver formidlet på forskellige måder til forskellige målgrupper. Aftenshowet kan ramme nogen læsere bedre, end et specialprogram på DR2 kan. Men det modsatte kan også være tilfældet, erkender han.

»Derfor skal det heller ikke altid være en ambition bare at få så mange som muligt til at se et program. Nogle gange er der en god grund til, at de smalle programmer er smalle, fordi man starter et sted, hvor der kræves en forviden. Det gør man for eksempel med fodboldprogrammer, og det betyder, at man kan skabe rum for en anden type diskussion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Godt gået at forsvare et tilsyneladende smalt program med et dannelsesargument!

Dejligt at der er nogen der er sit ansvar bevidst. Det gælder i store træk for både SVT, DR og NRK.

Til listen over litteraturprogrammer bør føjes Bokprogrammet fra NRK. Det vender sig også ud i verden, f.eks har det timelange interviews med udenlandske forfatter. Og vi kan endda se de gamle udsendelser på nettet, ligesom Babel. Herligt når nu DR er så sløvt og indskrænket