Læsetid 6 min.

Truslen fra metangassen og handicapsex

Liz Jensen tager i en ny thriller fat på de helt store problemer omkring klimaforandringer efter en grundig research. Romanens crescendo er et ragnarok, forårsaget af den frosne champagne på havets bund - metangasserne, der bobler op til overfladen. En spændingshistorie, der kan læses som en advarsel
Lis Jensen har skrevet en thriller om en tikkende miljøkatastrofe fra Jordens indre. Hun er ikke selv for optimistisk omkring fremtiden.

Lis Jensen har skrevet en thriller om en tikkende miljøkatastrofe fra Jordens indre. Hun er ikke selv for optimistisk omkring fremtiden.

Sigrid Nygaard
11. oktober 2010

Bethany er en spinkel teenager, der har myrdet sin mor ved at stikke en skruetrækker gennem hendes ene øje. Derfor er hun nu på den lukkede afdeling, hvor hun konfronteres med en ny behandler, Gabrielle, der gør opmærksom på, at hun altså er psykolog, ikke psykiater, hvortil Bethany svarer: »samme lort, nyt røvhul!«

Den genstridige teenager viser sig imidlertid at have særlige evner. Når hun har fået et elektrochok, er hun i stand til på dato at forudsige miljøkatastrofer rundt om i verden. Videnskaben slår det hen som tilfældigheder, men Gabrielle overbevises lidt efter lidt.

Sådan er scenen sat i Liz Jensens nye roman, Varslet, som også skal blive til en tv-serie, produceret af Tony og Ridley Scotts filmselskab.

Liz Jensen er en international forfatter, der halvdelen af året bor i London, halvdelen i København sammen med forfatteren Carsten Jensen, som hun traf for 10 år siden på en forfatterkonference.

- Hvad inspirerede dig til romanen?

»Al min inspiration kommer fra det, jeg læser i aviserne. Jeg er oprindeligt journalist og interesserer mig for den verden, vi lever i. Det vigtigste emne i de senere år er klimaforandringernes skadevirkninger. De fylder mere og mere, og selv skeptikerne er holdt op med at betvivle dem.

- Romanens største katastrofe skyldes metangasser fra Jordens indre. Er det et realistisk scenarie?

»Risikoen er beskeden, men den er der. Metan ligger bl.a. på havbunden og kan sammenlignes med frossen champagne. Den holdes nede af havene, men når temperaturerne stiger, kan metanen udløses af sig selv. Effekten er dramatisk. Metangas er langt kraftigere end CO2 og kan få klimaforandringerne til at accelerere langt ud over katastrofepunktet. Lige nu kan vi se, at den sibiriske tundra smelter, hvilket sender metangas ud i atmosfæren. Den fare er allerede hos os, men ikke så dramatisk som i min bog«.

Blow-out

- Hvordan har du researchet dette?

»Jeg brainstormede med en forsker fra Bristol University, som også er thrillerlæser. Hun sagde: Hvis du skal bruge en pludselig menneskeskabt katastrofe, hvad så med et energiselskab, som borer efter metan? Det gør de faktisk i øjeblikket, men på eksperimentel basis. De forsøger at udvinde gas af metanen, for hvis det kan ske forsvarligt, kan det løse vores energiproblemer. Men som vi har set ved katastrofen i Den Mexicanske Golf, kan det også gå galt. Dér var der en metanboble involveret. Olieselskaberne er meget bekymrede for metanen. De ved godt, at den frosne gas dækker en meget stor del af havbunden«.

- Er det den største fare?

»Ikke en blow-out i sig selv. Men den samlede mængde af metangassen. Det er sket flere gange i Jordens historie, at næsten alt liv er blevet udslettet.«

Grådighed

- Hvordan ser du et løsningsscenario?

»Nogle her i Danmark tænker måske, at det kunne være så dejligt, hvis temperaturerne bliver ved at stige, så vi om 10 år kan dyrke citroner. Men samtidig vil det betyde, at hele Spanien er blevet til ørken, og at landene omkring ækvator er ødelagt. Vore politikere svigter os ved at tænke kortsigtet. Alle deres beslutninger handler om, hvad der skal ske i de fire-fem år, de har magten, for de vil gerne genvælges. Kineserne tænker anderledes. De har altid haft langtidsvisioner. For snart mange år siden indførte de lovgivningen med ét barn for hvert par. Det forekom barskt, men var faktisk en fornuftig idé, for hvis de ikke gjorde det, ville der være mange flere sultne kinesere. Jo flere mennesker, der er, jo større ressourcer kræver det«.

- Betyder det, at det kinesiske et-partisystem kan vise sig at være det vestlige demokrati overlegent?

»Ja. Ikke at jeg gerne vil leve under sådan et system, men regeringerne skal være opmærksomme på, hvor vigtigt det er at planlægge langsigtet«.

- En ny dansk klimarapport siger, at vi i 2050 kan klare os uden fossile brændstoffer. Er der så grund til panik?

»Panik hjælper ikke. Vi skal være bekymrede, gøre noget skridt for skridt, men hurtigt begynde at investere mere i alternativ energi. Her og der sker det, men der investeres stadig stort i den værste slags fossilbrændsel f.eks. i Canada, hvor man er begyndt at udvinde olie af sand. Der er et lille håb om, at de multinationale selskaber opdager, hvor fornuftigt og nødvendigt det vil være at investere i alternativ energi. De går efter pengene, en stærk menneskelig drivkraft. Måske vil vores grådighed (Liz Jensen ler) på den måde redde os. Et ideelt scenario: Bankerne bliver glade, atmosfæren bliver renere, vi bliver alle sammen glade. Men tro nu ikke, at jeg er fantastisk optimistisk. Det er jeg ikke.«

Sexliv

- En hovedperson i kørestol, din psykolog, er vel ikke set siden Raymond Burr...

» var en efterforsker i kørestol i A man called Ironside. Jeg så tv-serien som barn. Da jeg begyndte på romanen skrev jeg en scene, hvor Gabrielle og Bethany sidder ned, da de har deres første samtale. Pludselig kom den idé til mig, at hun skulle sidde i en kørestol. Jeg havde en tante, der sad i kørestol hele sit liv, måske kom det derfra. Så fik jeg som led i min research en frokostaftale med en fantastisk kvinde i kørestol. Egentlig havde jeg tænkte mig, at Gabrielle skulle have en god ven, som var bøsse, men kvinden sagde: Giv hende et kærlighedsliv! Men det tør du nok ikke! Mange kørestolsbrugere har faktisk et sexliv, fortalte hun. Så gav jeg Gabrielle en kæreste, en fysiker, som ikke er handicappet, og et sexliv, selv om hun er lammet fra midjen og ned. Jeg er stolt af, at jeg har gjort det.«

Det skjulte

- Hvorfor er du fascineret af det overnaturlige, som Bethany repræsenterer?

»Jeg har faktisk fundet belæg i den videnskab, der handler om, at den tilsyneladende turbulens, når røg stiger til vejrs, og når fløde kommes i kaffen, følger bestemte mønstre. Jeg tror, der er en masse skjult i verden, men det betyder blot, at vi ikke har opdaget det endnu. Forbindelsen til Bethanys elektrochok har jeg dog fundet på. Elektrochok er lidt som epilepsi.«

- Som hos Dostojevskij, hvor epileptikerne har en særlig evne til at se ind i mennesker?

»Ja, og når Bethanys arabesk-tegninger efter chokkene kan fortolkes af fysikeren, har det en lighed med nogle af den epileptiske Van Goghs sidste malerier, som også har været genstand for videnskabelig tolkning. Jeg er faktisk på videnskabens side, selvom nogle vil opfatte det som overnaturligt.«

- Under romanens afsluttende metan-katastrofe, Titanic gange tusinder, er der sektmedlemmer, samlet på et stadion, som tror, dommedag endelig er kommet, og nogle af dem jubler. Har de en pointe?

»Jeg har mødt dem. Jeg var i en evangelistkirke i Florida og spurgte en præst: Hvad gør du, hvis der kommer en dommedags-tsunami her i morgen? Han sagde, at han ville konvertere så mange som muligt, før det var for sent. Han smilte overbærende, da jeg fortalte om bogen og om en metan-katastrofe for 55 millioner år siden, som omtales i bogen. De tror ikke på fortiden på, at der var noget før Adam og Eva. Vi var simpelthen i to forskellige verdener, men én ting forener den religiøse og videnskabelige verden: dommedagsvisionen.«

Uhøfligt og vulgært

Til sidst fortæller Liz Jensen, at hun glæder sig til at være konsulent på tv-serien, hvor hun vil indordne sig under holdarbejdet og blot give sit besyv med. Dog har hun i kontrakten betinget sig, at Gabrielle skal være i kørestol ligesom i romanen. Hun glæder sig også til, at hun om et par år, når hendes yngste søn flytter hjemmefra, selv kan flytte til København og bo hele året. Hun kan godt lide Danmark, men indrømmer, at noget har chokeret hende:

»Jeres forhold til dem, som I kalder udlændinge, selv om de taler flydende dansk og er danske statsborgere. Hvis nogen, er født Storbritannien eller britiske statsborgere, kalder vi dem briter. Det ord udlændinge er meget chokerende for mig. Dansk Folkeparti klager over, at de ikke arbejder. De vil meget gerne arbejde, men ingen giver dem arbejde, hvis de hedder Muhammed. Det er en stor skam og skandale. Jeg går ind for ytringsfrihed, selvfølgelig, jeg er jo journalist, men jeg går ikke ind for, at man skal være grov og brutal. Det er uhøfligt og vulgært.«

- Hvad er forskellen på Salman Rushdies bog og Jyllands-Postens Muhammedtegninger?

»Vi må selvfølgelig forsvare dem begge. Forskellen ligger i hensigten. Rushdie vil udforske og undersøge. Det andet er blot en åndløs provokation.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Falstoft

Det er nu ikke metangasser fra 'jorden indre' det handler om men som Lis Jensen korrekt nævner frossen metan på havbunden.
Det er godt at fiktions forfatterne er begyndt at skrive
om emnet. Der skal fantasi til at forestille sig den katastrofe vi er på vej mod. Fiktionsforfatterene kan gøre det mere virkelig for os

Brugerbillede for Svend Erik Hendriksen
Svend Erik Hendriksen

@ Ole Falsted

>>Det er godt at fiktions forfatterne er begyndt at skrive om emnet.<<

Det er ikke fiktion, men barske realiteter... Alle kender begrebet 'Bermuda trekanten' hvor skibe og fly forsvandt for år tilbage. Store frigivelser af metan i havbunden (jordskred under havoverfladen) frigav store mængder metan, der dannede bobler i havvander, der så ikke kunne bære skibene..hvorefter de sank.

Flere steder i Arktiske områder med permafrost og permanent snedække ligger den frosset metan frit tilfængeligt få cm under jordoverfladen. Flammepunktet på metan er minus 183 grader C og ved et blandingsforhold på 9,4% med atmosfærisk luft er det en knaldgas.

Jo... metan er farligt