Læsetid: 4 min.

Et udskældt filmforlig

Den fungerende filmaftale har en stor andel af ansvaret for krisen i dansk film. Branchens kritik synes at være trængt igennem til politikerne, og der er meget på spil for dansk film, når forhandlingerne om en ny filmaftale går i gang i næste uge
9. oktober 2010

»Vi er fire år forsinket fordi systemet er blevet så stift!,« sagde Molly Malene Stens-gaard, spillefilmskonsulent på Det Danske Filminstitut, i november 2009 til Information. Hendes kritik af det fungerende filmforlig kom i kølvandet på, at hendes kollega Kasper Leick havde forladt sin stilling i frustration over de rammer, forliget lagde for hans arbejde. I det hele taget har forliget, der trådte i kraft i 2006, været ekstremt udskældt fra starten. Kritikken går på den øgede detailstyring. Tidligere havde filminstituttet stor frihed til at flytte penge mellem de forskellige støtteordninger, men med den nye aftale blev millionerne låst fast til specifikke ordninger, der også i sig selv blev mere detailstyret.

Især den såkaldte 60/40-ordning er kritiseret. Den er baseret på et kompliceret pointsystem, som belønner erfarne producenter og instruktører. Når filmidéen har bestået pointsystemet, bliver manuskript og oplæg sendt til fire anonyme læsere, som bedømmer filmens muligheder for at blive en publikumssucces. Filmene, der støttes gennem denne ordning, skal have et forventet billetsalg på 175.000. I år har kun to ud af de syv film opnået det.

60/40 ordning ændres

En af de film, der floppede med kun 28.000 solgte billetter var Per Flys Kvinden der drømte om en mand, og han har fortalt til DR Kultur, at han var meget frustreret over 60/40-ordningen.

»Jeg synes ikke, at ordningen fungerer. Jeg har været vant til at arbejde med en konsulent. Jeg har udviklet mine film siddende over for et menneske, men med 60/40-ordningen har jeg bare skulle sætte nogle krydser i en kasse og få nogle point. Det øger altså ikke kreativiteten. Og det er ikke en god proces,« siger Per Fly til DR kultur.

Både filminstruktører, producenter og institut er altså enige om at ordningen ikke fungerer, og det ser ud til, at det er trængt igennem til politikerne. Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti har i et fælles udspil op til filmforhandlingerne tilkendegivet, at de ønsker at ændre ordningen og følge de anbefalinger, som en samlet branche er kommet med i en udvalgsrapport. Også Venstres kulturordfører Troels Christensen har givet udtryk for, at ordningen skal kigges meget kritisk efter i sømmene. Dermed synes netop 60/40-ordningen at være ét af de punkter, der står øverst på dagsordenen, når første forhandlingsmøde går i gang på tirsdag.

Al magt til tv

Mere tvivlsomt er det, om den magtforskydning, der er sket mellem tv og filminstitut, bliver rullet tilbage. Med filmforliget fik tv-stationerne større magt i filmbranchen. De fik til opgave at administrere en stor del af den samlede filmstøtte og forpligtede sig til at bruge pengene på at støtte dansk film.

»Der er bred enighed i branchen, også internationalt, om, at den danske konsulentordning er forbilledlig, men den er blevet kraftigt udhulet. Hvis jeg skulle lave flere film, så ville mit job komme til at handle om at regne ud, hvad Keld Reinicke fra TV 2 vil have, og hvad han ikke vil have,« sagde spillefilmskonsulent Kasper Leick til Information, da han havde forladt sin stilling. Han nævnte blandt andet to film af henholdsvis Morten Arnfred og Christina Rosendahl, der ikke blev til noget, fordi tv-stationerne ikke ville være med.

TV vil være med

Både DR og TV 2 har også været stærkt kritiske overfor den indflydelse, de pludselig fik på dansk film. Det er et økonomisk engagement, de ikke selv er interesserede i. TV 2s programchef Keld Reinicke har kaldt filmforliget »åndssvagt.« Alligevel var det to måbende chefer fra DR og TV 2, der modtog DFI-direktør Henrik Bo Nielsens forslag til en ny filmaftale i juli sidste år. Her foreslog instituttet, at man adopterede den svenske model, hvor det er filminstituttet, der administrerer midlerne fra tv.

»Det er jo helt ude i skoven. Det giver ikke mening, at vi skal bruge et meget stort tocifret millionbeløb om året på at betale, men ikke selv bestemme over, hvad der rammer vores programflader,« sagde daværende mediedirektør i DR Lars Grarup, som blev bakket op af programdirektør på TV 2, Palle Strøm, der kaldte det en »direkte vanvittig model«.

I bilag til den førnævnte udvalgsrapport udtaler begge stationer da også, at de ønsker mere fleksibilitet i systemet, men indflydelsen skal være den samme. TV 2 erkender, at forliget i dag kun tilskynder tv-stationerne til at satse på de sikre publikumssuccesser. Hvis stationen også skal »være med til at tage flere chancer« skal systemet være mere fleksibelt.

Dansk film kan ifølge flere parter i branchen ikke undvære de penge, som tv-stationerne administrerer. Derfor afventes netop resultatet af forhandlingerne om tv-stationernes kreative indflydelse og økonomiske engagement med særlig stor spænding. Forhandlingerne om den nye filmaftale ventes afsluttet inden udgangen af oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu