Baggrund
Læsetid: 4 min.

De vil vælte Burmas militærjunta med kunst

Med happenings, musik og graffiti forsøger den burmesiske protestgruppe Generation Wave at samle folket og vælte militærstyret. Men i Burma koster fredelige protester dyrt. 21 af gruppens medlemmer sidder fængslet. Information har mødt to af medlemmerne i København
'Min' og 'O.K.' fra den burmesiske nodstandsgruppe Generation Wave, som med rap, graffiti og happenings kæmper imod militærstyret i Burma.

'Min' og 'O.K.' fra den burmesiske nodstandsgruppe Generation Wave, som med rap, graffiti og happenings kæmper imod militærstyret i Burma.

Kultur
27. oktober 2010

Drømmen tog form i efteråret 2007. Min så folket rejse sig og fylde gaderne i protest mod det burmesiske militærstyre. Side om side med de andre studenter gik han på gaden for at slutte sig til mylderet af munke i safranfarvede rober og kræve rettigheder og demokrati.

»Endelig sker det. Nu kommer forandringen,« tænkte han.

»Jeg var sikker på, at de ville efterkomme bare nogle af vores krav,« siger Min.

Men der skete ingenting. Protesterne blev slået ned af regeringens soldater, mindst 30 døde, flere tusinde blev fængslede eller flygtede, og militærstyret gav ingen indrømmelser. Mange burmesere mistede håbet. Men for Min var håbet først lige blevet tændt. Han havde set, hvor mange, der ønskede forandring. Sammen med en gruppe unge startede han Generation Wave, som med musik, graffiti og happenings kæmper for at vælte det styre, som i over 40 år har holdt den burmesiske befolkning i et jerngreb.

»Vi besluttede os for at lægge et konstant pres på militærstyret,« siger 29-årige Min, som fik sin gymnasiekammerat, O.K. med i gruppen. De tror begge på, at kunst kan være vejen til en fredelig revolution. Med raptekster, stencils, og plakatkunst vil de vække befolkningen.

»Vi ser Generation Wave som bokserens venstre hånd, der konstant jabber til militærstyret, indtil folket kan samle sig og stikke styret en lige højre, som sender det i gulvet,« siger O.K.

Humor som våben

Min og O.K. er ikke de to unge burmesernes rigtige navne, men 21 af Generation Waves cirka 30 medlemmer sidder fængslet for deres kreative og fredelige kamp for demokratisk forandring, og de to unge mænd risikerer selv tortur og fængsling, hvis de står frem med navn. De er i Danmark for at støtte årets Operation Dagsværk-indsamling, som går til uddannelse af unge burmesere, men det betyder ikke, at de blander sig uden om det forestående parlamentsvalg den 7. november. Valget er det første militærstyret har udskrevet i 20 år, og fra Danmark koordinerer Min og O.K. happenings med resten af gruppen i Burma. De kan endnu ikke løfte sløret for de kommende kunstneriske protester, men tidligere har deres strategi ofte været at bruge militærstyrets egne kanaler og twiste den officielle propaganda.

Da militærstyret satte oplysningsplakater op om, at landet gik over til en ny form for brændstof, ændrede gruppen plakaterne, så der i stedet blev proklameret et skifte til en ny regering. Og da styret erstattede de gamle pengesedler, hvor oppositionsleder Aung San Suu Kyis far var afbilledet, stemplede gruppen blot billeder af hendes far, Aung San, på de nye pengesedler og sendte dem i cirkulation.

»Vi bruger sarkasme, ironi og humor som et våben mod systemet. Vi får folk til at grine af styret,« siger O.K.

For at appellere til de burmesiske unge, låner Generation Wave fra hip hop-kulturens rap og graffiti. Den 8. august 2008 (08.08.08 red.) lavede de en happening i Rangoons gader, hvor de sprayede rød maling forskellige steder i byen, hvor demonstranter tidligere var blevet skudt. Malingen skulle være en påmindelse om studenteroprøret i 1988, hvor militæret åbnede ild og dræbte tusindvis af studenter, som var gået på gaden for at kræve demokrati.

Musik med budskaber

Generation Wave har fundet ud af, at musik er en af de mest effektive måder at få spredt deres budskab på, og i 2009 udsendte gruppen deres første cd.

»Musik er universelt. Alle kan føle det, og alle kan relatere til det,« siger O.K.

En af sangene på albummet hedder »Devils house« og handler om forholdene i Burma.

»Vores land er som djævelens hjem: Diktatur, tvangsarbejde og børnesoldater. Vi har ingen rettigheder. Vores skæbne er allerede beseglet,« siger O.K.

De fleste unge burmesere flygter fra landet, så snart de kan se deres snit til det, men medlemmerne af Generation Wave har forpligtet sig til at blive i Burma og forsøge at ændre styret indefra. En af de andre sange på albummet hedder »Let me, mother«. De to unge burmesere forklarer, at sangen er en undskyldning til deres mødre, fordi deres frihedskamp også har store omkostninger for familien.

»Min mor er allerede død, men mange af de andre medlemmers mødre er meget bekymrede,« siger Min.

»Vi prøver at forklare vores mødre, at de ikke skal græde over, at vi sætter livet på spil for at skabe forandring, for vi vil skabe frihed for den næste generation,« siger O.K. Hverken Min eller O.K. tør opholde sig i deres barndomshjem i Rangoon. De fortæller at militærstyret i flere tilfælde har anholdt familiemedlemmer til dem, som de egentlig vil have fat på, for at tvinge oplysninger ud af dem.

Vil boykotte valget

Selv om Min og O.K. har dedikeret deres liv til at skabe demokratisk forandring i Burma, opfordrer Generation Wave burmeserne til at boykotte valget den 7. november. De mener ikke at valget har noget med demokrati at gøre, bl.a. fordi 25 procent af parlamentssæderne allerede er reserveret til militærstyret. I stedet mener de to unge burmesere, at vejen til forandring går gennem løsladelsen af Aung San Suu Kyi, som har siddet i husarrest med nogle få års afbrydelse siden 1989.

»Når hun kommer ud, vil folket følge hende. Hun er et ikon for det burmesiske folk. Hendes løsladelse vil ændre hele systemet,« siger Min.

»Indtil da er det vores opgave at fortsætte med at lægge pres på militærstyret,« siger O.K.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her