Læsetid: 2 min.

'Al kunst har et moralsk problem'

Vil vi under alle omstændigheder have et stort kunstværk, hvis kunstnerens moral er tilstrækkelig anløben, spørger filosoffen Arno Victor Nielsen i anledning af Godards æres-Oscar
10. november 2010

Øjeblikkets kulturelle verden vrimler med eksempler på, hvor følsomt et emne antisemitisme er. Herhjemme har Peter Tudvads bog om Søren Kierkegaards syn på jøder vakt en sjældent set opsigt. I USA er der furore, fordi Hollywood har planlagt en æres-Oscar til den 82-årige nouvelle vague-instruktør, Jean-Luc Godard. Og et israelsk kammerorkester, som for første gang nogen sinde var programsat til at spille Wagner ved årets Bayreuth-festival, er ifølge den israelsk eavis Haaretz netop blevet taget af programmet. Hitlers yndlingskomponist er stadig tabu i Israel.

Men kan man vurdere et kunstværk ud fra ophavsmandens moralske habitus. Hvad mener filosoffen Arno Victor Nielsen?

»Der kan måske tænkes tilfælde, hvor det er ligegyldigt, men jeg ville ikke synes, at Mein Kampf kan opleves som et sundt værk, når man ved, hvad forfatteren siden foretog sig,« bemærker han.

Hamsun kan vi måske bedre klare, fortsætter han, men det vil under alle omstændigheder influere på ens opfattelse af værket, hvis kunstneren bag indtager en position, som er moralsk dadelværdig, fastslår han.

»Ens tolkning vil altid være farvet af, hvem der har skrevet en bog, sådan noget som værkets æstetiske autonomi er en illusion - med mindre vi ikke kender ophavsmanden.«

Farver vurdering

- Kan man ikke mene, at den æstetiske form i et godt kunstværk er i det mindste relativt uafhængig af den moralske habitus hos den person, der har skabt det? Et kunstværk er en kompleks størrelse, der nødvendigvis må rumme meget andet end for eksempel antisemitisme?

»Men hvis et godt kunstværk har som forudsætning, at ophavsmanden skal være tilstrækkeligt moralsk anløben, er vi så overhovedet interesseret i, at det skal findes? Hvis ophavsmanden ikke kunne have produceret kunstværket med mindre, han var nazist, er prisen for at få verden beriget med dette værk så ikke for høj,« spørger Arno Victor Nielsen.

Selv kan han ikke længere se et værk af Roman Polanski »uden at tænke på, at fyren er pædofil. Så jeg er ikke længere så glad for Polanski. Og hvis Godard er kommet med antisemitiske udtalelser, vil det da også farve min vurdering. Med mindre jeg var blevet grebet af akut demens, så ville jeg da lede efter, om antisemitismen dukkede op i værket!«

»Hvad nu hvis Jønke havde været en stor kunstner, der havde skrevet fantastiske bøger æstetisk set? Skal vi være villige til at betale prisen for at få sådanne værker,« spørger Arno Victor Nielsen.

Alligevel er problemet mere komplekst end som så.

»Et æstetisk værk er skabt på baggrund af, at verden er af lave. På den måde har al kunst et moralsk problem, slet og ret fordi den kun er kunst!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er uden tvivl en del, der lader sig influere i deres vurdering af et kunstværk af deres viden om ophavsmanden, men det undrer mig af se dette legitimeret i en ekspertudtalelse i Information.
At kunstværker ikke er det centrale for Arno Victor Nielsen ses af, at han sætter moralsk levned højere end end evt. værk. Ud fra det synspunkt burde en række centrale værker vist aldrig have set dagens lys. Og besynderligt nok nævner han som det første eksempel på et kunstværk "Mein Kampf", som intet har med kunst og gøre, men er et politisk kampskrift.

Og er Polanskis værker større kunst, hvis hans påståede pædofili aldrig var blevet kendt?
Selv om det kan være svært, bør man fokusere på værkerne og prøve at se bort fra, hvad der ikke viser sig i dem. Alt andet har ikke noget med seriøs kunstvurdering at gøre.

Bare rolig... Man kan sagtens nyde Godards film. Jeg har nemlig hørt rygter om Arno-drengen snyder i ludo - ergo, alt hvad han gør er moralsk daddelværdigt.

Det skal lige indskydes, at jeg naturligvis ikke mener folk har lov til at gøre hvad de har lyst til, uden det får konsekvenser for andre aspekter af deres liv. Jeg forstår f.eks. ikke hvorfor Hollywoodstjernerne altid har flokkedes om Polanski. At Mel Gibson ikke kan få en rolle, medmindre han selv finansierer filmen, gør det kun endnu mere uforståeligt. I Hollywood er antisemitisme åbenbart værre end pædofili - og så undrer man sig over hvorfor antisemitismen stadigvæk blomstrer (opgivende suk).
Men det ændrer altså ikke på Polanski laver nogle pissegode film... At han så muligvis aldrig skulle have haft lov til at lave dem er en anden snak... men det ændrer (paradoksalt?) nok ikke ved kvaliteten af hans film.

-øh-

OG?

Johny Cash og Ray Charles var da vist også moralsk anløbne, var utro, tog stoffer, drak og bollede vist en hel damer - også andre end dem de var gift med.

Og Picassos malerier - er de så intet værd fordi manden bollede udenom elller hyr?

@ Kim Sørensen

.”Bare rolig… Man kan sagtens nyde Godards film.”

Nyde Godards film? Hvor vover du at “nyde” en af Mesterens film og bagefter tale om det i fuld offentlighed. Godard ville blive meget deprimeret, hvis det her kom ham for øre. Det er også derfor hans sekretær gemmer alle de fanbreve han får. Hvis hans filmkunst ikke splintrer dit sind i tusind stykker og sender dig ud i en .livslang eksistentiel krise, så ved han, at han ikke har gjort sit arbejde godt nok.

Søren

Ja det har du naturligvis ret i. Jeg er nu heller ikke personligt nogen stor fan af Godard.
Men nydelse af kunst er jo ofte en masochistisk øvelse, helt ud i det ekstreme. "Le domaine d'Arnheim" er f.eks. et kunstværk, der påfører mig en næsten ubærlig klods af smerte... men værket er stadigvæk fantastisk og nydelsen ekstrem. Hvorfor jeg tillader mig at omtale den følelse, Godards tilhængere oplever, som nydelse ;)

@ Kim Sørensen

”Men nydelse af kunst er jo ofte en masochistisk øvelse, helt ud i det ekstreme. “Le domaine d’Arnheim” er f.eks. et kunstværk, der påfører mig en næsten ubærlig klods af smerte”

Jeg er glad for at jeg kun ser Disney Channel, selvom nogle vil sikkert sige, at det også bare er masochisme