Baggrund
Læsetid: 3 min.

Brug af anonyme kilder kræver mere selvdisciplin i forlagsbranchen

En tendens til øget brug af anonyme kilder kræver branchens opmærksomhed, mener forlagsdirektører. Der gælder ikke andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform
En tendens til øget brug af anonyme kilder kræver branchens opmærksomhed, mener forlagsdirektører. Der gælder ikke andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform
Kultur
10. november 2010

I disse dage rystes Sverige af en bog om den svenske konges utroskab og kontakt til Stockholms underverden. Bogen er baseret på anonyme kilder. Det samme er bogen Projekt Løkke, der satte gang i den såkaldte Mailgate-sag herhjemme, og Kenneth Plummer-biografien Summen af Kardemommen.

Alle disse bøger er skrevet af journalister og har affødt en debat om brugen af anonyme kilder. Den debat bør også tages i forlagsbranchen, mener Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis.

På spørgsmålet om Gyldendal ville udgive en bog som Carl XVI Gustaf - den motvillige monarken er Johannes Riis' klare og korte svar: »Nej. Ikke inden for det område, jeg er ansvarlig for.«

Bogen om den svenske konge burde have været underlagt et mere kritisk syn fra udgiveren, mener han:

»Vi skal i det hele taget være varsomme med, hvad vi fylder offentligheden med. Forlagene kan og bør arbejde for ikke at viderebringe sladder og uvederhæftigheder baseret på anonyme kilder, uanset hvor lidt sympati man måtte have med dem, det går ud over,« siger Johannes Riis.

Tendensen til, at forlag udgiver journalistiske bøger baseret på anonyme kilder, bekymrer ham:

»Forlagsbranchen skal ikke være en genvej, der gør det muligt at omgå de journalistiske principper,« siger han og tilføjer, at det er svært at forebygge det med andet end at opfordre til, at man ikke tillader alt for at tjene penge:

»Man må appellere til folks anstændighedsfølelse. Selvjustitsen bør træde i kraft her og sikre, at der ikke gælder andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform. Det er en glidebane og et skråplan, som forlagsbranchen har et ansvar for ikke udvikler sig,« siger Johannes Riis.

Kan være nødvendigt

Men netop Projekt Løkke er udkommet på Gyldendal - dog ikke i en afdeling, som Johannes Riis er chef for.

»Den ville ikke være udkommet i mit regi på forlaget. Jeg kan ikke garantere, at der ikke tidligere er udkommet bøger, der gør brug af anonyme kilder i min afdeling, men det er noget, jeg er blevet mere og mere opmærksom på, fordi der er en klar tendens til, at der kommer mere af den slags, og det vil jeg også være i fremtiden,« siger Johannes Riis.

Jakob Kvist, der er kreativ direktør på forlaget People's Press kan ikke svare på, om han ville have udgivet bogen om den svenske konge, da han ikke har læst den, men han er ikke så kritisk over for brugen af anonyme kilder, som Johannes Riis.

»Det er aldrig optimalt at bruge anonyme kilder, men nogle gange kan det jo være nødvendigt for at få en vigtig historie frem, og i så fald afhænger det helt af den konkrete historie og skribent, om man har tillid til, at de anonyme kilder er brugt på en journalistisk forsvarlig måde. På den måde er en forlagsredaktørs ansvar det samme som en avisredaktørs,« siger Jakob Kvist.

Men Jakob Kvist mener også, at den stigende brug af anonyme kilder kræver særlig opmærksomhed.

»Spørgsmålet er, om vi nærmer os den dag, hvor en journalist afsløres i at have brugt anonyme kilder, der ikke findes. Konkurrencen er skærpet, og etikken er presset i journalistikken, og det skal vi naturligvis være bevidste, om før vi udgiver noget,« siger Jakob Kvist.

Men generelt opfatter han det som positivt, at flere journalister skriver bøger:

»I en tid hvor de grundige historier bliver færre, og kravet om hurtighed betyder, at mere og mere journalistik bliver overfladisk, så er det en gevinst for journalistikken, at bogen tilbyder et rum, hvor der er plads og tid til grundighed og refleksion«.

Han mener heller ikke, at de aktuelle bøger har overtrådt de journalistiske principper.

»I forhold til Plummer-bogen er der sket et aftalebrud, men det skete efter nøje journalistiske og etiske overvejelser. Og jeg tror simpelthen ikke på påstanden om, at det ikke også kunne være sket på en avis.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gronemann

Jeg er forundret over, at Gyldendal-direktør Johannes Riis i denne useriøse artikel tilsviner 'Projekt Løkke', som er udgivet på hans eget forlag og underkender det arbejde de to (underbetalte) forfattere i et år har lagt i bogen, hvor de har talt med mere end 200 kilder - en lang række af dem navngivne.

Det må også føles lidt underligt for de folk inde på Gyldendal, der også har lagt kræfter i - og sagt god for - 'Projekt Løkke'. Har manden overhovedet læst bogen, som indtjener store summer til hans forlag?