Læsetid: 4 min.

Danmarks vildeste eventyrer, Freddy Wulff

Det var ikke de nøgne damer eller grå sider, der gjorde størst indtryk ved Ugens Rapport, da jeg var en stor dreng. Det gjorde derimod eventyreren og styrvolten Freddy Wulff, som rejste verden rundt og satte livet på spil for læsernes skyld
13. november 2010

Attraktionerne ved Ugens Rapport var mange, dengang i 1980erne, hvor jeg var en stor dreng og begyndte at få øjnene op for den slags (jeg er født i 1972). Der var selvfølgelig de nøgne piger kvinder med naturlige bryster og masser af kønsbehåring. Noget, der gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg stadig har svært ved at se meningen med nutidens skønhedsideal, som det præsenteres i mandebladene: Silikonebryster og glatbarbering.

I Ugens Rapport var der også De Grå Sider. Alene navnet var tillokkende og fristede med en tilsyneladende forbudt verden af fornøjelse og sex, som man så kunne dyrke i enrum og i al hemmelighed.

Det var et af mit livs store skuffelser, da det mange år senere gik op for mig, at det slet ikke var naboens søde datter eller den smukke skolelærerinde, som skrev de mere end erotiske noveller, der så pikant pirkede til min allerede livlige fantasi.

Jeg følte, at jeg havde levet på en løgn, og De Grå Sider mistede en stor del af deres tiltrækningskraft, da jeg fik at vide, at det blandt andre var Ugens Rapports daværende chefredaktør, Kurt Thyboe, som stod bag.

Eksotisme og mystik

Men det, jeg husker bedst fra Ugens Rapport, er dog hverken nøgne damer eller sexnoveller. Nej, det er Freddy Wulff, bladets huseventyrer, der som jeg erindrer det med blottet brystkasse, et gigantisk overskæg og en manke af krøllet hår poserede med pygmæer og hovedjægere fra Borneo, gravede guld i Amerika og gik på jagt i New Zealand og kom hjem med fotografiske beviser og skrev om det i bladet.

Det var næsten som en føljeton eller en tv-serie med cliffhangers, man spændt fulgte med i når man altså kunne få fat i de gamle numre af Ugens Rapport, hvilket ikke altid var lige let: Hvor mon Freddy Wulff tog hen næste gang? Hvad havde han nu oplevet og nedlagt?

Det var dengang, hvor der stadig var hvide pletter på verdenskortet, og man kunne opdage ukendte dyrearter, forsvundne civilisationer og folkeslag med mærkelige traditioner.

I dag er selv de fjerneste egne af verden tilgængelige for os alle takket være internettet, et hav af tv-kanaler og billige flybilletter og en ubændig rejselyst, og det kan måske være svært at forstå den aura af eksotisme og mystik, Freddy Wulff var eksponent for, ikke mindst for en pubertetsknægt fra Silkeborg.

Et eventyrligt liv

Freddy Wulff var den tids Jørgen Bitsch; en modig opdagelsesrejsende, som drog ud og gjorde nogle af alle de ting, vi andre drømte om, og som gav os en mulighed for at være med på en kigger.

Og jeg var langt fra alene i min fascination af Freddy Wulff. Flere generationer af store drenge og unge og ældre mænd dyrkede også Danmarks vildeste eventyrer, som journalist Søren Anker Madsen kalder Wulff i undertitlen på en ny bog.

Søren Anker Madsen er tre år ældre end mig og skrev tidligere i år Historien om ugens rapport. Bogen om Freddy Wulff er velsagtens et fornøjeligt biprodukt af den research, Madsen gjorde dengang. I hvert fald er Freddy Wulff Danmarks vildeste eventyrer underholdende læsning. Især er det sjovt at komme om bag dette ikon og hans eventyrlige og dramatiske liv, hvor han ikke sjældent satte livet på spil.

I bogens prolog skriver Søren Anker Madsen om den tvivl, som indimellem også greb mig, når jeg læste om Wulffs oplevelser i Ugens Rapport, nemlig at de var fulde af overdrivelser og nogle af dem endda fri fantasi. Ofte var de næsten for gode til at være sande.

Men som Freddy Wulffs ekskone, Blid Alsbirk, siger til forfatteren: »Freddy lyver ikke, hvilket mange tror.«

Nysgerrighed og lyst

Historien om Freddy Wulff begynder i 1945 i et arbejderhjem i en forstad til Randers, fortsætter i København med læretid i ØK og aftjent værnepligt i Livgarden og arbejde på den amerikanske militærbase på Grønland.

Allerede som barn er Freddy Wulff betaget af naturen, og han ved ikke noget bedre end at fiske. På Grønland går det op for ham, at han vil være jæger, og det er drømmen om at kunne leve af sin passion, som fører ham til blandt andet New Zealand, hvor han for en tid arbejder som statsansat jæger, og siden i armene på Kurt Thyboe og Ugens Rapport.

Wulff er drevet af nysgerrighed og lyst og vel også et udtalt behov for konstant at udfordre både skæbnen og sig selv.

I dette egentlig ganske uskyldige ugeblad, der har sin storhedstid i 1970erne og 1980erne, slår han sine kulørte folder i mange år i begyndelsen assisteret af Thyboe, der skriver eventyrerens historier igennem. Igen og igen er det med livet som indsats og for læsernes skyld så vi kan sidde derhjemme i sikkerhed og gyse at Freddy Wulff og fotograf Lars Bjørn rejser jorden rundt og jager alt, hvad der kan jages, og opsøger alverdens brændpunkter og væbnede konflikter.

Freddy Wulff tjener mange penge på at skrive til Ugens Rapport og siden også udenlandske magasiner som tyske Stern og i modsætning til så mange andre forstår han at holde fast på pengene og investere dem klogt. Elevtiden i ØK fornægter sig ikke.

I dag bor den 65-årige Wulff i Spanien og er medejer af et fotobureau, Lobo Press, men artikler skriver han ikke længere. Overskægget er røget, og selv om han både fisker og går på jagt, er han også engageret i at beskytte både natur og truede dyrearter.

I mit hoved er han dog stadig den Freddy Wulff, jeg husker fra Ugens Rapport og mere ukomplicerede, uskyldsrene tider, og som tilsyneladende ingen frygt eller grænser kender i sandhed Danmarks vildeste eventyrer.

Freddy Wulff Danmarks vildeste eventyrer er udkommet fra Gads Forlag.

På søndag den 14. kl. 13 taler Freddy Wulff og Søren Anker Madsen på BogForum om bogen,Wulffs liv og karriere

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu