Kommentar
Læsetid: 2 min.

Hvordan magt kommer til udtryk i kunstverdenen

I kunstverdenen er det de magtfulde museer, der bestemmer, hvem der har magt. Sammen med fondene og enkelte kunstnere, der sprænger rammerne
Kultur
18. november 2010

Hvis kunst skal blive til karriere, er god smag ikke nok. Det er kunstverdenen for sikker til. Inden for musik og film, og mad for den sags skyld, vil man kunne komme til tops udelukkende på sine kvaliteter. Publikum er trænede til at kunne træffe egne afgørelser, og en kedelig film for eksempel kan ikke sælge billetter, næsten uanset hvor fin en omtale den får. Modsat skal en god sang kun på Youtube for at blive et hit. Sådan er det ikke med kunst. Her har publikum i den grad brug for sikkerhed; de har brug for en institution, der kan blåstemple værkerne. Og især hvis man som køber skal investere mange penge, eller hvis man som gallerist skal lægge ryg til et årelangt samarbejde. Derfor er museerne blandt de allermest magtfulde. De kan næsten ene museum blåstemple en kunstner og dermed åbne dørene til gallerier, købere, kuratorer og råd og nævn.

Enkelte kunstnere er dog efterhånden blevet så store, at deres ord vejer tungere end noget andet i institutionerne, ligesom den finansielle krise også har givet mere magt til fondene, der i det sidste års tid har blandet sig mere i kurateringen end tidligere.

Ingen magt til kritikere

En kunstkritiker har desværre stort set ingen magt. En nylig publikumsundersøgelse har vist, at publikum i høj grad orienterer sig efter anmeldelser, men hvis et publikum alene skal kunne trække en kunstner fra et dårligt galleri til et bedre eller fra et galleri til en soloudstilling på et museum, vil det kræve uhørte menneskevandringer.

Dermed ikke sagt, at publikum ikke er nødvendigt for et museums overlevelse, hvorfor også Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung er at finde som nummer 55.

Hvis man som kunstner gerne vil bruge listen over de mest magtfulde til at sætte fut i regnskaberne, er kunstkritikerne heller ikke dem der ligger først for. Det gør derimod galleristerne, kuratorerne og samlerne. Samlere køber helst i grupper, men gerne før det er på museum. Kuratorer har deres kæledægger, men lever af at kunne overraske med nye navne. Og galleristerne vil helst have noget, der også er på museum, men er til gengæld til fals for noget, der kan sælge.

Tillykke til de mest magtfulde. Gid I alle må ligge højere næste år.

Se listen over de 100 mest magtfulde i den danske kunstverden her

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her