Nyhed
Læsetid: 3 min.

Italiens kulturpolitik ligger i ruiner

Lørdag morgen styrtede Domus Gladiatorum, gladiatorernes gymnastiksal i Pompeji, sammen. Kulturarven risikerer at gå yderligere i forfald på grund af nedskæringer
En redningsarbejder passerer den sammenstyrtede gladiatorsal i Pompeji.

En redningsarbejder passerer den sammenstyrtede gladiatorsal i Pompeji.

Kultur
9. november 2010

Italienerne vågnede i lørdags op til en »arkæologisk katastrofe«: Gladiatorernes træningssal i Pompeji var styrtet sammen.

Den romerske ruinby ved Napoli-bugten blev ved et vulkanudbrud i 79 f. Kr. dækket af pimpsten og aske, hvilket har bevaret et fantastisk vidnesbyrd om den romerske civilisation for eftertiden. En stor del af vores viden om romernes hverdagsliv stammer fra disse udgravninger, som er på UNESCO's verdenskulturarvsliste:

»Det, der er sket i Pompeji, bør vi alle føle som en skam for Italien,« udtalte republikkens præsident, Giorgio Napolitano.

Kulturminister Sandro Bondi har tidligere været under kritik for vanrøgt af kulturarven, f.eks. da en arkitekt med erfaring fra indretning af McDonalds-restauranter fik ansvaret for ombygningen af et af verdens vigtigste kunstmuseer, Galleria degli Uffizi, i Firenze.

Ifølge en af Italiens førende arkæologer, Salvatore Settis, som i februar 2009 tog sin afsked som formand for Rådet for den Italienske Kulturarv, har ingen af de politiske partier forstået kulturens betydning:

»Jeg er lamslået over den fuldstændige mangel på offentlig debat om denne nødsituation. Partierne, på begge fløje, har fuldstændig marginaliseret kulturen,« siger Salvatore Settis til ugemagasinet Lespresso.

Kultur og produktivitet

Statens kulturbudget barberes med 10 procent i 2011 og 2012, hvilket svarer sig til 58 millioner euro (435 millioner kr.). Det kommer til at gå udover en lang række kulturinstitutioner, som mister deres statstilskud. Siden spareplanens vedtagelse i juli har kulturlivet protesteret over nedskæringerne, der rammer samtidskunsten hårdest.

På fredag strejker de ansatte på hundredvis af italienske museer, biblioteker, teatre og arkæologiske udgravninger.

»Nobelprismodtageren Amartya Sen og mange økonomer har påpeget, at man fremmer produktiviteten i et land ved at styrke den kulturelle identitet. Den er meget stærk hos os, for en borger fra Siena, Lecce eller et hvilket som helst andet sted er stolt over den enorme og enestående kulturarv, der omgiver ham, og som han er en del af. Hvis vi mister vores kulturarv, mister vi også vores identitet,« mener Salvatore Settis.

Sjusk og ineffektivitet

Sammenstyrtningen i Pompeji skyldes angiveligt vand i træningssalens fundament og et tag, som blev bygget i 1950erne. På grund af manglende midler til vedligeholdelse er 60 procent af de 45 hektarers udgravninger lukket for publikum, men mod betaling viser kustoderne også rundt i disse afspærrede områder.

Hvert år besøger 2,5 millioner turister stedet lige syd for Napoli, lige så mange som pyramiderne i Egypten, men udgravningerne er mest et eksempel på Italiens manglende evne til at udnytte sin enorme kulturarv økonomisk.

Der er f.eks. ingen hoteller i Pompeji, og selve det enestående ruinområde har kulturministeriet ikke en gang fundet værd at ofre en hjemmeside på. Kun uautoriserede parkeringsvagter, guider og kustoder tjener på de mange turister.

Siden 2008 har Pompeji været underlagt et særlig kommissariat under kulturministeriet, men det ophørte i juni, og en ny arkæologisk ansvarlig er endnu ikke blevet udpeget: »Hvis jeg var sikker på at have et ansvar for det, der er sket, ville jeg gå af. Jeg vil i stedet hævde, at vi har gjort et stort stykke arbejde,« udtaler kulturminister Sandro Bondi.

»Der går ikke en dag, uden at nogen minder os om, at Italien passer på størstedelen af planetens kunstneriske og arkæologiske skatte. Men fortjener vi virkelig den ære? Tvivlen opstår, når man observerer, hvad der sker i Pompeji,« skrev Corriere della Sera for en måned siden:

»Kendsgerningen er, at dette arkæologiske område er blevet et symbol på sjusk og ineffektivitet i et land, der har tabt fornuften og ikke længere kan finde den.«

Serie

Kulturen får kniven

Overalt i Europa skæres der i kølvandet på den økonomiske krise kraftigt ned i kulturbudgetterne.

Information beskriver i den kommende tid konsekvenserne af besparelserne i en række lande.

Seneste artikler

  • I Tyskland produceres der for meget kultur

    19. november 2010
    I Tyskland er der inden for de seneste to år skåret ca. 10 pct. af kulturbudgetterne. Men flere penge vil ikke løse kulturlivets problemer, mener professor i kulturmanagement
  • Britisk kultur skæres ind til benet

    15. november 2010
    Især regionale museer og kulturinstitutioner vil lide under de omfattende nedskæringer
  • Kulturen bløder over hele Europa

    9. november 2010
    Kulturbudgetterne skæres helt ind til benet i flere europæiske lande. En billig måde at vise handlekraft på i krisen, mener kulturpolitiske eksperter. Men man risikerer at miste mere, end man vinder. For kulturen er ikke samfundets fedtlag, det er rygraden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her