Læsetid: 3 min.

Den kritiske dokumentar er genfødt

Danske dokumentarfilm har oplevet en opblomstring og vinder adskillige priser i udlandet for deres måde at behandle kontroversielle emner. I aften åbner årets største festival for dokumentarfilm
'Den danske opblomstring inden for dokumentargenren har helt sikkert noget med indholdet at gøre,' siger Klara Grunning-Harris, der er konsulent for kort- og dokumentarfilm ved Det Danske Filminstitut. Hun mener, at dokumentarfilmene - billedet her er fra filmen 'Armadillo' - tager nogle kreative risici i forhold til historien, men også med hensyn til det visuelle udtryk.

'Den danske opblomstring inden for dokumentargenren har helt sikkert noget med indholdet at gøre,' siger Klara Grunning-Harris, der er konsulent for kort- og dokumentarfilm ved Det Danske Filminstitut. Hun mener, at dokumentarfilmene - billedet her er fra filmen 'Armadillo' - tager nogle kreative risici i forhold til historien, men også med hensyn til det visuelle udtryk.

3. november 2010

Likviderer danske soldater tilskadekomne Talebankrigere? Spørgsmålet blev stillet, efter at instruktør Janus Metz fik premiere på sin dokumentar Armadillo ved Cannes-festivalen. I Armadillo følger Metz og fotografen Lars Skree udsendte danske soldater fra Afghanistan-basen Armadillo. Filmen skabte stor røre i Danmark, og den såkaldte 'likvideringsscene' førte til, at forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) blev kaldt til samråd i Folketinget. Og mere end 120.000 biografbilletter blev solgt til filmen.

Janus Metz fortæller, at han håbede, filmen ville starte en debat om Danmarks deltagelse i Afghanistan-krigen, men ikke regnede med den massive debat, Armadillo i virkeligheden skabte. Han kalder Armadillo for en eksplorativ dokumentar:

»Det er en virkelighedsskildring af mekanismerne hos mennesker i krig. Virkelighedsskildringen af soldaterne og deres kamp udfordrer det heltebillede, vi har haft af krigen i Afghanistan. Den har stået som godhedens krig, men i Armadillo portrætteres dilemmaerne, brutaliteten og barbariet. Uden at tage entydigt stilling til, om Danmark bør være i Afghanistan eller ej.«

Janus Metz siger selv, at Armadillo ikke giver nogle svar, men stiller flere spørgsmål. Han er glad for, at filmen fra Afghanistan »undveg at blive hijacket i en partipolitisk diskussion«, da det aldrig var målet. Målet var virkelighedsskildringen af de danske soldater i krig i Af-ghanistan.

Genfødslen

Janus Metz' dokumentar om de danske soldater på Armadillo-basen er ifølge Ib Bondebjerg et billede på en genfødsel for den samfundsbevidste og -kritiske dokumentar.

»Filmene formår at forbinde en national dagsorden med en global. Danske dokumentarfilm gennem de senere år har i den grad åbnet for den globale verden, uden at forsømme at give et billede af Danmark. Armadillo og Burma VJ behandler en global krise, som kradser lidt i den vestlige verdens samvittighed, når man tænker på vores normer for menneskerettigheder og demokrati,« siger Bondebjerg, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

»Den danske opblomstring inden for dokumentargenren har helt sikkert noget med indholdet at gøre,« fortæller Klara Grunning-Harris, der er konsulent for kort- og dokumentarfilm ved Det Danske Filminstitut. »Dansk dokumentarfilm tager nogle kreative risici i forhold til historien, men også det visuelle udtryk. Dokumentaristerne dokumenterer mere neutralt og tager ikke nødvendigvis et politisk eller aktivistisk standpunkt, og i så fald er det meget subtilt.«

Hun roser også dokumentarister som Janus Metz, der »ikke er bange for at dokumentere eller portrættere kontroversielle emner omkring verden, såsom den globale økonomiske krise, krigene rundtomkring eller kampen mod fattigdom«.

Filmisk palet

Janus Metz mener ikke, at Armadillo nødvendigvis er et journalistisk værk. Det er en undersøgelse af virkeligheden for de danske udsendte i Armadillo-lejren. Den virkelighed portrætterer han ved hjælp af de greb, han har lært gennem sin uddannelse fra filmskolen: »Vi har en lang tradition i Danmark for at udnytte og udfordre dokumentargenrens virkemidler. Vi bruger mange af filmsprogets forskellige udtryksformer i Armadillo. I dag tolerer både seerne og instruktørerne, at dokumentargenren er udflydende, og at det stadig er virkelighed, selv om man benytter filmiske greb på genren,« siger han.

Tine Fischer er festival-direktør for CPH:DOX, der åbner i aften med en særvisning af Jørgen Leths Det erotiske menneske. Hun roser dokumentaristerne for ikke at behandle deres temaer sort-hvidt, men i stedet nuanceret:

»Tidligere var der film som Bowling for Columbine (Michael Moore, 2002, red.), hvor man diskuterede, er det dokumentar eller propaganda? Men inden for branchen er der på få år sket en markant ændring, hvor nuancering og nøgternhed er en vigtig del. I stedet afsøger det dokumentariske felt nye grænser. I dag er det i høj grad inden for de æstetiske virkemidler, man går nye veje,« fortæller Tine Fischer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu