Læsetid: 4 min.

Kulturen bløder over hele Europa

Kulturbudgetterne skæres helt ind til benet i flere europæiske lande. En billig måde at vise handlekraft på i krisen, mener kulturpolitiske eksperter. Men man risikerer at miste mere, end man vinder. For kulturen er ikke samfundets fedtlag, det er rygraden
Kulturbudgetterne skæres helt ind til benet i flere europæiske lande. En billig måde at vise handlekraft på i krisen, mener kulturpolitiske eksperter. Men man risikerer at miste mere, end man vinder. For kulturen er ikke samfundets fedtlag, det er rygraden
9. november 2010

Under Anden Verdenskrig foreslog den britiske finansminister, at man skar i kunststøtten for at finansiere krigsindsatsen.

Winston Churchills svar var: »Hvad er det så, vi kæmper for?«

Det er ikke længere holdningen i den britiske regering, der for nylig vedtog en besparelse på kulturbudgettet på hele 24 pct. Og billedet er det samme i resten af Europa.

I oktober offentliggjorde det hollandske center for internationale kulturelle aktiviteter, SICA, der hører under det hollandske undervisnings og kulturministerium, en pessimistisk rapport, der slår fast, at »et Damokles-sværd truer hele den europæiske kultur og i nogle lande hænger det fra en særligt tynd tråd.«

Rapporten fremhæver blandt andet Belgien, Holland, Kroatien, Letland, Litauen, Portugal og Storbritannien som lande, hvor kulturen er særlig hårdt ramt. Men også i Grækenland, Tyskland og Italien skærer sparekniven helt ind til benet.

»Jeg erindrer ikke, at der er blevet raget så hårdhændede besparelser hen over kulturområdet nogensinde før,« siger professor og forsker i kulturpolitik ved Århus Universitet, Jørn Langsted.

Han mener, de drastiske nedskæringer afslører en »dybt deprimerende« opfattelse af kunst hos Europas politikere.

Vil vise handlekraft

»Det viser, hvordan hele det kulturpolitiske område bliver betragtet som flødeskum. Noget, man kan have i opgangstider, men som i nedgangstider tendentielt ikke betragtes som en væsentlig offentlig opgave,« han.

Samtidig skal man ikke undervurdere det symbolpolitiske aspekt ved at lade kulturen holde for i den økonomiske genopretning, mener professor ved Copenhagen Business School, Uffe Østergaard.

»Det er en billig måde at vise handlekraft på, for det rykker jo ikke ved noget på det store budget. Det er en luns til flertalspopulismen, og jeg er overbevist om, at hvis man lagde Geert Wilders forslag om at fjerne støtten til klassiske orkestre ud til folkeafstemning i Holland, så ville det få et kæmpestort flertal. Jeg synes, det er forfærdeligt, men jeg er jo også elitær,« siger Uffe Østergård.

Også Jørn Langsted opfatter nedskæringerne som symbolpolitik, da beløbene ikke fylder meget i det store regnskab.

»Kulturbudgetterne i de enkelte lande er på under én procent af landenes bruttonationalprodukter, så i den store sparesammenhæng batter det kun meget lidt. Men man kan altid score billige point på at være hårdhændet over for kulturen,« siger han.

Ifølge centerleder ved Center for Kulturpolitiske Studier Dorte Skot-Hansen viser de aktuelle nedskæringer, at den overordnede strategi om at demokratisere kunsten og gøre den tilgængelig for folket ikke er lykkedes i de europæiske demokratier - og det bør tjene som et wake up call, mener hun. »Hvis vi gerne vil være innovative og kreative og gøre os i den globale konkurrence, så er kunst og kultur et kerneområde, vi skal satse på. Kunst og kultur er jo et eksperimentarium, som er med til at generere nye ideer og værdier for hele samfundet,« siger Dorte Skot-Hansen, som samtidig advarer mod de samfundsmæssige konsekvenser af nedskæringerne, som langt overstiger de økonomiske her og nu-gevinster.

Frankrig går modsat vej

Det er blandt andet den tilgang, man har valgt i Frankrig. Her meddelte kulturminister, Frédéric Mitterrand den 30. september, at ministeriets budget i 2011 øges med 2,7 procent:

»Selv om de fleste har valgt at beskære deres kulturbudgetter, ofte betragteligt, har Frankrig prioriteret anderledes. De kulturelle tilbud er afgørende for landets tiltrækningskraft og økonomiske udvikling,« sagde kulturminister Mitterrand.

Beslutningen betyder blandt andet, at en række af kultursektorens byggeprojekter vil blive genoptaget i 2011, og det er genoptaget.

Den regionale kunststøtte, Fonds Regional d'Art Contemporain, og statens filmfond, Centre National du Cinéma, kan dog stadig imødese nedskæringer.

Ikke desto mindre er Frankrig et eksempel til efterfølgelse. For det er netop den status kulturen bør have i et hvert moderne samfund, mener Jørn Langsted.

»Det daglige seje træk, at vi via vores museer bevarer vores kulturarv, levendegør den og får den bragt i spil med en ny tid, og at der skabes ny kunst som kan udfordre os - det er vigtigt for et samfund. Både for den økonomiske side, men også for at vi som mennesker kan trives i samfundet.«

Mere end flødeskum

Ifølge Langsted har kultur og kunstområdet en stor opgave foran sig med at få placeret netop dén pointe mere centralt i samfundsdebatten.

»Det, vi ser med disse nedskæringer, er, at man ikke i Europa har en tilstrækkelig stærk og grundfæstet opfattelse af, hvorfor vi har en kunst og kulturpolitik. Politikerne sender det signal, at kultur og kunst er overflod, et fedtlag, man kan skære væk i nedgangstider. De siger ikke, at kunsten har en fundamentalt meningsdannende funktion i et moderne samfund. Derfor er der behov for at området gøres mere synligt. Eller rettere det er allerede synligt, for ellers kunne politikerne ikke få noget ud af at føre symbolpolitik på det. Men opgaven er at få gjort områdets nødvendighed gjort synlig,« siger Jørn Langsted, der navnlig er »chokeret« over de vidtrækkende besparelserne i England. Men ifølge Uffe Østergård bør Storbritannien imidlertid netop fremhæves som et sted, hvor argumentationen for besparelserne er på plads.

»I resten af Europa skærer man mest ned de steder, hvor det har symbolsk værdi - som for eksempel på kulturområdet, mens man ikke er villig til at se på for eksempel overførselsindkomster. Det ville jo virkelig flytte noget, hvis man så på udgifterne til pensionisterne, men det tør man ikke. Jeg synes, at man i Storbritannien viser større handlekraft ved at reformere hele overførselsøkonomien. Og her må man så sige, at når alle skal spare, så må kulturen også holde for,« siger Uffe Østergård.

Serie

Kulturen får kniven

Overalt i Europa skæres der i kølvandet på den økonomiske krise kraftigt ned i kulturbudgetterne.

Information beskriver i den kommende tid konsekvenserne af besparelserne i en række lande.

Seneste artikler

  • I Tyskland produceres der for meget kultur

    19. november 2010
    I Tyskland er der inden for de seneste to år skåret ca. 10 pct. af kulturbudgetterne. Men flere penge vil ikke løse kulturlivets problemer, mener professor i kulturmanagement
  • Britisk kultur skæres ind til benet

    15. november 2010
    Især regionale museer og kulturinstitutioner vil lide under de omfattende nedskæringer
  • Italiens kulturpolitik ligger i ruiner

    9. november 2010
    Lørdag morgen styrtede Domus Gladiatorum, gladiatorernes gymnastiksal i Pompeji, sammen. Kulturarven risikerer at gå yderligere i forfald på grund af nedskæringer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Sarpsborg

Jamen det er sandt. Et soleklart eksempel på at vi ikke bare er blevet fattigere, men også dummere.

Begrebet "videnssamfundet" var en reminder om noget der er gået tabt!

Martin Jeppesen

Jeg synes især Hollands besparelser er værd at bide mærke i, ikke så meget på grund af tallene men mere med henblik på hvor besparelserne foregår - kulturarven bevares, men støtte til unge kunstnere (ofte lig med nyskabende og provokerende kunst, som kan være med til at omdefinere det kulturelle klima) skæres fra.

Der er vist ikke nogen tvivl om hvis indflydelse det er man ser her.

Chris David Bonde Henriksen

For lidt over 200 år siden bombede englænderne København. Flere bygninger brændte, herunder Københavns Universitet ved Frue Plads. I årene efter krigen gik staten praktisk talt bankerot. Ikke desto mindre besluttede man at opføre bl.a. den nuværende hovedbygning ved Frue Plads.
Legenden vil vide, at Kong Frederik den 6. udtalte følgende om denne betragtelige investering i den prekære økonomiske situation.

"Fordi vi er fattige, behøver vi ikke også at være dumme."

Det skal jo lige siges om tallene fra Storbritannien at nedskæringerne af kulturbudgettet ikke er større end nedskæringerne på alle andre områder!
Storbritannien skærer ca. 25% af HELE statsbudgettet, så det er vel rimeligt nok at kulturbudgettet også tager sin del...