Københavns Hovedbibliotek tog ikke blot imod med åbne døre, men med åbne bøger, i det, der på forhånd blev kaldt Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning med deltagelse af et par hundrede forfattere. Bøgerne var lagt i en stor cirkel lige inden for hovedindgangen, så man måtte kante sig udenom - og lige her i 'Udkantsdanmark', løb jeg lige ind i en såre veltilfreds Egon Clausen, som ud over at være forfatter med opvækst i det vestjyske er medlem af Dansk Forfatterforenings hovedbestyrelse.
»Det er en sejr!« kundgjorde han glad.
»Hvad er en sejr?« spurgte jeg.
Så fortalte han, at Per Stig Møller (K) personligt lige havde læst tre tekster op andetsteds på biblioteket, og at det havde været en stor succes, da kulturministeren læste den tredje tekst op - et dokument, som lovede, at de påtænkte besparelser på litteraturstøtten var taget af bordet. Folk havde klappet. Det drejer sig om 16,4 millioner kroner.
»Det bedste er,« sagde Egon Clausen, »at de nu bliver skrevet ind i finansloven«.
Dermed fik ministeren taget gassen af den protest mod besparelsen, som fik opbakning af cirka 250 forfattere i København og Århus, hvor der var et tilsvarende arrangement. En protest, der klogeligt, men let gennemskueligt var camoufleret som »danske oversættere og forfatteres tak for litteraturstøtten gennem tiderne«. Hellere være positiv end negativ.
Svineproduktion
Så løb jeg ind i Henrik Nordbrandt, der var sur.
Han har tidligere været sur over flere ting - dels at han er fyldt 60 år, dels at der er så meget november i Danmark, hvilket han beskrevet i et sine mest citerede digte. Der stod ellers på forsiden af Politiken for nylig, at han er blevet glad, så hvad var han nu sur over?
»Jeg er sur, fordi jeg havde håbet, at de tog alle pengene fra os i stedet for. Så var tavlen vasket ren, og vi kunne igen begynde at skændes om, hvem der skal have dem. I stedet får vi dem tilbage. Øv!«
Altså en surhed på skrømt. Det måtte det være, Henrik Nordbrandt havde lige læste op af sine nye digte blandt andet et om svineproduktion - alene ordet! Hvor producenterne får læst og påskrevet med fare for, læste han, at disse til gengæld vil kalde hans digt noget bras.
Blandt tilhørerne var Anne Ohm, lyrikelsker og ansat inden for landbruget, dog ikke som malkepige, men miljøøkonom.
»Jeg følte, det var henvendt til mig,« sagde hun bagefter og tilføjede: »Et provokerende og sjovt digt, ikke helt retfærdigt, men det siger lidt om vores image i befolkningen.«
- Er der noget, du kan tage med dig til Axelborg?
»Vi kan jo køre en imagekampagne til foråret,« foreslog hun konstruktivt.
Så løb jeg ind i Klaus Rifbjerg på vej ud efter at have læst op. Han mente nok, at kulturministerens pengepose mageligt kunne have været dobbelt så stor uden at nogen ville protestere.
I det hele taget løb jeg ind i.
Den næste, jeg løb ind i, var Jan Sonnergaard, der noget skeptisk mente, at kulturministeren kunne have en vis egeninteresse i at komme til lommerne, idet De Konservative står svagt, og vi nærmer os et valg. Så mange penge var der jo heller ikke tale om.
Røde lejesvende
Hjemme igen lå der allerede en pressemeddelelse på nettet fra kulturministeriet, underskrevet af Per Stig Møller, der sluttede med ordene: »Jeg er glad for, at jeg i dag i dette litterære forum kunne overbringe den gode nyhed, at det økonomiske grundlag for biblioteksafgiftsordningen og for støtten til litteraturen nu er sikret. Litteraturen er en vigtig del af det danske kunst liv, og det ligger mig meget på sinde, at støtten fastholdes, så vi også i fremtiden vil kunne nyde godt af berigende og bevægende dansk litteratur.«
Egentlig var der ikke noget stort publikum lørdag trods det massive forfatteropbud. Et sted talte jeg fem lyttende omkring en forfatter. Surt show! Til gengæld var aktionen effektivt, og jeg har Egon Clausen mistænkt for at have lobby'et sig til resultatet. Han og kulturministeren er gamle kolleger fra DR's fortid og blev som sådan hængt ud for nylig som røde lejesvende på tv.
