Læsetid: 3 min.

Kunstverdenen er gennemsyret af magtspil

Dansk kunstliv er fyldt med magtspil, der har afgørende indflydelse på, hvem der bliver til noget, og hvem der ikke gør. Det sætter en ny magtliste kritisk fokus på
Ifølge gallerist Christina Wilson, der selv er placeret som nummer 25 på listen, spiller netværk en afgørende rolle for magtfordelingen i dansk kunstliv.

Ifølge gallerist Christina Wilson, der selv er placeret som nummer 25 på listen, spiller netværk en afgørende rolle for magtfordelingen i dansk kunstliv.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

18. november 2010

Fem museumsdirektører, tre kunstnere, en gallerist og en mæcen. Sådan fordeler magten sig øverst i det danske kunstliv, hvis man skal tro Informations kunstanmelder Michael Jeppesens personlige top-tiliste over de mest magtfulde aktører i den danske kunstverden.

Listen er sammensat ud fra kriterier som netværk, anerkendelse, økonomi og gennemslagskraft og toppes af den danske kunstner Olafur Eliasson, efterfulgt af museumsdirektørerne Poul Erik Tøjner og Karsten Ohrt fra henholdsvis Louisiana og Statens Museum for Kunst.

Ifølge Tom Hermansen, magister i kunsthistorie og kunstkritiker ved Jyllands-Posten, er listen et tiltrængt oplæg til debat, som forhåbentlig kan være med til at sætte fokus på de magtrelationer, som er en uomtvistelig, men underbelyst del af den danske kunstverden.

»Man kan altid diskutere, hvordan en magtliste skal se ud, men alene ved at lave den, er man med til at pege på, at der finder et magtspil sted i kunsten. At der faktisk er forskel på at være Poul Erik Tøjner på Louisiana og Finn Terman på Randers Kunstmuseum - og det er fint at få gjort opmærksom på,« siger Tom Hermansen, der mener, mange danskere har en alt for naiv forestilling om, at kunstnerisk kvalitet er en objektiv størrelse.

»Hvis man tror, at kunstlivet er gennemskueligt og gennemsigtigt i den forstand, at det altid er de dygtigste kunstnere og kunsthistorikere, der kommer til tops, så tager man fejl. For det er det i hvert fald ikke kun. Kunst er en diffus videnskab, og det betyder, at der for et meget stort rum er powerplay og magtspil,« siger han.

Ifølge gallerist Christina Wilson, der selv er placeret som nummer 25 på listen, spiller netværk en afgørende rolle for magtfordelingen i dansk kunstliv.

»Det afgørende er, om man kender nogle mennesker, så man kan få sine ting igennem. Jo mindre, der bliver sagt, jo bedre er det ofte. Det er vilkårene i kunstlivet - på samme måde som det er vilkårene i det politiske liv og i erhvervslivet,« siger hun.

Værdiløs liste

Rektor for Kunstakademiet i København Mikkel Bogh er imidlertid ikke imponeret over magtlistens udformning. Han kalder den slet og ret »værdiløs og i bedste fald til grin«, fordi den i alt for høj grad fokuserer på personer frem for diskurser og på det lokale frem for det globale.

»En ting er, hvem der køber og kuraterer de store udstillinger og har den institutionelle tyngde, der skal til for at lokke publikum ind og dermed medvirke til at forme deres opfattelse af, hvad kunst er. Noget andet er, hvem der sætter de faglige kunstneriske dagsordener, og det er ikke nødvendigvis de samme. Der kommer en masse indflydelse udefra, som ikke har særlig meget med Danmark at gøre, men som handler om diskurser og interessefelter i en globaliseret kunstverden - og som danske kuratorer og hovedrige samlere er stærkt påvirkede af,« siger Mikkel Bogh.

I stedet for at se på hvem, burde man hellere se på hvordan, mener han.

»Det kan godt være, der er en privat pengemand, der hedder Otto Detlefs (nummer syv på listen, red.). Men hvem er han inspireret af, og hvem påvirker hans synspunkter? Så kan man sige: Jamen, det er jo ham, der i sidste ende træffer valget. Ja, men hans smag og præferencer og dispositioner er jo dybt påvirkede af internationale strømninger,« siger han.

Kunstkritiker Tom Hermansen mener dog, det er en stor fejltagelse helt at se bort fra de enkelte aktørers indflydelse på magtbalancen i dansk kunstliv.

»Uden en direktør som Poul Erik Tøjner ville Louisiana ikke have haft den succes, museet har. Der sidder storsamlere og donatorer, som ganske rigtigt er påvirkede af udenlandske strømninger, men som sandelig også har et subjektivt syn på tilværelsen. Og endelig er det jo ikke på grund af de diskurser, der strømmer ind over landets grænser, at Mikkel Bogh er den rigtige for Kunstakademiet - det er han, fordi han er en af de dygtigste kunstteoretikere herhjemme. Så jo, selvfølgelig er der diskurser og strømninger på kryds og tværs, men man skal ikke undervurdere de enkelte personers magt og indflydelse.«

Se listen over de 100 mest magtfulde i den danske kunstverden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John V. Mortensen

"Hvem er højst, et tordenskrald - eller Rundetårn"? Den gamle bevingede sætning er nu blevet moderne i dansk kunstliv, hvor det mere gælder om, hvad tælleapparatet viser - end hvad tanker folk tager med hjem.

Kunst skal være et tju-hej-engangs-sus - ikke en oplevelse, man husker, fordi - det vil jo skærme for den næste "gode ide". Kunst var engang budskaber generation efter generation sendte videre til de næste, I dag er kunst gemt i engangsemballage, så man nemmere kan blive af med den.