Baggrund
Læsetid: 5 min.

Ophavsretten gør alle unge kriminelle

Den danske musik- og forlagsbranche var i sidste uge samlet til en stor konference for at finde svar på spørgsmålet: Hvordan håndhæver man ophavsretten, når de unge alligevel downloader ulovligt? Men problemet er ikke de unge, mener kritikere. Ophavsretten er en utidssvarende lovgivning
Kultur
8. november 2010

Den amoralske ungdom skal opdrages til at have respekt for kunsten. Det var en af hovedkonklusionerne på en stor konference med det progressive navn Skal ophavsretten afskaffes?, som blev afholdt på Dansk Design Center i sidste uge. Konferencen afholdes netop i år, hvor ophavsretten har 300 års international jubilæum.

»Der ligger en stor opgave foran os i at opdrage og uddanne de unge mennesker. Der skal skabes respekt for den kulturelle fødekæde,« sagde jurist Peter Schønning fra talerstolen. Som dem tidligere øverste ansvarlige embedsmand i Kulturministeriet, som forfattede den nugældende ophavsret, var Peter Schønning blot én ud af flere nøglepersoner til konferencen, som var vel besøgt af både musik- og forlagsbranchen, foruden en mindre hær af ophavsretsjurister og juraprofessorer.

»Vi er ved at tabe generationskampen,« som formand for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling bedst kunne beskrive branchens presserende problem: Den unge generation down-loader og fildeler i ét væk, og vi har dermed en lovgivning, der gør næsten 100 procent af de unge til kriminelle.

Konferencen kredsede altså om spørgsmålet: hvordan kan vi udjævne den klokkeklare modsætning mellem lovgivningen og brugernes reelle praksis? Og svaret: opdragelse. De amoralske unge skal blot lære, én gang for alle, at det er forkert at stjæle.

»Det er på tide, at forældrene tager et ansvar for deres børn og deres internet-vaner. Vi er nødt til at italesætte problemet, og hvis det kommer dertil, må forældrene jo lave koder på netværket eller lignende praktiske foranstaltninger,« sagde formand for Dansk Musiker Forbund Anders Laursen i sin tale til det store publikum. For hvis ikke de unge begynder at respektere ophavsretten, så risikerer kreativiteten at dø fuldstændig ud, lød bekymringen fra Anders Laursen og flere af konferencens talere.

Fildeling øger kreativitet

Men opdragelse og løftede pegefingre er et utidssvarende svar på et efterhånden gammelt spørgsmål, mente nogle af kritikerne på konferencen. Det hjælper ikke at moralisere, argumenterede de, og desuden er det en udbredt misforståelse, at fil- deling og omgåelse af ophavsretten vil dræbe kreativiteten:

»Jeg køber ikke, at den ulovlige fildeling vil være kreativitens forfald. Tværtimod tror jeg på, at det fremmer kreativiteten,« forklarede juraprofessor i ophavsret Steven Hetcher fra Vanderbilt Law School i Tenesee, som i anledning af konferencen var blevet fløjet til Danmark af det juridiske fakultet på Københavns universitet.

»Ungdommens deltagelse i kulturen er jo konstant voksende,« sagde Steven Hetcher til Information efter konferencen, mens deltagerne så småt var på vej ud i aftenregnvejret.

»Se blot på YouTube. Noget a la 300 millioner videoer bliver uploaded hver eneste dag på verdensplan.

Og nej, det hele er ikke kunst, men hele udvekslingen af musik og billeder fremmer bare nye talenter og udtryksformer. De digitale værktøjer også de ulovlige gør ungdommen mere kreative, end de har været før, simpelthen fordi de har de tekniske muligheder,« siger Steven Hetcher.

Alle unge er kriminelle

At omfanget af de unge, fildelende kriminelle er stort og voksende, kan der ikke sås nogen tvivl om. Amerikanske undersøgelser viser, at knap 80 procent af musikken på de amerikanske unges mp3-afspillere kommer fra ulovlige downloads. Og en ny dansk undersøgelse foretaget af Akademikernes Centralorganisation, hvor man har spurgt unge akademikere, der er ved at skrive speciale, om deres internetvaner, taler sit tydelige sprog: 87 procent af de studerende downloader i større eller mindre grad ulovligt fra internettet. Og de, som ikke gør, oplyser, at det blot er fordi, de ikke kan finde ud af det rent tekniske.

»Og de her unge mennesker skal altså forestille at være landets kommende ledere og meningsdannere,« sagde chefkonsulent ved Akademikernes Centralorganisation Henrik Ahlers, da han fremlage resultaterne for forsamlingen. Men at undersøgelsens resultater skulle være et udtryk for, at hele ungdommen er moralsk fordærvet, er ikke nødvendigvis tilfældet, mener han. Undersøgelsen viser nemlig også, at der blandt de adspurgte generelt er en bevidsthed om at støtte op om de små kunstnere.

Når der alligevel foregår så mange ulovlige down-loads, er det nærmere et spørgsmål om funktionalitet og udvalg, viser undersøgelsen. Den ulovlige fildeling er nemlig ofte nemmere at komme til og i øvrigt mere brugervenlig, eksempelvis fordi de ikke er afhængige bestemte programmer eller styresystemer:

»Det er altså socialt acceptabelt at downloade, fordi det er lettere ikke billigere. Og det er en vigtig pointe,« sagde Henrik Ahlers.

Alligevel var der udbredt enighed blandt de fleste konferencedeltagere om, at det kræver en mentalitetsændring hos ungdommen, hvis man skal komme fildelingen til livs. Og der var flere kon-krete bud på, hvordan man kunne gribe det an:

»Jeg tror på brev-modellen. Altså at man sender et brev til forældrene, hvor man gør opmærksom på, at deres børn sidder og foretager ulovligheder på børneværelset. Der skal selvfølgelig nogle skrappere midler i brug til de rigtig hard-core fildelere, men brevet kunne være en start,« sagde formand for Musikerforbundet Anders Laursen. Også informationskampagner rettet mod de unge kunne være en løsning, foreslog flere.

Kampagner virker ikke

Men at kampagner eller informationsbreve skulle kunne komme problemet til livs, tror Steven Hetcher ikke på.

»Nej, det har jo ikke virket før. Og det vil kun blive værre fra nu af. For jo nemmere det bliver rent teknologisk at flytte data, desto mere vil folk gøre det, og det er altså ikke et spørgsmål om den unge generations amoral. Det er et spørgsmål om teknologi og om, at ophavsretten og forretningsmodellerne er nødt til at følge med tiden,« siger Steven Hetcher.

Han mener, at den løftede pegefinger tværtimod gør det nemmere for folk at downloade ulovligt, når den konstant at sammenligner fildelingen med tyveri i klassisk forstand:

»Hele måden man taler om fildeling fremmer bare lysten til at gøre det. Metaforen om, at det er ligesom at stjæle hvad som helst andet, er simpelthen useriøst. For det er ikke det samme, og folk er ikke dumme.«

Hvordan er det ikke det samme?

»Jamen, hvis jeg stjæler din bil, så er du pludselig på gåben. Hvorimod, hvis jeg downloader et af dine numre, afhænger dit økonomiske tab jo af, hvorvidt jeg ellers ville have brugt penge på at købe nummeret. Og erfaringerne viser, at mange ender med at købe de sange, de er rigtig glade for, så de kan få dem i en god kvalitet, og så videre. Til gengæld hvis jeg ikke køber nummeret, så køber jeg måske en billet til din koncert, næste gang du er i byen. På den måde tror jeg på, at det økonomiske ofte vil udligne sig. Det er bare en lidt mere indviklet pengestrøm,« siger Steven Hetcher, som efterlyser nytænkning, både fra juristerne i forhold til ophavsretten og fra branchen:

»Der er simpelthen brug for nye forretningsmodeller. For jeg tror på, at folk efterlyser lovlige alternativer. Men så længe branchen pinedød holder fast i at bibeholde ophavsretten og forretningsmodellerne nøjagtig som de er nu, så længe vil folk downloade ulovligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I kan klage jer når den urimelige blankmedie-afgift stoppes . Og når I har taget jeres juridiske embeds-eksamen om, at kalde kopiering for tyveri er forkert og svarer til at kalde kloning for kidnapning .
Dette er en del af straffen for at vi uddannede flere advokater end sygeplejersker i 1980-90'erne ..

"»Og de her unge mennesker skal altså forestille at være landets kommende ledere og meningsdannere,« sagde chefkonsulent ved Akademikernes Centralorganisation Henrik Ahlers, da han fremlage resultaterne for forsamlingen."

Bare rolig, Henrik Ahlers. Ledere og meningsdannere rekrutteres aldrig fra majoriteten.

Det statslige voldsmonopol over juraen er åbenbart ikke alene blevet en for stor mundfuld for for det politiske segment inden for de seneste ti år, men er tilsynelandende også blevet en problematisk størrelse at begå sig med overfor den kommende generation. Men det er galimatias, rent ud sagt. Har man for dumt afskediget de frie forskere, der kunne fortælle om, hvad udviklingen naturligt bærer med sig, og så set sig gale på ungdoms-generationerne? Det tyder på en divergens i synspunkterne, der drejer sig om, hvorvidt tilgangen til verden skal lukkes af på vegne af undtagelserne snarere end reglen. Og reglen er, at mennesker vokser op med den omverden, som en ældre generation ikke kan genkende sig selv i. Men heller ikke kan forklare, hvorledes blev en konsekvens af dens egen gebærden sig i. Håbløst...

Med venlig hilsen

Jeg har forsøgt at skrive dette indlæg i flere omgange. Men det er hver eneste gang endt med en laaaaang udredning, som overhovedet ikke passer til kommentarsporet.
Så nu prøver jeg bare, at flå de vigtigste pointer ud og fremstille dem råt.

Først og fremmest er det her den virkeligt grimme side af musik- og filmbranchen vi her ser. Jeg fatter ganske enkelt ikke kunstnerne vil støtte op til den praksis - men man kan vel hurtigt glemme humanismen, når man står og skal lægge udbetalingen til et sommerhus i Tisvildeleje.

Derudover er lægger branchens strategi op til en kommerciel slagside, af de helt store. Teknologien er allerede så udviklet, at man ikke behøver downloade en film eller et stykke musik for at nyde det. Og i forhold til streaming kan de ikke gøre en skid ved brugerne. Med andre ord er vi ikke mange skridt fra en situation, hvor udbydere og brugere får opstillet et system, hvor branchen ikke har skyggen af juridiske muligheder for at gøre noget ved det - kort sagt taler vi bare om at man placerer serverne i en suveræn stat, der ikke har nogen nævneværdig lovgivning mod piratkopiering, og så er branchen fucked. De er fucked fordi man overhovedet ikke forholder sig til markedet ændrer sig - populært sagt kan man sige branchen forsøger at ændre markedet, istedet for at ændre sig med det.

Det næste er: Hvor stort er problemet reelt? Der er for nyligt lavet en svensk undersøgelse, der viser de svenske kunstnere overhovedet ikke oplever et fald i deres indtjening, selvom fildeling bliver mere og mere udbredt.
Det ændrer naturligvis ikke på det grundlæggende juridiske og etiske i det her. Men det er endnu et søm i kisten for den arkaiske forretningsmodel, man kører musik- og filmindustrien efter. Det smadrer i øvrigt også argumentet om at man tager brød ud af munden på de stakkels kunstnere...

En anden ting... Musik- og filmbranchen har helt urimelige muligheder for at påvirke lovgivningen og retspraksis. Erstatningskravene er oftest helt ude af proportioner - hvilket folk med arbejdsskader osv. nok får en ualmindeligt bitter smag i munden af. Der har f.eks. lige været en sag, hvor en arbejder fik 2 mio. i erstatning fordi han blev hjerneskadet af kviksølvdampe på hans arbejde... 2 mio. er skam også en slags penge, men hvis der følger en hjerneskade med i handlen ved jeg altså ikke hvor stort beløbet er. Der er så også lige den krølle, at manden måtte vente i årtier på at få afsluttet sagen og blive tildelt sin erstatning.
I samme forbindelse har branchen også, hvad der kan virke som urimeligt nemt, mulighed for at få udleveret personlige oplysninger om indehaveren af en given IP-adresse. At man kan blive nødt til at udlevere disse oplysninger i forbindelse med lovovertrædelser er jeg naturligvis helt med på. Jeg fornemmer bare antipiratgruppen har lidt for nemt ved at få fingre i oplysningerne - man må jo huske på der er tale om et yderst vigtigt tillidsforhold, mellem kunde og udbyder, som fogedretten har mandat til at gå ind og kræve brudt.
Problemet her er naturligvis, at man kan stille spørgsmålstegn ved fogedrettens kvalifikationer til at behandle disse sager. Kort og godt kunne jeg ihvertfald godt tænke mig man gik ind og undersøgte praksis på området.

Nu blev det alligevel langt - beklager.

Og så lige en lille stikpille til chokoladeskildpadden... Jeg forstår ikke hvorfor pokker han var med i kampagnen. Efter De Skrigende Halse fandt han verdens bedste sikring mod piratkopiering... Der er jo ingen der gider kopiere de lortefilm han har lavet sidenhen ;)

Ibsens Skibsgebis

Har konstateret at flere og flere kunstnere er begyndt at lægge deres materiale til gratis download, sammen med et link til paypal el lign.
Kunstnere og forbrugere bør mødes udenom disse selskaber! Det er dem der er skyld i, at en CD koster 150kr. De har haft for meget magt al for længe.

Lad kulturen flyde frit!

sæt priserne på cd'er ned til en 50er, så kickstartes salget ----de fleste folk kan forstå, at man i det lange løb ikke kan stjæle kunstnernes værker, men prisen skal modereres kraftigt !

Optaget musik er konserves. Musik er noget værd, når den udføres, den ER kun musik, når den udføres. Film er et lidt andet problem.
Vejen frem er at give kunstnerne andre indtægtskilder, f.eks. i form af en generel borgerløn, der ville koste det danske samfund 1/3 af statsbudgettet - men spare os for uendeligt meget.

Jeg mener at man skal gå tilbage i tiden og se på hvorfor fildeling er opstået. Jeg kan huske da CD´en blev præsenteret. Dette nye fantastiske produkt, som kun kostede 5 til 10 kr at producerer i forhold til LP´en, som kostede over 50 kr. Hvad gjorde pladeproducenterne. De satte prisen op med næsten 50 %. Men de havde de ikke bemærket internettes indtog, hvor nogle dygtige unge mennsker opfandt fildeling. Så min egen køkkenbords teori er at hvis de havde bibeholdt den samme fortjenste pr solgt enhed på Cd´erne, som på LP´erne, altså en salgspris på 30 til 50 kr, ville udviklingen med fildelingen, ikke været gået så hurtigt, og brugerne ville havde fundet prisen mere retfærdig. Så efter min mening er det et selvforskyldt problem for pladeproducenterne. Det var dengang at sangerne blev tilbudt imellem 1/2 til 1 milliard for en kontrakt.

Martin Svendsen

Musikbranchen tjener fortsat rigeligt med penge.

Alligevel forsøger de at undertrykke udviklingen med lovgivning, afpresser unge med trusselsbreve á la "betal et sekscifret beløb kontant eller bliv sagsøgt for et syvcifret", tager overpriser for deres produkter, tvinger uduelige DRM modeller ned over hovedet på lovlydige kunder, osv., osv...

Og så kalder de de unge amoralske?

Enhver branche der erklærer krig mod deres egne kunder fordi de udnytter teknologiens muligheder, graver deres egen grav. Musikbranchen eksisterer rent faktisk for deres kunders skyld, ikke omvendt (!)

Jacob

Jeg tror din teori holder meget længere end til dit køkkenbord.
Først og fremmest hører man jo igen og igen, at forbrugerne synes prisen er for høj på musik, når der snakkes om hvorfor folk downloader ulovligt.
Så jeg tror ikke der er meget tvivl om meget af forklaringen, ligger i branchen forsøger at holde et urealistisk prisniveau.
En ting der i øvrigt ret godt understreger grådigheden i branchen er hvad der skete, da man fjernede "underholdningsafgiften" tilbage i 90'erne. Underholdningsafgiften var et levn fra krigens tid og udgjorde (så vidt jeg husker) omkring 20 per enhed. Den blev så fjernet, under stor mediebevågenhed, og branchen så sig nødsaget til at sætte priserne ned med cirka 20 kroner - hvis man husker rigtigt godt efter kan de fleste sikkert godt genkalde sig den korte periode, hvor en CD kostede 130,-. Men hvad skete der? Efter et par måneder sneg prisen sig igen op på 150 og sidenhen 160 ,-, for en ny CD.
Med andre ord vandt grådigheden, da man så sit snit til at kunne stikke en ekstra 20'er i lommen, for hver solgte enhed. Om det så var pladeselskaberne eller butikkerne, der scorede gevinsten, skal jeg ikke kunne sige. Men det er for så vidt også underordnet. Primært fordi musikbranchen tydeligvis blander sig yderst aktivt i prissætningen på musikmarkedet - IFPI's sag mod CD-Wow er et oplagt eksempel herpå.

En 300 år gammel lov tiltænkt at beskytte bogtrykkerne, og så i dag mener man, at den også skal beskytte pladebranchen, filmbranchen, spilbranchen og pornobranchen?

Come on - hvad tænker man på?

Den tekniske udvikling har forlængst overhalet tiden hvor eksklusive medier som LP'er, og cellouidstrimler, kunne fastholde eneret på produkterne.

Nye tider kræver ikke 300 år gamle love for at opretholde en urimelig høj indtjening for disse brancher. Der er stærkt brug for dels nytænkning, samt en opgivelse af tidligere tiders monopolgrådighed.

Spilbranchen har overhalet Hollywood rent indtjeningsmæssigt, og der kommer hele tiden ny titler ud. Går det så dårligt, må man spørge?

Og så al den forplumrede juridiske snak om tyveri, der jo ikke har noget på sig.
Tyveri kræver at man bortfjerner en fremmed, rørlig ting, der er i en vis form for varetægt...
Man kan altså ikke røre ved filer på en pc.

Det er altså ikke tale om tyveri, hvorfor man ikke kan tale om kriminalisering af en hel årgang unge, (og ældre) - der er trods alt kun tale om en krænkelse af retten til at benytte et "intellektuelt produkt".

Hele piveriet omkring ulovlig fildeling er opstået fordi branchen har måtte erkende, at brugen af torrentfiler anonymiserer de produkter der downloades, hvorfor beviserne er endog overordentligt svære at fremskaffe i en sådan civil sag.

Og så sætter man en flok gamle mænd til at diskutere dette, som om det er visdomsord der kommer ud af munden på dem.
Alene det at man skelner mellem "analoge" og "digitale" medier når man skelner mellem hvad der er lovligt at kopiere og hvad der ikke er, er jo en dødsejler i sig selv.

Og så skulle forældrene - hvis computertekniske kunnen ofte er ikke eksisterende - og i alt fald mindre end hos børnene, til at kontrollere og begrænse og hvad ved jeg, samme børns forbrug af nettet, det er der vel ingen der for alvor tror på?

Moralsk forfald - ja det talte man også om i halvtredserne, da tegneserier holdt sit indtog, jeg synes nærmere der er tale om, at de unge i dag har forstået mulighederne i de ny medier, altså er kreative.

Lars Peter Simonsen

Musikbranchen er en ting, musikere, sangere og sangskrivere og komponister en anden, det er ikke mange udøvende, der får milliardkontrakter, sku' jeg hilse og sige. Royaities er komponisternes indtjeningsmulighed, og hver gang der downloades i stedet for at købe, går vedkommende glip af en indtægt. At nogen så "forærer" deres rettigheder til industrien, skal vel ikke gå ud over dem der ikke gør det.
http://da.wikipedia.org/wiki/Royalty

Lars

Det er jo fuldstændigt underordnet, at komponisterne ikke får alverden i royalties. Det er vel bare ris til egen røv.
For komponisterne får jo heller ikke en skid ud af den fremgangsmetode musikbranchen aktuelt benytter - de indtægter antipiratgruppen skaffer ved deres piratjagt går jo til at drive antipiratgruppen.
Derudover står det vel ikke hugget i sten, at komponister udelukkende skal tjene deres penge på royalties. Hvorfor kan komponister ikke sælge deres produkter, på nogenlunde samme måde som alle mulige andre brancher sælger deres produkter? Hvis jeg f.eks. køber en Tefal stegepande skal Tefal jo ikke have et beløb hver gang jeg steger en bøf.
Selve musikerne kan på samme måde også overveje, om ikke der var alternativer til at forfølge deres kunder, i jagten på penge. Man kunne måske forestille sig musikere primært tjente deres penge på at spille musik, istedet for f.eks. at have KODA til at jagte små erhvervsdrivende - en håndværksmester må ikke engang udstyre sine biler med radioer, uden at skulle betale afgift til KODA, selvom både ham selv og hans ansatte betaler deres medielicens... Det er sgu da et sygt og småligt system.

Henrik Sarpsborg

Hallo! Musiklivet er ved at være fuldstændigt dødt efter et tiår med ulovlig download. Vi ser det gennem promovering af Gasolin Greatest Hits Nr. 2041!

Der er ikke længere penge til sangskrivere, musikere og producere der bruger dag ud og dag ind på at skabe underholdning til andre.

Skal de der laver TV så heller ikke have løn for sin tid og sit engagement? Forfattere? Film Instruktører? Hvorfor? Der er da nok af mennesker der gider at se og lytte!

Skal ejendomsretten ikke længere gælde? Jep, bryd bare ind hos naboen, og se hvad dér skér! Gå bare ind i en butik og tag for dig! Er det dér vi skal hen??

Det er fuldstændigt horribelt at man insisterer på at musikere ikke skal kunne aflønnes for deres værker, som det koster dyrt i udstyr, tid og penge for at producere!

Den eneste grund til at dette har kunnet lade sig gøre er at teknologien har haltet bagefter. Heldigvis er der digital fingeraftryksteknologi der kan ændre sagen.

Der er Internationalt en lobby af piratpartier, som i Sverige, der insisterer på at ophavsretten falder.

Der er sgu ikke noget galt med lovgivningen, og det er ikke den der gør folk til kriminelle. Det er en kombination af teknologi der ikke har kunnet følge med, og udbredelsen af hæmningsløs griskhed i samfundet!

Hvis man vil have en vare, så betaler man. Hvis man ikke vil, så gør man ikke.

Musik er en vare. Bøger er en vare. Film er en vare. Slik er en vare. Huse er en vare. Biler er en vare.

Respektér at nogen gør et stykke arbejde for at underholde andre!

Magne har ret,

MEN, hvis priserne var rimelige og hovedparten gik til kunstnerne, saa ville fristelsen for at piratkopiere vaere meget, meget mindre.

Jeg er selv mere bekymret over at de unges lommepenge idag gaar til sms-er!

Magne

Først og fremmest tror jeg ikke der er nogen der taler for at afskaffe ejendomsretten. Det gør jeg ihvertfald ikke.
Derudover er det jo tydeligvis ikke sandt, at musikbranchen er ved at dø. Der bliver ikke udgivet mindre musik og som nævnt peger en svensk undersøgelse på musikerne heller ikke mister indtjening.

Min pointe er bare at musikbranchen røvrender deres kunder, og loven og domstolene hjælper dem med det.
Så det handler ikke om man skal ophæve ejendomsretten. Det handler bare om at man altså ikke kan blive ved med skide på forbrugernes retssikkerhed, udelukkende for at holde fast i forældede forretningsmodeller.

Musikindustriens største mareridt er at miste kontrollen over distributionen for så mister de også magten over kunstnerne. Det er den virkelige baggrund for industriens korstog mod fildeling. at kunstnerne så er så dumme at de lader sig spænde for den vogn, er jo uforståeligt.

Martin Svendsen

Her er en artikel, der omtaler den af flere nævnte svenske undersøgelse: http://politiken.dk/kultur/musik/article858809.ece

Stig har fat i det rigtige. Undersøgelsen viser at kunstnerne klarer sig bedre end nogensinde, mens pladeselskaberne taber omsætning. De er som mellemmænd trængt op i en krog af en teknologi, der gør dem mere og mere overflødige, og det kæmper de imod med næb og klør, med hele deres enorme PR-apparat kørt i stilling.

Lad være med at æde deres propaganda. Den digitale revolution er fantastisk for både forbrugerne og kunstnere, forudsat at de følger med udviklingen og udnytter de nye muligheder.

Der er intet der tyder på en nedgang i hverken kreativiteten eller produktionen af musik. Hvis du påstår dette i din argumentation bør du overveje, om du lader din tænkning dominere af pladebranchens spin, istedet for facts og realiteter.

Lennart Kampmann

Der er ikke ligeværdighed mellem på den ene side en musikindustri med et arsenal af advokater til at afgøre spidsfindigheder og på den anden side almindelige mennesker, der gerne vil betale for musik, men synes det er alt for dyrt.

Den manglende balance forhindrer udbud og efterspørgsel i at mødes og nå et passende leje.

Udbuddet er jo eksploderet, men prisen er fortsat høj. Det tyder på at markedet ikke er i balance.

Med venlig hilsen
Lennart

Henrik Sarpsborg

Jeg synes det er et miskmask af forskellige begreber der blandes sammen i denne tråd.

Ophavsretten er helt simpelt den lovsikrede ret, at den der skaber et stykke orginalt musik, også ejer dette stykke musik. Det der kan laves copyright på er tekst og melodi, samt selve lydproduktionen.

Copyright er en beskyttelse for ophavsmanden, så at andre (læs: store griske virksomheder) ikke scorer kassen på værket. Helt ligesom man laver copyright på et bildesign, et virksomhedsnavn, en stol, en film, en brødkniv ect. Storindustrien har jo produktionsmidler, så disse ting let kan kopieres, og ophavsretten er altså en sikring for den "lille mand".

Så snart en musiker/artist opgiver ophavsretten til sit arbejde, holder man op med at få penge for det. Derfor sælges musik slet ikke, men lånes ud i form af forskellige typer licenser der opdeles i forhold til anvendelse.

Det er de juridiske finurligheder af disse licenser det hele handler om. Når man får licens til at spille musikken på sin iPod, så kan man bruge den dér. Hvis man får licens til at bruge musikken i et Tv program, så kan man bruge den dér.

Teknologien sætter imidlertid begrænsninger på hvis man vil bruge musik på flere platforme på én gang, så derfor kan man kun købe én licens af gangen. Irriterende når man tror at man har "købt" et stykke musik, men som sagt er det en misforståelse. Man kan ikke købe musik, man kan kun låne den, da ophavsmanden ellers ville miste alle sine rettigheder.

Det er teknologien, som de fleste skælder ud på, og det har slet ikke noget med musikbranchen eller ophavsret at gøre, men derimod med at der mangler IT innovation der tilgodeser brugerne af musik. De platforme som musik sælges og afspilles på, kan i realiteten ikke håndtere at sælge licenser til musik, som det ser ud i dag.

Musik er ganske rigtigt efterspurgt som aldrig før, men de der virkeligt tjener pengene er salgskonsulenter og smarte Internetfirmaer, der forsøger at bøje ophavsretten, for at fortsætte deres pengemaskine, fordi de ikke vil vente på at der udvikles software der kan håndtere salg af musiklicenser. Samtidigt er der store medieaktører der kæmper om formater, og modarbejder fleksible løsninger for brugerne. Imens presses de små musikere og de mange der knokler bag de store artister på deres levebrød.

Så det handler ikke så meget om download, digital revolution, ophavsret mm. Men om store Internationale software firmaer der vil tvinge forbrugerne til kun at købe deres format, og om at de forsøger at udnytte situationen til at presse ophavsretten og musikernes lønninger.

Det har piratparti bevægelsen aldrig forstået, og agerer på den måde nyttige idioter for hæmningsløst griske Multinationale Selskaber, der vil skide dem et stykke, men lade dem gøre deres ting fordi det lønner sig for dem.

Den dialog der tilsyneladene er først på konferencen har altså været frygteligt misinformeret, og her har Kulturminiteriet under vores kære Regering jo en interesse i at flytte ressourcer til storkapitalen, og derfor agerer de "vil dumme" på dette område. Dertil kommer at fagforeningerne ikke har nogen gennemslagskraft længere, så de der sidder og kører løbet er købmændene, de store multinationale selskaber, understøttet af Regeringen der er på storkapitalens side.

Og så tror nogle få venstrefløjsaktivister at de er på den rigtige side når de opfordrer til "fri download" og ud med ophavsretten! Man græmmes..

Magne

Det er et langt og interessant indlæg, med rigtigt mange gode pointer, du har skrevet.
Men for mig at se er det ikke voldsomt relevant, for den overordnede diskussion.
Som forbruger ser jeg et problem bestående af to grundlæggende ting.
Først og fremmest hænger prisen ganske enkelt ikke sammen med efterspørgslen - folk vil simpelthen ikke betale 160,- for en CD og 200,- for en DVD. Med andre ord er pladebranchens juridiske korstog et korstog mod de frie markedskræfter. Nu skal jeg ikke gøre mig til den store liberalist. Men jeg er dog så meget frimarkedstænker, at jeg ikke mener det er statens opgave, at gå ind og hjælpe underholdningsbranchen med at opretholde et kunstigt højt prisniveau, på den måde folketinget og domstolene gør.
Dernæst så mener jeg ikke man uden videre kan henvise til ophavsretten, som en eviggyldig sandhed. Det er sådan set ikke fordi jeg er modstander er ophavsret. Som antydet i mit første indlæg finder jeg det lige så skadeligt, for debatten, at "fildelerne" mange gange antager et standpunkt, der ganske enkelt ikke er kompatibelt med begrebet ophavsret. Jeg mener bare man bliver nødt til at forholde sig til ophavsretten som hvad det er: En social konstruktion, der sådan set godt kan ændres.
I forlængelse af dette og første punkt mener jeg musik- og filmbranchen bliver nødt til også at kigge på egen praksis. F.eks. køber jeg ikke argumentet med ophavsretten beskytter komponisterne og de udøvende kunstnere. Undersøgelsen fra Sverige viser jo kunstnerne ikke lider noget økonomisk tab. Det kan så godt være komponisterne lider et økonomisk tab. Men der mener jeg så man bør se på royalty-konceptet og overveje om ikke tiden er løbet fra det. Jeg kan f.eks. overhovedet ikke se, hvorfor en komponist ikke kan sælge brugsretten til et stykke musik for en fast pris - grafikere og designere har benyttet den forretningsmodel, helt uden problemer, i årevis... hvorfor skulle komponister så ikke kunne bruge den?

Pointen er at jeg sådan set ikke mener ophavsretten er et problem eller man har lov til at ignorere den. Jeg mener bare, i tilfældet musik, at pladebranchen hverken handler i kunstnernes eller forbrugernes interesser. De handler udelukkende for deres egne interesser og disse interesser er ikke alene i modstrid med de frie markedskræfter og borgernes retssikkerhed - jeg mener faktisk også de i visse tilfælde er direkte ulovlig. Det er jo ikke nogen større hemmelighed, at prisaftaler (i strid med konkurrencelovgivningen) er vidt udbredt i branchen.... bare spørg en hvilken som helst pladeselskabsmand (uden for citat naturligvis).

Henrik Sarpsborg

Kim,

At supermarkederne og andre distributører tager 160,- kr for en CD, har da ikke noget med musikbranchen at gøre. Vejledende prissætning er ulovlig, så det står helt for Mærsk, FDB osv's egen regning. Det er dem du må klage til. De fleste køber dog musik betydeligt billigere andre steder, og du kan downloade et nummer ad gangen mange steder for 5-10 kr, afhængigt af hvor du handler. På CD Baby, som er de uafhængiges største online distributør, kan du købe nye CD'er langt billigere, og ofte endda finde gratis downloads. Så hvis du betaler 160,- kr for en CD, så er det fordi du handler i conveniance stores, og det er dem der bonger dig. Så prissætningsargumentet holder altså ikke. Det er jo dét der er den virkelige digitale revolution, at du nu kan handle musik Internationalt, hvor det passer dig, og udenom Brugsen, Føtex og Bilka og de andre led i kæden der flår dig.

Du skamrider den ene Svenske undersøgelse langt ud over hvad den kan bære. Det er bare ikke nogle konklusioner der holder Internationalt, og du kan altid finde nogle ekstremister i forskningen der har en finurlig undersøgelsesmetode der kan støtte storlobbyen, så den med at "en undersøgelse viser" køber jeg altså ikke, når hundreder af andre undersøgelser kommer frem til helt andre konklusioner. De kunstere der ikke lider nogle tab, skulle vel ikke være de selvsamme kunstnere der er lønnet af en af de fire store multinationale pladeselskaber? Prøv at undersøge hvor stor en andel af musikbranchen de rént faktisk udgør..

Masser af musikere sælger deres ophavsret hver dag under begrebet "work-for-hire". Der er masser af musikere der leverer varen på store hits, der har solgt deres bidrag for en slik, og lader folk i jakkesæt tjene pengene på grund af deres distributionskanaler og mediekampagner. Sådan fungerer musikbranchen. Det er så den praksis du synes vi skal have mere af. Så kan du få Jon efter Jon på din mp3 afspiller, hvor hverken artist, musiker eller producer tjener noget, men hvor et stort pladeselskab scorer det hele. For efterspørgslen på musik forsvinder altså ikke liige!

Royalties kaldes også for mekaniske rettigheder (mechanical licence), og er den ene helt centrale licens der giver opretshaveren sin andel. Så hvis du fjerner royalties, så fjerner du også incitamentet for alle de musikere der netop IKKE arbejder for store multinationale pladeselskaber.

De store multinationale selskaber ville elske at have en lobbyist som dig der taler deres sag som "almindelig forbruger". Så er vi nemlig ude over det her med konkurrence, og så skal vi nok få billigere og bedre musik!

Anne Marie Pedersen

Muskbranchen klarer sig jo fint! Så hvad er problemet egentlig med downloads. (Pladeindustrien klarer sig ikke særlig godt, men det gør producenter af forældet mekanik heller ikke. Brancher kommer og går som bekendt!)

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/09/24/180437.htm

Problemet er nok snarere, at unge mennesker er små årgange. Der er ikke nok stemmekvæg i dem, så hvorfor egentlig hører på deres mening når man laver en lov. Indfør hellere hårdere straffe til alle de fordømte uopdragne unge.

Anne Marie Pedersen

Det er menneskesynet den er gal med.

For hvad sker der for, at man stort set ikke kan få lov til at købe sig til noget som helst lovligt på internettet. Jeg vil selv ikke begå lovbrud og downloader ikke ulovligt fra nettet. Så når jeg er interesseret i at se et eller andet, så skal jeg altid downloade en masse programmer, oprette logins, klikke på en tilsendt mail, så skal jeg åbne min mail, læse betingelser, osv, osv. Det tager hurtigt tyve minutter.

DET ER VANVID.

Og bagefter har jeg kun ret til at se/høre pågældende download/stream i 24 timer. Dvs, hvis jeg pludselig bliver forhindret i at se/høre det, så må jeg starte forfra og betale igen. Hvis musik/film-industrien havde lidt mere tillid, og bare sagde "her download, når du har betalt xx kr., og så har du kopien for evigt, i god kvalitet, og din mand må godt kopiere den over på sin computer også, så ville jeg nok downloade for mange, mange flere penge. Moralen: Hvad med lidt tillid til folket, Måske har vi ikke alle en iboende tyv, som kun venter på sin mulighed for at stjæle. Måske vil langt de fleste gerne være ordentlige moralske mennesker, men bliver mødt med tekniske hindringer og mistillid, som ikke skaber et godt kunde-forhold.

Puh, lang omgang. Men måske er det derfor, at folk downloader ulovligt

Magne

Så du mener ikke de forskellige detailbutikker konkurrerer på prisen?
Detailbutikkerne sætter jo bl.a. deres priser på baggrund af den indkøbspris, de har hos distributørerne. Med andre ord er det ret nemt, for en distributør, at diktere udsalgspriserne, i strid med konkurrencelovgivningen - det er bare at sige "hvis ikke du sælger produktet til den og den pris, så får du ingen rabat".
At der ikke foregår ulovlige prisaftaler og at pladeselskaberne ikke har en finger med i disse er ganske enkelt naivt. Hvis pladeselskaberne ikke medvirker til at fastsætte udsalgsprisen ville der jo være forskel på priserne, alt efter hvilket selskab en plade udgives på. Men sjovt nok koster en nyudgivelse med Kylie Minoque altid det samme, som en nyudgivelse med Madonna i Danmark, selvom de udgiver deres musik på to forskellige selskaber.
At man så kan købe sin musik i udlandet ændrer altså ikke på disse forhold... IFPI kæmper jo aktivt for at begrænse forbrugernes muligheder for at købe musik billigere i udlandet - det europæiske forbud mod parallelimport af kulturgoder og fogedrettens lukning af danske internetkunders adgang til AllofMP3.com er to fremragende eksempler på hvordan pladebranchen ikke alene har interesse i at ødelægge enhver form for fri konkurrence på markedet, men også at de har succés med det. Så undskyld mig meget, hvis jeg ikke køber den med der er fri konkurrence på markedet og den eneste trussel mod denne er detailbutikkerne - men der er ganske enkelt ikke skyggen af bevis, der understøtter den påstand.

At den svenske undersøgelse muligvis ikke er repræsentativ for branchen internationalt modsiger jeg bestemt ikke. Men det er, så vidt jeg ved, den eneste af sin slags... Hvorfor den trods alt er bedre end rene gæt, som du ellers lægger op til.
Hvorfor der ikke findes lign. undersøgelser, fra andre lande, man kan støtte sig op af.... ja det kan man jo så undre sig over. Men hvis musikerne vitterligt lider så store økonomiske tab for tiden, som pladebranchen antyder, må de jo bare se at få lavet nogle undersøgelser, der understøtter deres påstande... Det man så kan spørge sig selv om, mens man venter på undersøgelserne, er hvorfor branchen ikke har lavet dem for længst - måske de har en fornemmelse af hvad resultaterne, af undersøgelserne, vil være og det er derfor de bruger flere penge på at sagsøge folk end at afdække omfanget af problemet for kunstnerne?

Jeg skriver i øvrigt intet om komponister eller studiemusikere skal sælge dem selv for håndører. Jeg siger bare at jeg ikke køber argumentet med de skal leve af royalties - jeg har ikke bedt dem om at leve af royalties. Som sagt kan grafikere og designere sagtens klare sig, også selvom deres indtjening ikke nødvendigvis afhænger af hvor mange enheder der sælges. Hvorfor det oplagte spørgsmål er: Hvorfor kan komponister ikke sælge deres kreative produkter på samme måde som visuelle kunstnere (i.e. grafikere og designere) kan?

Dine stikpiller om det skader kvaliteten af musikken tager jeg i øvrigt også med ophøjet ro. Selvom det er en svær diskussion, at tage helt objektivt. Vil jeg alligevel påstå det sgu ikke er pladeselskaberne, der tilføjer musikken nogen som helst form for kunstnerisk kvalitet. Jeg frygter ihvertfald ikke mine muligheder for at nyde musik bliver begrænset til Jon, hvis pladeselskabernes roller som fordyrende mellemled bliver begrænset - ja hvis jeg skal sætte det på spidsen tror jeg nærmere vi mere ville blive forskånet, for den slags, hvis pladeselskaberne ikke havde så stor magt til at forpurre den frie konkurrence.

Det skal lige indskydes, at jeg heller ikke downloader ulovligt. Men jeg streamer lystigt både musik, serier og film på nettet - hvilket i øvrigt er fuldt ud lovligt, bare man ikke downloader filen og gemmer den på sin computer.

Men og det er det "men" musik- og filmbranchen burde overveje at forholde sig alvorligt til. Jeg bruger rigtigt mange penge på det alligevel. For det jeg bruger streaming til er at blive introduceret til en hel masse forskellige ting, som jeg så kan vurdere om jeg har lyst til at bruge penge på eller ej. F.eks. "prøvesmager" jeg en helvedes masse tv-serier, og finder jeg noget jeg kan lide, så køber jeg det på DVD. Seneste eksempel er Breaking Bad, som jeg har investeret i. Den serie ville jeg ikke være blevet introduceret til, hvis det ikke var fordi jeg kunne streame den på nettet - så vidt vides sendes den ikke på nogle kanaler man, lovligt, kan modtage i Danmark.

Martin Svendsen

Magne skriver "Copyright er en beskyttelse for ophavsmanden, så at andre (læs: store griske virksomheder) ikke scorer kassen på værket."

Ja, gid det var sådan. Det var jo den oprindelige intention med copyright. Men den aktuelle problemstilling handler jo om privatpersoner der frit kopierer og deler værker uden profitmotiv, og store amoralske virksomheder der kræver almindelige menneskers frihed indskrænket og sagsøger enlige mødre for millionbeløb (http://news.cnet.com/8301-1023_3-20021735-93.html).

Der er ingen der taler for kommerciel udnyttelse af værker uden kunstnerens tilladelse.

Alt det du nævner om licens brillierer lige præcis ved at være 100% umuligt at håndhæve i praksis. Vi bliver nød til at tilpasse lovgivningen til teknologien, istedet for at klamre os til en håbløs og destruktiv løsning baseret på massiv repression.

"Vi bliver nød til at tilpasse lovgivningen til teknologien"

Det er jeg så lodret uenig i. Lovgivningen skal ikke dikteres af teknologien. Blandt mange store problemer ved den tankegang er at vi så i praksis vil lægge en stor del af lovgivningsprocessen, over i hænderne på de private virksomheder og/eller markedskræfterne.

Jeg mener derimod teknologien er løbet fra pladeselskabernes forretningsmodel og det derfor ikke er lovens og domstolenes opgave, at indrette sig for at beskytte denne forretningsmodel.
Der er en subtil, men væsentlig, forskel på de to holdninger.

Martin Svendsen

@Kim Sørensen:

Jeg lægger ikke noget generelt princip frem, men snakker om noget helt specifikt: Loven om ophavsret blev skabt til en verden hvor information blev distribueret på fysiske medier (bøger, plader, cd'er, etc.) produceret centralt, og ikke til den moderne verden hvor information kan kopieres uendeligt og omkostningsfrit af enhver borger til hver en tid. Det er let at håndhæve ophavsret i en verden af få, store og synlige producenter, men umuligt i en verden med udbredt, decentral distribution på internettet, uden at ty til et urimeligt mål straf og repression (og selv dér vil det næppe fungere).

Jeg er helt enig med dig i det du skriver.

Martin

Ja jeg fornemmer også vi grundlæggende er ret enige i det her spørgsmål.
Det var bare lige den enkelte sætning om loven skal tilpasses teknologien, jeg gerne lige ville kommentere. For den kunne tolkes som udtryk for en temmelig radikal holdning. Ikke at jeg egentligt troede du abonnerede på den holdning - den kunne bare læses på to måder og derfor kunne debatten hurtigt blive afsporet, hvis folk fik fat i den "gale" udgave :)

Ophavsret er et af de mest grundlæggende områder for en borgerlønsordning!

Henrik Sarpsborg

Der er digital fingeraftryksteknologi på vej der vil løse mange af de nuværende problemer med at håndhæve lovgivningen, så der er ingen grund til at ændre lovgivningen. Ej heller at ændre roayalties konceptet. Det er netop royalties der skal sikre de små musikere, og musikalsk innovation i fremtiden! Ellers vil man blot se musik som top 10 lige nu i overflod, uden bredde, og kun for teenagere.

Jeg synes man skal afstå med at sammenblande ophavsretten med forretningsmetoderne hos de store aktører i musikbranchen.

Det er vidt forskellige ting, og har intet med hinanden at gøre.

Ophavsretten er akkurat ligeså grundlæggende som ejendomsretten. Og hvis den ene falder, vil det være en logisk konsekvens at den anden også gør det.

Kommer vi dertil, ja så bliver det en helt anden debat..

Magne

Det er da noget sludder... De "små" musikere har overordnet to måder at tjene penge på deres musik:

1) De kan tage ud og spille den live
2) De kan sælge den til store etablerede kunstnere.

I det første tilfælde er diskussionen ikke relevant, da de bliver aflønnet med et beløb fra spillestedet.
I andet tilfælde er diskussionen heller ikke relevant, da de veletablerede kunstnere bare kan betale deres leverandørere ordentligt.

Hvordan det nuværende system skal sikre den musikalske innovation har jeg godt nok også svært ved at gennemskue - er det noget du har tænkt dig at løfte sløret for?

Tobias Haahr Lorenzen

Kreativitetsspørgsmålet minder mig om en af konklusionerne Clay Shirky ("internet-guru") frembragte i en tidligere artikel her på information kalder "Om 15 år vil aviser være ligeså forældede som telegrammer".
Han sagde nemlig også at de mange online sociale medier (som fx youtube, facebook, myspace mm.) har vist at mennesket er langt mere kreativt end vi førhen troede.
Artiklen her havde ellers ikke noget med ophavsret at gøre, men jeg vil tillade mig selv at være lidt romantisk og pege i retning af en sammenhæng, en "anelse" som H. Steffens ville have sagt.

Paul Peter Porges

Jeg vil lige tilføje at jeg synes det er urealistisk at musikere, komponister, pladebranche, osv. nogensinde skal kunne udkonkurrere ulovlige (gratis) downloads. Ingen kan konkurrere med noget der er nemt og gratis.

I min optik er det største problem stadig at det er for besværligt at købe musik lovligt. Desuden har man ikke tiltro til at et branche der chikanerer kunderne er villige til at give nogetsomhelst videre til de faktiske kunstnere.

Jeg tror meget mere på abonnementsordninger, uden bindingerne der eksisterer og irriterrer i dag. Fast indtægt som distribueres efter Royalties princippet. Styres centralt af indholdsudbyderne.

Magne:
Hvilken mirakel-teknologi taler to om her? Vi må ikke håbe det er noget der ligner kopibeskyttelsen på cd'er.

Teori :
Det eneste egentlige problem kunstnere har her, er at undgå udslip af måske ufærdigt materiale før egne officielle udgivelsesdatoer. Naturligvis ønsker ingen kunstner at høre andre udgive deres værker i egne navne før dem selv.
Det klassiske skræmmeeksempel er formanden for Beatles-fanklubben i Texas' 'cover-ripoff' af Across the Universe- fra bobbob - 1966. Fire år før Beatles' egen færdige version.
Det har bare intet at gøre med industri-penge, men med tillid til underordnet involverede.

Praksis:
Sam McKinlay i Kbh ..... Rejser efter det ja om ellers intet kommer på tværs..
Ville ikke have været bekendt med fænomenet eller brugt penge på den rejse til DSB, entre til kultur-københavn, og evt. om muligt bruge penge på produkter udgivet i få hundrede eksemplarer i den anden ende af verden, - om ikke jeg på et tidspunkt havde 'downloadet' et og andet.

Nutidsmusikken har det fint, og rettigheder forældes også. Snart er der kun lidt rytmeboxpop fra 'de mørke årtier', 80erne og 90'erne, som har rettigheder i klemme der er relevante. U2 vil sikkert kæmpe til det sidste, for Bono har lovet en masse mennesker i den tredje verden en masse penge fra den mølle. Det var nok optimistisk ;-)

PS: Vil dog lige tilføje re Faulis video, at 'kopier' må vennerne sandelig selv skaffe sig. Manglede bare. Man bør ikke selv i minimal grad, lave egne oplag af andres værker og 'sælge' sig selv med - i.e.: kolportere for sociale points.

Spørgsmål:
En kunstner som selv har stjålet sit nummer og udgivet det som sit eget, er det så ok ikke at betale for det?

Rimelige priser er flere der refererer til her. Jamen herregud, hvis man synes at prisen på en hvilken somhelst anden vare er urimelig, stjæler man så varen eller undlader man at købe den?

Kreativiteten blomstrer, er der andre der siger. For det første udmunder kreativitet sig for det meste ikke i kvalitet, hvilket både YouTube, den moderne musik og fornøjelsesudbudet i al almindelighed er ganske gode beviser for.

Den mest kreative periode rent musikalsk ligger så vidt jeg kan høre før download-alderen.

Nogen argumenterer med, at download ikke kan sidestilles med tyveri, fordi tyveri påfører et direkte økonomisk tab, medens pirateri "kun" er et indirekte tab gennem mangel på indtjening. Med den tankegang, burde det jo også være fuldt lovligt at snige sig gratis ind til koncerter, teaterforestillinger, biografer, toge og busser. Det er vist endnu en ommer. Tyveri er tyveri, uanset om det er direkte eller indirekte.

Det omfattende pirateri der foregår er jo bare en afspejling af en kultur hvor mennesker synes de har ret til alt gratis. At nyde uden at yde; en udpræget selvcentreret og egoistisk opfattelse af verden.

Kirsten Svejgaard

En hel del af de LP'er og CD'er, jeg har stående, ville jeg aldrig have købt, hvis jeg ikke først havde kunnet låne dem på biblioteket eller downloade dem på nettet.

Til gengæld er der jo så selvfølgelig andre, som jeg IKKE købte, efter at jeg havde hørt dem. Lån og downloading kan altså delvis opfattes som en kvalitetstest.

Men alt i alt har det jo vist sig, at lån, kopiering og downloading har fremmet interessen og kreativiteten og været med til at gøre ukendte kunstnere mere kendte - med økonomisk fremgang til følge.

Da man begyndte at udlåne bøger gratis på bibliotekerne, var der også nogle der spåede, at der aldrig mere ville blive solgt bøger. Det gik lige modsat. Det samme er sket med musikbranchen, så hvad jamrer de egentlig over?

I øvrigt er det jo ikke kun "de unge", der downloader. At "sende brev til forældrene" er jo rent til grin. Også de har kopieret LP'er og CD'er i deres ungdom, og en hel del gør det stadig i ny og næ.

Efter en nærmere gennemlæsning blev jeg lidt nysgerrig på Magne Kolstad og hvad han var for en fisk, siden han mente at det kun var fordi de store blev hjulpet... sjovt nok så viser en simpel Google søgning at Magne selv er dybt indblandet i musikindustrien med lydstudier, så mon ikke det har noget med hans eget mel at gøre at han forsvarer "ophavsretten" og "royalties" begreberne så aktivt?

Uanset hvad så har jeg set rigtig mange argumentere for at de bruger downloads eller streaminger til at teste musikken, og i det kor vil jeg gerne lade min stemme komme frem også. Det er blandt andet igennem disse muligheder at jeg har hørt om nogle bands som under de gamle metoder ALDRIG ville have en chance, og hvor man skal ned i små obskure pladeforretninger for at finde dem.

At pladebranchen så bruger APG som en flok vagthunde er jo også en farce. Den gruppe bruger så mange penge på dyre og fancy advokater, at når de er færdige, så er der måske en halvtredser til deling til alle de involverede parter.

Niklas Monrad

Der er ikke tale om tyveri - tyveri efter straffelovgivningen forudsætter at man
b o r t f j e r n e r , en f r e m m e d, r ø r l i g ting - der er i varetægt.

Alle disse forudsætninger skal være opfyldt for at der er tale om tyveri.
Filer er ikke r ø r l i g e hvorfor det alene, er en afvisning af at der er tale om tyveri.
Man b o r t f j e r n e r heller ikke noget, man deler nogle filer.

Naturligvis ved pladeindustrien udmærket dette - ellers ville de jo med straffeloven i hånd komme efter fildelere.

Så der er altså ikke tale om tyveri.

Download af musik, film, spil, software har stået på siden 90'erne. Det interessante i denne diskussion eller konflikt er, at den er et skoleeksempel på det Schumpeter kalder kreativ destruktion. Når monopoler eller store konglomerater forfalder - deres forretningsmodeller er ikke længere virksomme. De bliver erstattet af nye måder at gøre tidligere ting på. Musik og filmbrancen har indtil nu har to monopoler. Den ene var produktionsmonopolet. Det var dem, der stillede - for musikkens tilfælde - studier med professionelt udstyr til rådighed. Det andet var distributionsmonopolet. Sælge musik gennem butikker. Begge disse monopoler er under belejring eller snarere - de har allerede tabt kampen. I dag kan man få få penge købe tæt på professionelt "recording"-udstyr og man kan distribuere det over nettet.
Dette strukturelle problem eller udfordring kan man ikke løse ved at opdrage de unge eller dem der var unge i 90'erne. I stedet for at disse gamle monopoler holder fast i det forgangne, så skulle de tage at se virkeligheden i øjnene og skabe lette ekstremt brugervenlige netløsninger for download af musik og film. Drop de formandende breve. Tanken er latterlig og hvis den bliver ført ud i vil den ændre status og gøre afsenderen fuldstændig tilgrin.

Jeg vil også rigtig gerne have breve i min postkasse hver gang min chef, eller for den sags skyld direktør for pladeselskabet jeg har kontrakt hos, tjener flere penge end mig som følge af mit arbejde. Så tror jeg lige pludselig ikke at der er plads til anden post!

Fuck systemet, fuck konservatisme og fuck Antipiratgruppen. Sharing is caring!

Anne Marie Pedersen

Mon ikke alle som kopierer, bare tager forskud på fremtidens lovlige handlinger :)

Henrik Sarpsborg

@ Nick

Lol, at jeg er fritidsmusiker gør vel ikke min argumentation utroværdig. Jeg har kun haft udgifter på det område, og aldrig tjent en reje på musik, så at bruge mig som eksempel på store multinationale pladeselskaber er langt ude. På grund af at musik i dag er devalueret til det obscure, så vil jeg aldrig komme til at tjene en rød øre på musik, for pladeselskaberne lukker distributionskanalerne til deres egne ansatte, og det gør naturligvis konkurrencen mindre og musikken dyrere når man køber dér. Men jeg kan da anbefale også at handle andre steder, hvor musikken både er ny, billigere og langt mere varieret end på hylderne i Supermarkedet.

Jeg prøver bare at punktere nogle misforståelser, der skader de der ofrer rigtig meget for at underholde andre. Pladeselskaberne laver ikke musik, de UDGIVER og producerer kun musik, så hvis man fjerner royalty konceptet, så tager man indtægten fra alle de som rent faktisk skriver og komponerer musik, og forærer det til folk i jakkesæt på de store virksomheder, der så uhæmmet kan score kassen ved at købe musik til ågerpriser, og score hele fortjenesten selv. Royalties er pt. omkring 9øre pr. krone solgt musik, så 9øre! går til ophavsmanden, resten af kronen går til alle andre. Fjern royalties, så er det KUN salgskonsulenterne i jakkesæt der kan tjene penge på musik.

Så, de der tjener pengene i musikbranchen er de der ejer distributionskanalerne og produktionsmidlerne, og så kan du gabe op om "digital revolution" og Internettets fantastiske "muligheder". Det har hidtil været en stor gang fluff, og blot devalueret musikken for de mange der har håbet på at kunne gå udenom de store for en gangs skyld.

Du går vel også og regner med at du kan få gratis brød hos bageren, gratis mælk hos købmanden, få taget gratis billeder hos fotografen, få klippet dit hår gratis hos frisøren osv.

At betale en musiker for sit arbejde handler ligesom andre fag om at betale for den tid og indsats der er lagt i produktet. Det står folk frit at vælge produktene fra. Der er absolut ingen købstvang!

Det der er forskellen her er bare at butikken ikke har været låst om natten, og folk blot har regnet med at det var med vilje døren stod åben.

Det er skuffende at almindelige forbrugere af musik ved så lidt om musikbranchen og bare vil have billigere varer uden at forstå at når man støtter at fjerne ophavsretten, så støtter man den samme sag som pladeselskaberne kæmper for på disse konferencer.

Det er ikke længe siden TDC forsøgte at presse royalties endnu længere ned, og de har endnu ikke afregnet for deres PLAY koncept. Så man vil godt associeres med alt det fede ved musikken og selv score kassen, men uden at betale de der laver varen.

Forbrugeren vil også bare have billigere musik, men at tro man kan få det ved at fjerne ophavsretten er galimatias. Som det er nu kan de små musikere trods alt underbyde de store, men fjern ophavsretten, og så vil du KUN se musik produceret af store multinationale pladeselskaber, fordi de vil kunne tage alt af værdi og genindspille det i deres million lydstudier og pushe det gennem deres distributionskanaler.

At fjerne royalties er en rén Jesper Olsen, som jeg ser det.

Jeg bakker ud her. Man kan ikke overbevise nogen der bare skærer alle over én kam på denne måde.

Fred være med det.

Magne

Hvad synes du om Creative Commons?
I din beskrivelse af fordelene ved copyright, og Kim Sørensen beskrivelse af dens ulemper, ser det for mig ud som om idéen om en creative commons licens der tillader deling men ikke videresalg af musikken, ville løse problemet.

Hilsen Kåre

Niels,

Du har ret det er ikkke tyveri i forhold til straffelovens bestemmelse. Derimod er det et brud på ophavsretsloven, som også er strafbart.

Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller

3) værket fremføres offentligt.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

Nick

Se så er vi ovre i den 300 år gamle lov - og der er jo det lille aberdabei, at denne lov ikke er en del af strafferetskomplekset, men er en såkaldt civil lov, hvor straffepåtalen påhviler den forurettede, og kun under særligt skærpende omstændigheder politiet.

Civilretslovgivningen, er jo en mindre alvorlig overtrædelse end straffeloven - man ville næppe anse mennesker der overtrådte mark- og vejfredsloven, der jo også er en civil lov, for kriminelle.
Når jeg henviser til mark- og vejfredsloven der ligeledes er privat påtalt, hænger det sammen med det faktum, at de områder der administreres af private parkeringsvagter, hvor tusindvis af danskere må aflevere penge til bøder, netop er overtrædelse af civilretslovgivningen - mark- og vejfredsloven.

Og reelt er erstatningskravene fra disse advokater for de multinationale selskaber, helt ude af proportioner og kører i Danmark alene hjem fordi folk lader sig skræmme til at betale, i stedet for at gå i retten med sagerne.
Mig bekendt er der ikke en eneste sag gennemført ved fogedretten (som er den retsinstans der pådømmer sagerne) fordi advokaterne for de multinationale selskaber ikke kan løfte bevisbyrden.

Disse exorbitante erstatningskrav, bliver alene fremsat i det ærinde at skræmme folk - og under samme forhold som når bønder høster deres mark med øjnene - der bliver altid skruet for højt op for forventningerne.

Sider