Læsetid: 6 min.

Den poesilæsende målmand

I en ny bog fortæller Kasper Hvidt om sine mange år i Spanien, sin håndboldkarriere og om det, der skal til for at være en god målmand eller træner. Han læser spansk på universitetet og har skrevet bacheloropgave om en munk og digter fra renæssancen
'Det jeg nu ser med blokpolitikken er, at utroligt meget afgøres med studehandler stik imod min opfattelse af, hvad vi bør. Altså: 'Jeg kan ikke få A uden at afgive B, selvom jeg er stik imod at afgive B',' siger håndboldlands-holdsmålmanden Kasper Hvidt.

'Det jeg nu ser med blokpolitikken er, at utroligt meget afgøres med studehandler stik imod min opfattelse af, hvad vi bør. Altså: 'Jeg kan ikke få A uden at afgive B, selvom jeg er stik imod at afgive B',' siger håndboldlands-holdsmålmanden Kasper Hvidt.

Kristian Sæderup

5. november 2010

Efter mange år på mål er Kasper Hvidt nu også kommet på bog. Under himlen, midt i målet hedder den. Bøger er slet ikke fremmede for den til-jublede landsholdspiller, der for kun et par år siden var med til at vinde guld for Danmark ved EM i Norge og her blev kåret som den bedste målmand. Faktisk er han ganske belæst. Af cv'et fremgår, at han begyndte at læse spansk ved Københavns Universitet for små 10 år siden og fra 2008 på Syddansk Universitet. Studiet omfatter blandt andet temaer som tekstforståelse og sprogproduktion.

- Hvad dækker sådan nogle betegnelser egentlig?

»Det er sådan noget med tegn og tekstanalyse. En af eksamenerne er litterær analyse. Sprogproduktionen er ikke noget med at skrive poesi eller den slags, men mere med at besvare nogle spørgsmål. Mit bachelorprojekt handlede om en spansk digter, Fray Luis de León, som levede i renæssancen. Jeg har også skrevet en opgave i international markedskommunikation, hvor det handlede om svejsemaskiner og lignende i et firma, der hedder Micatronics. Studiet omfatter desuden historie og samfundsforhold.«

- Hvordan har du kunnet passe det sideløbende med karrieren som professionel håndboldspiller i Spanien?

»Jeg har mødt høj grad af forståelse hos nogle og lidt mindre hos andre, men jeg kom jo til de eksamener, jeg havde tilmeldt mig, og det har også været en fordel at bo i Spanien og lære sproget på den måde. Det har været sværere på den måde, at jeg skulle stå for det hele selv og have det til at passe ind i min kalender.«

- Hvorfor er Luis de León interessant?

»Han er munk. Hans tanker handler om det hinsides og det dennesidige og det dualistiske i mennesket og på jorden. En ret sjov periode, hvor man dels har én gud, men også en ældre gudsopfattelse i den romerske og græske mytologi med flere guder, som hører til i forskellige sfærer i det hinsides. Det er ikke et område, jeg havde regnet med, at jeg ville komme til at beskæftige mig med, men jeg har fået god hjælp af min kone, som er litterat og specialist i den spanske guldalder. Det kan nemlig være ret svært at læse de gamle tekster på spansk, fordi ordstillingen er anderledes, og ofte kommer verberne meget langt henne i sætningerne, så man må lede efter dem. Det hjælper hun mig med.«

Korsets tegn

- Er spanierne mere optaget af det religiøse, end vi er?

»I hvert fald der, hvor vi boede. De gange, jeg har vundet noget stort med et spansk hold, kørte hele holdet, før vi blev tiljublet af byens borgere, hen til den lokale helgen for med en lille højtidelighed at sige tak. Mange holdkammerater bærer et lille kors på brystet, som de kysser flere gange, før de løber på banen, eller de gør korsets tegn.«

- Hvad skal du bruge dit studium til?

»Det ved jeg ikke endnu, men du kommer ingen vegne i samfundet, hvis du ikke har papir på dine kvalifikationer.«

- Læser du også andet end studierelevante bøger?

»Før vi blev forældre, læste jeg meget. Jeg sagde: 'Okay, nu læser jeg alt, hvad Kafka har skrevet'. Så det gjorde jeg, men også Proust, Flaubert og nogle af russererne«.

- Jeg ville have gættet på Hemingway.

»Sjovt nok ikke, selv om jeg har boet i Pamplona, som han gjorde kendt, i tre år.«

- Ifølge den nye bog holder du af tyrefægtning. Hvad fascinerer dig ved dette kulturudtryk?

»Min første tilgang var lidt som den typisk danske, hvor det nærmest er en dødssynd at kunne lide det. Men så hørte vi kommentatorer forklare de forskellige teknikker og fik fortalt om den kærlighed, tyrene bliver opfostret med. De har jo ikke stået i en produktionsenhed som alle de køer og grise, vi spiser. I det maskineri er der utrolig mange dyr, der lider. I forhold til det udgør tyrene kun en promille. Jeg synes, der er en masse hykleri omkring det«.

Stilarterne

- Er det en kunst at være målmand?

»Den påstand ville jeg aldrig vove, men jeg har lige afholdt et kursus om det. Du skal have talent og flid og træne igen og igen i hurtige reaktioner og styrke. Hvis du ikke er stærk, kan du ikke holde balancen og får ikke lavet de 'figurer', der gør, at du står, hvor bolden kommer. Specielt, hvis du står på det ene ben og samtidig skal løfte det andet. Du skal være forudseende og samarbejdskyndig samt have stil. Der er forskellige stilarter, f.eks. en svensk og en eksjugoslavisk, hvor man statistisk og med forsvarsformationerne som hjælp regnede sig til, hvor de fleste skud kom. Min er et mix af dem begge«.

- Har håndbolden udviklet sig i din tid?

»Spillerne er blevet kraftigere og mere udholdende. Man kan flytte sine kilo hurtigere, hvilket hænger sammen med professionaliseringen«.

- Er det en fifty-fifty-situation, når der skydes straffekast?

»Nej. Normalt tager en målmand et ud af fire, så målmanden har alt at vinde«.

- Kan du se lighedspunkter mellem dig og fodboldens Peter Schmeichel?

»Nej. Jo, måske. Jeg dirigerer også, og vi har begge den ultimative passion for at redde. Men det var alvorligere for ham, når et mål gik ind, fordi man kunne risikere at tabe 0-1«.

- Hvorfor har fodbold flere tilskuere end håndbold?

»Stadions er større, og det er meget mere big business. Hertil kommer, at noget af det første du gør som barn er at sparke til en bold, når den kommer, først senere tager du den op og kaster - det kan jeg observere hos min datter - og alle har jo et eller andet, de kan spille bold med«.

Lussingen

- Hvad er en god træner?

»Det tænkte jeg på, da jeg for lidt siden gik og gjorde rent, et godt moment for refleksion. En god træner - eller chef - skal være en god samarbejdspartner, samtidig med at der ikke skal være tvivl om, hvem der bestemmer. Hans opgave er at få os til at præstere og forstå, at vi alle har personlige rammer for, hvad der skal til, for at vi præsterer bedst. Jeg tænkte, at hvad jeg var rigtig glad for med Ulrik (Wilbek, red.). var, når han lyttede og gav mig ansvar f.eks. når jeg havde behov for nogle hviledage for derefter bedre at kunne præstere mit bedste. Det kan godt passes ind under den kollektive paraply. Men din arbejdsgiver vil nok tygge lidt på det, hvis du siger, du skriver bedre mellem kl. 16 og 20 i stedet for fra 8 til 16 - indtil det viser sig, at det faktisk er rigtigt!«

- I bogen beskrives, hvordan en træner engang stak dig en lussing, hvorefter du stak ham én. Har du nogensinde haft lyst til at stikke en journalist en lussing?

»Ja, og ikke bare at give ham en lussing, men en hel røvfuld. Det var under en slutrunde, hvor han skrev noget, som han mente, jeg havde sagt mellem linjerne, men som jeg absolut ikke mente. Det gav mig en del besvær, og jeg var rødglødende. Jeg nøjedes dog med at overfuse ham verbalt. Normalt har vi et fint forhold til pressen.«

Stemmeretten

- I bogen siger du også, at du savnede at have dansk stemmeret, mens du boede i Spanien. Hvorfor?

»Jeg følte det krænkende, for jeg havde heller ikke stemmeret til parlamentsvalgene i Spanien.«

- Du følte dig stemt ud?

»Simpelthen!«

- Hvem ville du have stemt på?

»Det ved jeg ikke, men nok den røde blok, selvom det, jeg nu ser med blokpolitikken er, at utroligt meget afgøres med studehandler stik imod min opfattelse af, hvad vi bør. Altså: 'Jeg kan ikke få A uden at afgive B, selvom jeg er stik imod at afgive B'. Den politiske sfære i Danmark, som jeg husker fra, før jeg flyttede til Spanien - jeg nåede at stemme én gang - var noget med at skabe regering inde omkring midten, hvad der langt mere sikrer et samfund i balance. Nu holdes lidt under halvdelen af befolkningen ude fra beslutningerne. Når de røde får magten, kommer det formentlig til at foregå på samme måde.«

- Kunne du blive politiker?

»Nej. Når jeg ser, hvad Joachim B. Olsen (kuglestøder, red.) har rodet sig ud i, så må jeg sige, det er et spil, som jeg ikke tror, vi forstår. Mange af dem, der bliver det, er jo vokset op i en ungdomsorganisation, hvor de har fået hjælp og erfaringer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu