Læsetid: 4 min.

Hvad rimer på had?

Der skal alternative midler i brug, når samfundets hårdest prøvede skal have en stemme. Projektet Byens Stemmer giver eleverne på de mest udsatte folkeskoler chancen for at rime og rappe sig til ørenlyd
'Rappens udgangspunkt er jo sproget, så selvfølgelig er det med til at udvikle deres sproglige kompetencer. For på den ene side er det udfordrende, men på den anden side sindssygt motiverende, fordi børnene synes, at rap er fedt,' siger rapperen Babak Vakili, der hjælper eleverne på Tagensbo Skole med at få styr på rappen forud for Byens Stemme-koncerten i Store Vega til foråret.

'Rappens udgangspunkt er jo sproget, så selvfølgelig er det med til at udvikle deres sproglige kompetencer. For på den ene side er det udfordrende, men på den anden side sindssygt motiverende, fordi børnene synes, at rap er fedt,' siger rapperen Babak Vakili, der hjælper eleverne på Tagensbo Skole med at få styr på rappen forud for Byens Stemme-koncerten i Store Vega til foråret.

Sigrid Nygaard

15. november 2010

Hele klassen er tavs, da de to rappere, Babak og Young, kommer ind i det lille klasselokale på Tagensbo Skole. I 8.U er kun én af eleverne etnisk dansk, og klassen er en broget flok i alle tænkelige nuancer. Nogle går med tørklæde, nogle går uden, nogle er fra Nigeria, mens andre er fra Iran, og sådan fortsætter det.

Men i dag skal de etniske forskelligheder vendes til det kreative, for eleverne skal sammen med de to rappere fra projekt Byens Stemmer forvandle erfaringer fra et socialt belastet miljø til tekster, rim og rap.

»Har I set vores tekster?« spørger en af drengene spændt og lidt stolt med henvisning til de tekster, klassen har forberedt inden rappernes besøg.

Teksterne skal i dag smedes sammen til rim, der kan rappes, indspilles og optrædes med, når de en gang til foråret skal stå på scenen i Store Vega sammen med de 11 andre skoler, der deltager i projektet.

Byens Stemmer er et projekt under Københavns Kommune og har til formål at give de dele af byen, der sjældent høres, en stemme i den offentlige debat.

En flok på otte unge rappere tager rundt to og to over de næste par måneder og hjælper børnene på de mest socialt udsatte skoler med at sætte ord på deres følelser og frustrationer.

»Der er pondus i rappen,« forklarer rapper Babak Vakili fra lærerværelset, inden timen går i gang, mens vi venter på hans makker Yonnas Debassai, eller Young, som han kalder sig.

»Det giver de unge nogle redskaber til at beskrive deres virkelighed, men i deres egne termer. Det giver dem en stemme, de ikke ellers føler, at de har,« siger Babak Vakili, som efterhånden har været ude på en del skoler.

Han oplever ofte, hvordan børnene giver udtryk for, at de ikke føler sig hørt.

»Disse mennesker føler ikke, at de bliver repræsenteret i samfundet på nogen måde, og derfor er det sindssygt vigtigt, at man giver dem stemme. Man taler så meget om ytringsfrihed, men det her er virkelig ytringsfrihed i praksis der hvor den er allermest tiltrængt,« forklarer han, inden vi skal op til klassen, som venter.

Hadeforbrydelser

Rappens tema er i dag hadeforbrydelser. Men hvad er overhovedet en hadeforbrydelse, spørger Babak de unge i 8.U.

»En hadeforbrydelse er, når man bliver slået ned for noget, man ikke kan gøre for,« siger en af drengene, som har hæftet sig ved lærerens ord i sidste uge, da klassen blev introduceret til begrebet.

Men hvorfor er det overhovedet forkert?, spørger Babak retorisk.

»Fordi i Danmark, der har vi det der ... hvad er det nu, det hedder religionsfrihed,« siger en af drengene. »Og seksualitetsfrihed! ... hvis der er noget, der hedder det,« tilføjer han, mens klassen griner i krogene, og han rødmer lidt.

»Godt!« siger Babak højt og slår hænderne hårdt sammen, så selv de sidste bliver revet ud af morgentrætheden:

»Så lad os komme i gang!«

Pia Ks lortefacade

Klassen bliver nu delt op i fire hold tre skal skrive vers, og det sidste hold skal skrive omkvædet.

»Omkvædet skal ha et hook. Det er sådan et, der fanger dig. Et hook skal være godt skrevet, og det skal sætte sig på hjernen,« forklarer Babak, mens omkvæd-gruppen lytter koncentreret.

Efter et minuts stilhed, hvor de seks i gruppen hver især har siddet og mumlet ned i bordet for sig selv, bryder én af pigerne stilheden:

»Ok, hvad med: Mine forældre kom til Danmark for at finde fred, men i Danmark mødte de ikke andet end had?« siger hun og slår rytmisk ud med hænderne imens hun læser op.

Alle nikker og kigger på hinanden. Den er god, synes de. Men nu skal der jo findes et ord, der rimer på had. Had, glad, flad ...

»Ja mand, jeg har det: De gemte sig på grund af Pia Ks lortefacade!« griner en af pigerne højlydt, men bliver hurtigt tysset ned af gruppen. For det er ikke seriøst nok, mener de. De må kunne finde på noget, der er bedre.

Snyde-undervisning

Og det er netop disse situationer, projektet ønsker at fremprovokere, forklarer Babak Vakili. Børnene skal tage stilling til deres egne ord og hvilken værdi, der ligger i dem. På den måde giver man børnene mulighed for at udvikle deres sociale bevidsthed, men ikke mindst fremmer det deres sproglige bevidsthed:

»Rap er ikke det samme som at spille på guitar. Rappens udgangspunkt er jo sproget, så selvfølgelig er det med til at udvikle deres sproglige kompetencer. For på den ene side er det udfordrende, men på den anden side sindssygt motiverende, fordi børnene synes, at rap er fedt,« siger Babak Vakili.

»Fordi de selv synes, det er sjovt, bliver rappen en helt unik mulighed for at få dem bedre med i skolen også, fordi det er en genre, der indeholder præcis de samme komponenter som prosa eller digte i danskundervisningen. Der er sammenligninger, metaforer, ordspil, forskellige former for rim og rytmer, der er politiske budskaber. Det er en lyrisk form, som de unge synes er sej, og på den måde kan man snyde dem til at holde af sproget,« forklarer Babak Vakili.

Efter en halv times frem og tilbage mellem hinanden og med Young og Babak er gruppen i gang med at øve rytmen i teksten.

»Men I bliver ikke færdige i dag,« siger Babak til klassen. »I skal bruge den kommende tid på at øve, øve, øve. For inden I får set jer om, skal I stå foran publikum, og der skal det sgu sidde lige i skabet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer