Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hvad en svensk konge må ...

Hidtil har der hersket konsensus i svensk presse, om at man ikke rapporterer om kongelige udskejelser i privaten. Ny skandalebog om kongens kvinder har brudt med traditionen og skabt britiske tilstande i Sverige
Kultur
6. november 2010

Det er ikke fordi, den svenske presse ikke har kendt til rygterne. Den har bare ikke publiceret dem. Men med den nye bog om den svenske konge Carl XVI Gustaf - den motvillige monarken ser det ud til at være slut med traditionen om, at man behandler kongehuset med diskretion. Tilsyneladende findes der ikke længere grænser for, hvad man må sige og skrive om den svenske konge, og de seneste dage har der floreret alskens historier om Carl XVI Gustaf og hans påståede utroskaber, besøg på stripklubber og dubiøse forbindelser til den svenske underverden.

Nogle debattører er endda gået så vidt som til at sige, at der i Sverige nu hersker britiske tilstande, hvor intet er for lavt eller privat til at få en forside i boulevardpressen. Heller ikke når det gælder kongehuset.

»At kongen ikke hidtil har været udsat for nogen undersøgende journalistisk om eventuel utroskab, skyldes ikke, at han er konge,« skriver forfatteren Jan Guillou i sin klumme i Aftonbladet: »Det er ikke journalistisk fedteri for overklassen at efterlade det mest private til dem selv. Samme hensyn viser vi alle svenskere. Eller viste, men det er måske forbi med den tradition nu,« fortsætter han og henviser til, at svensk presse netop i år har forbrudt sig mod den svenske tradition i to tilfælde. Første gang var, da prinsesse Madeleine i sommer brød med sin daværende kæreste - anden gang er nu.

Konge 24 timer i døgnet

Imens forsvarer bogens forfatter, Thomas Sjöberg, sin udgivelse med, at kongen er en offentlig og magtfuld person, der fungerer som et forbillede for den svenske befolkning. Derfor skal han kunne tåle nøje granskning, præcis lige som alle andre magthavere. I princippet har kongen nemlig ikke noget privatliv, han er konge 24 timer i døgnet.

Også Aftonbladets kulturredaktør, Åsa Linderborg, synes, at udgivelsen er helt på sin plads: »Familien Bernadotte er den eneste i Sverige, der ikke kan kræve at have privatlivet i fred. Den har nemlig ikke noget - eller rettere sagt: Deres privatliv skal være offentligt. At være konge er ikke noget arbejde, det er en pligt, døgnet rundt. Til en af pligterne hører det at være et moralsk forbillede for medborgerne/undersåtterne,« skriver hun i Aftonbladet og understreger, at hvis svenskerne mener, at monarkiet er den bedste statsform, er det vigtigt, at kongen bliver gransket på alle leder og kanter. Som det netop er sket.

Men den tidligere presseombudsmand Pär-Arne Jigenius skriver i et længere debatindlæg i Dagens Nyheter, at netop kvaliteten af den så kaldte granskning er afgørende for publiceringen.

»Kan et opkog af gamle rygter og en række anonyme personers sladder anses for en seriøs og troværdig granskning? Ordet granskning bliver devalueret og brugt som et verbalt smudsomslag for en skandalebog,« skriver han og giver samtidig en bredside til de aviser, der har valgt at viderebringe bogens påstande: »Af hensyn til presseetikkens krav om, at oplysninger skal være sande og korrekte og relevante og ikke bryde mod privatlivets fred har man tidligere afstået fra at publicere. Men så kommer de kontroversielle oplysninger i bogform og de begejstrede redaktører kan hengive sig til rollen som referenter, der bare videregiver det, der allerede er blevet publiceres i en bog.«

Dybt kritisabelt

Det er da heller ikke påstandene om kongens kvindebekendtskaber, der kan forsvare udgivelsen, mener Britt Börjesson, der forsker i presseetik ved Göteborgs Universitet. Det er snarere de oplysninger, der også kommer frem i bogen om, at den svenske konge skal have haft forbindelser til den svenske underverden, blandt andet ved at han angiveligt besøgte natklubber, der var ejet af eksjugoslaviske mafiabosser.

»Der er andre ting i bogen, der er vigtige - i hvilke sammenhænge har det svenske sikkerhedspoliti eksempelvis tilsidesat sin skyldighed over for den svenske befolkning og tilladt, at kongen har udsat sig for en sikkerhedsrisiko?« spørger hun.

Også Peter Althin, der er formand for den republikanske forening i Sverige, mener, at det er dybt kritisabelt, hvis det er sandt: »Hans eventuelle kvindebekendtskaber er vi ligeglade med, men hvis han bevæger sig - og det bliver påstået i bogen - i kredse, som har tilknytning til grov kriminalitet, så er det en helt anden sag. Da bliver det et spørgsmål om en sikkerhedsrisiko, og det må en statschef naturligvis ikke udsætte sig selv eller sit land for. Er de oplysninger rigtige, så er det dramatisk,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her