Læsetid: 2 min.

Tintin på anklagebænken

I Belgien skal en retssag afgøre, om nationalikonet Tintin bør bortdømmes på grund af racisme. Ifølge en juridisk ekspert har hverken Tintin eller forlaget dog noget at frygte
I Belgien skal en retssag afgøre, om nationalikonet Tintin bør bortdømmes på grund af racisme. Ifølge en juridisk ekspert har hverken Tintin eller forlaget dog noget at frygte
23. november 2010

Skal tegneserien Tintin i Congo forbydes? Ja, mener den 41-årige belgiske bogholder Bienvenu Mbutu, der har stævnet forlaget Moulinsart, som ejer rettighederne til albummet. Ifølge Mbutu, som selv er af congolesisk oprindelse, strider hæftet mod en lov, som forbyder racistiske billeder i kunstneriske værker. I hæftet fra 1931 portrætteres den congolesiske lokalbefolkning overvejende som uintelligente, ubegavede og uskyldige skabninger, der ikke kan klare sig selv, men har brug for at blive styret og vejledt af de hvide koloniherrer.

»Seriealbummet giver et uacceptabelt billede af Afrika,« siger Bienvenu Mbutu til Sveriges Radio.

Vinder den belgiske bogholder sagen, kan det i yderste tilfælde betyde, at tegneserien bliver forbudt i Belgien, men ifølge chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama er det ikke sandsynligt.

»Hvis man ser på, hvad der gælder for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vil jeg stille mig stærkt tvivlende over for, om Belgien kan slippe af sted med at dømme en udgiver til at trække sine tegneseriehæfter tilbage,« siger Mchangama, der mener, retten vil hæfte sig ved to forhold, som begge taler til Tintins og forlagets fordel:

»For det første vil den fremhæve tidsperspektivet at albummet er 80 år gammelt og derfor har karakter af et historisk vidnesbyrd, der udtrykker nogle stereotyper, som de fleste tager afstand fra i dag. Dernæst vil man formentlig sige, at det aldrig har været hensigten med albummet at opildne til had, så selv om det i dag kan virke fordomsfuldt og bedaget på nogen, så opfordrer det ikke direkte til diskrimination og chikane imod sorte,« siger Mchangama.

Advarselsskilt

Bienvenu Mbutu har selv foreslået et kompromis, der hverken tvinger forlaget til at trække tegneseriehæftet tilbage eller at underlægge det censur. Forlaget skal bare udstede en officiel undskyldning for de krænkende billeder og sørge for, at tegneserien fremover bliver udstyret med et forsatsblad, der beskriver Belgiens overgreb i Congo for 100 år siden. En lignende løsning har man fundet i Storbritannien, hvor Tintin i Congo i dag er pakket ind i et omslag, som advarer læseren mod det racistiske indhold, ligesom et lignende forord i dag ledsager den danske udgave.

Også i andre lande presser både organisationer og private på for tiltag, der kan imødekomme krænkede følelser forårsaget af den rødhårede reporters Afrika-eventyr.

I Brooklyn i New York besluttede bibliotekar Richard Reyes-Gavilan sidste år at fjerne bogen fra de åbne hylder; i Sydafrika har Tintins forlægger stoppet salget af hæftet, og i Sverige forsøgte Afrosvenskernes Landsforbund i 2007 forgæves at køre en sag mod nyudgivelsen af tegneserien i Sverige.

Belgien var kolonimagt i Congo i 75 år, og omkring 10 millioner mennesker skønnes at have mistet livet som følge af det brutale regime.

Ophavsmanden til Tintin i Congo, Hergé, har selv gentagne gange undskyldt for den åbenlyse racisme i tegneserien og kaldt den for en af sin ungdoms »synder«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

En god artikel, der meget fint viser, hvor fjollet det er ikke at turde stå ved sin kulturarv, herunder dens negative sider.
Jeg selv morede mig gevaldigt over den serie, da den fra 1949 udkom fortløbende i det nye tegneserieblad Kong Kylie. Og jeg nød de fine tegninger. Jeg kan da også stadig med fornøjelse læse for eksempel Sherlock Homes-historier og more mig over Den store Bastian. Helt skamløst.
Som voksen ved jeg jo, at man tænkte anderledes, end man gør nu - sådan da...

En anden ting der taler imod Mbutus mulighed for at vinde sagen er at han allerede en gang tidligere har tabt sagen. Efter at have brugt et par minutter på Google viser det sig nemlig, at sagen er en gammel nyhed. Mbutu indsendte sin klage helt tilbage i 2007 - her blev den undersøgt og afvist.

Men bortset fra det så glemmer Mbutu jo hvad det rent faktisk er tegneserien sætter i et dårligt lys. Det er for så vidt ikke Congoleserne, men derimod Belgierne anno 1930 (eller deromkring). Så sagen er i alle henseender fesen... Men sådan umiddelbart interessant. Man kan dog spekulere lidt på om ikke den får mere opmærksomhed i Danmark end i Belgien og man kan spekulere på om den danske vinkling ikke er lidt for "dansk". Det usagte i artiklerne omkring sagen er jo de danske forhold til ytringsfrihed - vi mangler næsten bare en ivrig journalist hiver fat i Kurt Westergaard for at høre hans holdning.

Men bortset fra det, så skal man da ikke afvise sagen har substans af en lidt mere interessant karakter. Congo var jo belgisk koloni i en stor del af det 20. århundrede. Så der er muligvis nogle interessante sår, der endnu ikke er helet. Men i det ytringsfrihedsfikserede navlepilleri glemmer de danske journalister jo fuldstændigt den slags detaljer.

Enig med Kim i at bogen får meget mere opmærksomhed i DK end i Belgien. Jeg har der i mange år, og det er ikke noget, der optager menigmand.

Bo Leth Andersen

Hvem er mest til grin?
Congoleserne eller kolonimagtens stereo type opfattelse af Congoleserne.

Tin Tin i Amerika er også ganske interessant, kunne være trykt i tredvernes Pravda.

Tin Tin i Sovjet er ren koldkrig, før den kolde krig.

Alle tre album er historiske dokumenter om Europæernes verdensopfattelse

bortset fra forklaringerne om med hvilke formål
asterix og obelix blev offentliggjorte, kunne mange ( især italienere ) godt beklage sig lidt over fordomsfulde og klicheagtige beskrivelser også der.

Heinrich R. Jørgensen

Artikelbilledet er ikke fra 1930-udgaven af Tintin i Congo. Denne var i sort/hvid, og Hergés streg og stil var dengang langt fra det sofistikerede stade han siden nåede.

Ikke at man kan tale om, at de første tre fortællinger (Sovjet, Congo, Amerika) nogensinde udkom i sofistikerede udgaver. De var tænkt som primitiv og fordomsfuld propaganda, pålagt som bunden opgave af hans daværende arbejdsgiver, et ekstremt højredrejet katolsk dagblad. Hergé leverede varen. Siden blev han meget klogere, kastede ågene af sig og undskyldte sin ungdommelige naivitet og malplacerede loyalitet.

Kim Sørensen har ret i, at de der stilles i et dårligt lys, er belgiere i oldeforældre-alderen.

det er et svært spørgsmål, bla.a, fordi:

spørgsmålet er om det ikke, i det mindste på sigte, er bedre at satse mere på at communister offentliggør og laver mere og bedre kunst,
end højreorienterede, i stedet for at forsøge at bortdømme de højreorienteredes
kunst, ( andet end økonomisk, d.v.s nul bevillinger )

Lars Villumsen

@ Kim Gram

Mener du seriøst, at højreorienterede kunstnere (dem er der vist ikke mange af og det var Hergé i øvrigt heller ikke) skal bortdømmes og ikke modtage økonomisk støtte på grund af deres politiske overbevisning?

Lars Villumsen

@ Kim Gram

Vi er vist ude i en ordentlig gang cirkel snak her!

Nul bevilinger er vel lig nul økonomisk støtte?

Du diskriminerer, Kim.

Sov godt!

forklaringerne på at det påtænkes at de kun må den slags i fritiden:

altså når / hvis det meste af samfundsøkonomien er ligelig fællesejet og ligelig fælleststyret, dvs. der er socialisme der; så er det vist næppe lige sagen at tillade at hvad som helst, i højredrejede retninger, tildeles fælles offentlige bevillinger i den udenfor fritidenproduktion.

Lars Villumsen

@ Kim Gram

Heldt og lykke med dit otupia hvor alt er lige og det er ligeligt for alle, lige bortset fra dem som du synes ikke skal være lige og ikke nyde lighed.

Det bliver et kønt syn!

ork ja og evt. at nægte folk at foruene miljøet, er jo også discrimnation, hvis de nu så gerne vil det;

og det communitiske manifest og den communistiske bevægesl går meget ud på at dskriminere overfor capitalister

Lars Villumsen

@ Cim Gram

Er der et "hint" i at du bruger "c" mere end "k"?

Kan se at du er meget forelsket i det kommunistiske ideal og for min del er det helt fint, bare du lader andre medmennesker have deres egne meninger, uden at støvletrampe dem ned fordi de ikke lige deler din passion.

Forurening!
Har du nogensinde været i Rusland eller Kina?

@lars villumsen

det er folkestyret som engang bør komme til at styre, hele økonomien;

og mht. forslagene herfra:
der er jo ikke nogen forhåndscensur overfor nogen, hvis det bare er i deres fritid, de evt. sysler med den slags;

og du forstod vel ud af nogle formuleringer af de betragtninger herfra, at det er langt fra nogle skråsikre betragninger, for det er nogle svære problemstillinger

og også de ovenævnte forslag herfra er så selvfølgelig op til det kommende folkestyre
at tage stilling til.

Lars Villumsen

@ Kim Gram

Fair nok og helt OK at du har den opfattelse!

Kæmp for det med stemmens og demokratiets magt!

Jeg er hamrende uenig med dig, men er helt sikker på at vi kunne nyde en øl sammen i vild uenighed om alt politisk/samfundsøkonomisk og alligevel synes det var den øl og tid værd..

Hyg dig!

nu bliver menneskene i de forhåbentlig kommende samfund forhåbentlig så ikke-fremmedgjorte at næppe nogen kan irriteres over f.eks. mein kampf; ( og den er jo nu et historiske dokument, som bør være alment tilgængelig ),
men du burde vel kunne se "komikken" i at ikke blot burde sovjettterne i 1930'eren, i forhåndscencurfrihedens navn, eller ytringsfrihedens navn, tillade enhver facistisk propaganda,
men dertil: i yttringslighedens navn, så bruge lige så mange offentlige ressourcer,
på at trykke og hustandsomdele det,
som de brugte på deres eget(!)