Læsetid: 6 min.

Englen og menneskene

Somme tider kan man ikke bare være observatør til virkeligheden. Derfor blev Margreth Olins planlagte dokumentarfilm om en heroinmisbrugende pige i stedet til den hjerteknugende spillefilmdebut 'Englen'
Ansvar. Debutinstruktøren Margreth Olin beskriver skiftet fra dokumentarfilm til fiktion som en brat læringskurve. Fra at glide ind i et univers og være nærmest usynlig skulle hun pludselig være arbejdsleder for et stort hold og genskabe virkeligheden.

Ansvar. Debutinstruktøren Margreth Olin beskriver skiftet fra dokumentarfilm til fiktion som en brat læringskurve. Fra at glide ind i et univers og være nærmest usynlig skulle hun pludselig være arbejdsleder for et stort hold og genskabe virkeligheden.

Martin Bubandt

23. december 2010

Der er væsentlige film, som man bare er nødt til at slå et slag for, fordi de ellers vil være alt for svære at få øje på. Ligesom nogle mennesker er mere synlige end andre, har nogle film svært ved at få opmærksomhed i mængden af larmende, slaglinjekraftige titler. Ikke mindst i juledagene, hvor biograferne bugner af film.

Margreth Olins Englener en af de film, som let kan drukne, mens Min søster børnvælter billetlugerne, men det vil være synd at gå glip af den julegave til sig selv. Jeg så filmen, da den var i konkurrence ved Göteborg Film Festival tidligere på året, hvor Maria Bonnevies fremragende portræt af den heroinmisbrugende Pia havde en medrevet sal i sin hule hånd.

Nu kommer Englenså til Danmark, og Margreth Olin var en snefygende dag i København for at fortælle om den specielle baggrund for filmen. Efter prisvindende dokumentarfilm som Dei mjuke hendeneog Kroppen min, er Englenhendes spillefilmdebut. Somme tider kan man ikke bare være observatør til virkeligheden, og derfor udviklede det dokumentariske materiale bag Englensig til en spillefilm.

Fra observatør til aktør

»Da jeg lavede Dei mjuke hendene, som var en dokumentarfilm om ældre, mødte jeg mange forskellige familier. Jeg fik blandt andet god kontakt med en varm og fin dame, som efter et stykke tid spurgte, om jeg ville møde hendes datter, Pia, som var på min alder,« siger Margreth Olin indledningsvis, mens hun et øjeblik lukker øjnene som for at få detaljerne i mødet med.

»Jeg ville gerne møde hendes datter og blev så inviteret hjem en søndag. Hun tog mig med indenfor og åbnede døren til det værelse, hvor Pia boede, når hun var der. Alt var kaos. En eller anden havde brændt hul i en dyne på gulvet, og på bordet var der sprøjter og flasker. Så kiggede hun skamfuldt ned og sagde: 'Min datter er narkoman. Jeg har ikke kunnet sige det før, selv om jeg tror, at du ville kunne lide hende. Ingen kan forstå, at Pia er syg. Hun bliver så dårligt modtaget og dårligt behandlet af alle.'«

Virkeligheden i fiktionen

»Så kom Pia hjem, og vi snakkede hele dagen og lærte hinanden at kende. Efter det fulgte jeg hende og moren med kameraet i to år. Men efterhånden kunne jeg ikke bare være observatør til Pias liv og se, hvor hun ofte blev afvist af læger, når hun havde brug for hjælp.«

»Til sidst blev jeg en aktør i min egen film. Jeg havnede hele tiden foran kameraet, fordi jeg prøvede at bakse hende ind på sygehuset eller diskuterede med læger eller tog hende med til socialkontoret. På et tidspunkt var hun meget syg og ville dø, og så hjalp jeg moren med at få hende tvangsindlagt. Det gjorde hende stoffri, og hun gik over i en langvarig, frivillig behandling.«

Da Pia kom i behandling, begyndte Margreth Olin at klippe materialet. Det var utroligt stærkt, og hun var langt med tanker om både plakat og den endelige film, da Pia fik kolde fødder.

»Mens man er høj, slipper man for at forholde sig til virkeligheden, men når man så er stoffri kommer den brasende for fuld kraft. Pia var i en sårbar fase og var usikker på, om hun kunne klare den eksponering, som filmen ville give hende. Derfor valgte vi at lægge projektet ned efter to år.«

Umiddelbart tænkte Margreth Olin, at det var det. Hun fik forklaret de forskellige investorer, at der ikke blev en film. Hun lavede Kroppen minom sit eget komplicerede forhold til sin krop som konsekvens af omverdenens kritiske kommentarer, siden hun var barn.

Zentropa inviterede hende til at være med i Lars von Triers Dogumentary-koncept, og resultatet blev et debatskabende portræt af en norsk skoleklasses hverdag, Ungdommens råskab. Men Pias historie spøgte i bevidstheden, og til sidst bestemte hun sig for at skrive den som en fiktiv fortælling.

»Det føltes, som om jeg sad på for meget indsigt, og jeg følte et behov for at formidle det videre. Derfor valgte jeg at skrive en fiktionshistorie, men flyttede familiehistorien væk fra Pia. Englener i stedet den indre fortælling. Om hvilken funktion en rus havde i hendes liv. Om at stå over for et valg, hvor man eventuelt skal give et barn fra sig. Jeg ændrede de ydre omstændigheder, så hun for altid kan eje sin egen historie.«

Fra hjerte til hjerte

Englenåbner med en fortællestemme, hvor Margreth Olin skaber en ramme for filmen. Den var ikke i det oprindelige manuskript, men under klipningen kunne hun mærke, at den måtte med.

»Det første gennemklip manglede noget. Pias historie har været en stor del af mit liv, og jeg fortæller hendes historie, fordi hun har gjort meget ved mig som person. Jeg vil videregive essensen og følelsen af det, jeg har erfaret, og i klipningen spurgte jeg mig selv: 'Hvorfor har du brugt 10 år af dit liv på det her? Med alle de overvejelser og al den tvivl ...'«

»Jeg kunne mærke, at jeg dybest set har lavet filmen for at Pia skal holde fast i sit liv. Det ligger nu i fortællestemmen. Når en eller anden ikke er glad og vil dø, hvad gør du så? Jeg laver en film og siger: 'Livet! Hold fast i det.' På en måde er Englenen gave til Pia. Jeg siger: 'Se din datter. Nogen har brug for dig. Du må ikke give op.' Den stemme måtte med, for det var sandt, at det var fra hjerte til hjerte.«

Fiktionens gaver

Margreth Olin beskriver skiftet fra dokumentarfilm til fiktion som en brat læringskurve. Fra at glide ind i et univers og være nærmest usynlig skulle hun pludselig være arbejdsleder for et stort hold og genskabe virkeligheden. Nu føler hun, at hun har et ben i hver lejr, og hun planlægger at bevæge sig mellem dokumentar og fiktion i fremtiden. Fiktionen tilbyder nemlig noget, hun har kæmpet med i sine dokumentarfilm.

»Når du laver dokumentarfilm, møder du mennesker, som du har et ansvar over for. I alle mine dokumentarfilm har jeg måske ladet være med at tage de stærkeste scener med for at beskytte de medvirkende, men de scener er en del af et billede. Hvis jeg havde lavet fiktion, havde jeg kunnet inkludere dem som en del af sandheden eller som en del af alt det, jeg har set, fordi jeg ikke skal beskytte skuespillerne på samme måde.«

Mens der på den måde ligger en ærlighed i fiktionen, er skuespillerne efter Margreth Olins mening den anden styrke. Margreth Olin beskriver det som en gave at arbejde med Maria Bonnevie på filmen: »Den generøsitet, arbejdsindsats og dedikation, som Maria kom med, er en gave ligesom den, man får fra folk i virkeligheden i dokumentarfilm. Man får noget, som man virkelig skal tage vare på. Maria har givet filmen utroligt meget, og min opgave er at få det, hun giver, formidlet bedst muligt. På den måde handler dokumentarfilm og fiktion i virkeligheden meget om det samme. Det handler om tillid og ansvar.«

Som med sine andre film har Margreth Olin rejst meget med Englenog været til stede, når filmen har mødt sit publikum. Den første visning var ved en konference for Europas justitsministre i Tromsø, hvor hun fik lov at præsentere sine meninger om, hvordan mennesker, som ikke magter deres virkelighed, skal hjælpes frem for at blive straffet. Siden har filmen haft verdenspremiere på Toronto Film Festival og er i Norge blevet set af over 100.000 i biograferne. Forhåbentlig får det danske publikum også øje på den mellem Klovnog kransekager.

Englen har premiere den 25. december. Anmeldelse her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu