Læsetid: 6 min.

Filmen er ikke død

I sin seneste film, 'Mr. Nobody', prøver den belgiske filminstruktør Jaco van Dormael at bryde reglerne så ofte som muligt. 'Det eneste, jeg var bange for, var ikke at gå langt nok,' siger han om en film, der udforsker de valg, et menneske foretager i sit liv, og de mulige liv, valgene fører til
Nytænkning. De mest interessante scener i en film er måske de mindst nyttige, mener den belgiske filminstruktør Jaco van Dormael, der sætter en ære i at fortælle historier på anderledes måder.

Nytænkning. De mest interessante scener i en film er måske de mindst nyttige, mener den belgiske filminstruktør Jaco van Dormael, der sætter en ære i at fortælle historier på anderledes måder.

23. december 2010

Jaco van Dormael er en spændende mand, der laver spændende film.

Den 53-årige belgiske instruktør er ikke den mest produktive; han har kun lavet tre spillefilm, og Mr. Nobody, der nu har dansk premiere, er hans første i 13 år. Men van Dormaels film gør indtryk, og man husker ikke mindst debutfilmen, Toto le héros(1991), og efterfølgeren, Den ottende dag(1996), for en særegen humor og stor fantasifuldhed i forhold til både billeder og fortælling.

Mr. Nobodyudforsker, hvordan en mands liv vil forløbe alt efter de valg, han har mulighed for at foretage i afgørende situationer. Formmæssigt går Jaco van Dormael meget længere, end han har gået før - længere, end de fleste andre har turdet at gå - og resultatet er et vildtvoksende og både lystbetonet og krævende værk fuldt af store følelser, fortællemæssigt overskud og visuel opfindsomhed.

»Det eneste, jeg var bange for, var ikke at gå langt nok,« siger han, da vi sidder over for hinanden på et hotelværelse i Paris.

»Jeg var omgivet af fantastiske mennesker, og hver gang vi tænkte, at nu kan vi ikke gå længere, gik det op for os, at vi kunne gå meget længere. Filmsproget er så åbent, og man kan finde på hvad som helst. Alt er muligt. Man skal ikke tro, at det ikke kan komme til at fungere. Da jeg skrev manuskriptet, tænkte jeg, 'hvad er det for ting, der normalt ikke virker? Lad os prøve at få dem til at virke.' Også i forhold til at instruere og filme. Hvad er det for en måde at filme på, som ikke fungerer? Når man siger, at kameraet skal stå der og der og lave den vinkel, så virker det ikke. Men det virker. Vi prøvede at bryde reglerne - at bryde så mange regler som muligt så ofte som muligt.«

To muligheder, to liv

Mr. Nobodyer baseret på en kortfilm, È Pericoloso Sporgersi, som Jaco van Dormael lavede for mere end 25 år siden, og som handler om en dreng, der skal med toget og har to muligheder og to forskellige liv foran sig.

»Da jeg begyndte at skrive Mr. Nobody, ville jeg genbruge kortfilmens idé, som også blev brugt i andre film, Sliding Doors(1998) og Lola rennt(1998),« siger instruktøren.

»Det, der skulle være anderledes, var ... når jeg har to muligheder, handler det for mig aldrig om det ene eller det andet liv, fordi der er så mange andre valg og muligheder sidenhen. Det er et valg mellem et uendeligt antal liv og endnu et uendeligt antal liv. Hvad er det bedste valg? Fra begyndelsen handlede det om denne kompleksitet, der gør vores liv virkelige. Hvorfor er jeg mig? Hvorfor er du dig? Hvorfor er vi her? Hvorfor nu? Hvorfor ikke i fortiden eller fremtiden? Hvorfor tog jeg det valg og ikke et andet? Ved jeg overhovedet, hvorfor jeg traf det valg, da jeg traf det? Alle disse usikkerheder, som karakteriserer det virkelige liv.«

»Jeg ville udforske nogle af de mange mulige liv, som drengen, der løber efter toget, har foran sig. For ham handler det i begyndelsen af Mr. Nobodyom, hvad det bedste valg er. Han ser fremad. Til slut i filmen ser den gamle mand tilbage og tænker, 'måske er alle de forskellige liv noget værd. Måske er der ikke et bedste valg.' Måske er det, som den gamle mand siger i filmen: Alle valg er gode valg. Det er egentlig lidt af en lettelse.«

»Det er som en labyrint. Det er sjovt at være faret vild for en tid og så finde tilbage på rette spor og så fare vild igen. Det er også ligesom et computerspil, hvor man vælger at gå den ene vej, og det er den forkerte, og så prøver man den anden igen.«

Giver livet mening?

Jaco van Dormael fortæller, at det vigtigste for ham, da han begyndte at skrive på manuskriptet Mr. Nobody, var at finde en anderledes måde at fortælle historien på.

»De fleste historier skal trøste og berolige os i forhold til, hvad vores liv er. De siger, 'livet giver mening. Det fører et sted hen.' Man tror på Gud, og alting har en forklaring. Der er en skæbne. Men det er der måske i virkeligheden ikke. Lige siden de græske komedier og tragedier har alting i en fortælling skullet været uomgængeligt. Alting skal have en årsag og en virkning. Og alting ender på en måde, så det, der er gået forud, får mening. Man fokuserer på slutningen og bevæger sig fremad i en lige linje.«

Han tegner en lige streg i luften.

»Men jeg oplever, at mit liv mere er sådan.«

Han tegner en snørklet streg, som slår knuder på sig selv.

»De mest interessante scener i en film er måske de mindst nyttige. Jeg ved ikke, hvor de kommer fra eller bevæger sig hen. Jeg kender ikke årsag og virkning af de ting, der sker. Hvorfor er vi her i dag? Og når enden kommer, tror jeg ikke, at den giver alt det, der går forud, mere mening. For mig handlede det om at fortælle om de mærkelige, fantastiske oplevelser, vi har, blot ved at være i live, uden at komme med forklaringer, blot have det sjovt. I en film handler det ofte om at give enkle svar, og derfor prøvede jeg at fjerne alle svarene og i stedet beholde spørgsmålene. Jeg var ikke interesseret i at trøste eller berolige publikum.«

Fortrydelse eller håb

Af samme grund er Mr. Nobodyhelt åben for publikums fortolkninger, og der er flere forskellige niveauer i filmen, som man kan bevæge sig rundt på, mens man ser den.

»Der er et niveau i filmen, som er meget følelsesmæssigt,« siger Jaco van Dormael.

»Der er et niveau, som er meget sanseligt, og hvor det handler om, hvad man kan se og høre. Der er et niveau, som er intellektuelt - for hjernen - og man kan bevæge sig fra det ene til det andet og fortabe sig i dem. Desværre vil der være en del af publikum, for hvem filmen ikke vil fungere, måske fordi den er for anderledes eller stiller for mange spørgsmål.«

I filmen prøver at instruktøren at genskabe måden, mennesker tænker på, og overgangene mellem de enkelte scener og livsforløb er associativ. I en scene i et af forløbene er hovedpersonen f.eks. ved at drukne, og det fører til en anden scene i et andet forløb, hvor han vågner op i sit badekar.

»Når vi tænker og drømmer, bevæger vi os fra en idé til en anden - det hele er den samme tid og det samme rum,« siger van Dormael.

»En film kan reproducere måden, vi tænker på, med lige så stor frihed som litteratur eller lyrik, uden at behøve at følge en lige eller logisk linje. Det er det, jeg har forsøgt at gøre. Overgangene fra den ene scene til den næste er virkelig vigtige, og de var alle nøje beskrevet i manuskriptet.«

Jaco van Dormael har oplevet, at unge og ældre mennesker får forskellige ting ud af Mr. Nobody.

»For dem, der 50 eller 60, handler filmen måske mest om fortrydelse, mens den for de 20-årige handler om fremtiden og muligheder og håb,« siger han.

Samtidig har det ældre publikum lidt sværere ved at forstå filmen, hvilket ikke gælder det unge publikum, som også har udgjort dens største målgruppe i van Dormaels hjemland, Belgien.

»Kompleksitet er ikke et problem for unge mennesker, de oplever og føler filmen intuitivt.«

Og det fører os tilbage til de eksperimenter med filmsproget, som Jaco van Dormael laver med Mr. Nobody. Belgieren elsker den franske nybølgeinstruktør Jean-Luc Godard, der også har sprængt alle de grænser, han har kunnet komme i nærheden af. Men van Dormael er ikke enig med Godard i, at filmen er død.

»Filmen er lige blevet født, og hver gang vi gør noget, som ikke burde virke eller burde være umuligt, skubber vi filmen fremad,« siger han.

»De mest interessante ting, der sker med filmmediet lige nu, sker på nettet, hvor skøre, unge mennesker uden penge laver kortfilm, man ikke troede ville være mulige at lave. Ingen har troet på dem eller har villet smide penge i deres ideer. Men det virker.«

Anmeldelse af Mr. Nobody her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu