Læsetid: 4 min.

Filminstituttet får unik samling af arkivalier

Den herboende amerikanske forfatter og filmhistoriker Donald Spoto har doneret sit omfattende researchmateriale til Det Danske Filminstitut. Information var med til den officielle overdragelse
Den herboende amerikanske forfatter  og filmhistoriker Donald Spoto har  doneret sit omfattende researchmateriale  til Det Danske Filminstitut. Information var  med til den officielle overdragelse
17. december 2010

»Det er unikt materiale,« siger Donald Spoto.

»Der er bånd med interviews med Marilyn Monroes psykiater, der blev lavet ugen efter, at hun døde. Jeg er den eneste, som har kopier af de bånd. Jeg fik dem af psykiaterens enke, og de er uvurderlige. De fortæller os, hvordan hun døde og maner alle rygter i jorden for evigt.«

Jeg sidder sammen med forfatteren, filmhistorikeren og teologen Donald Spoto i Cinemateket i København og taler om den store samling af arkivalier, 70 kasser i alt, som han to timer forinden officielt har overdraget til Det Danske Filminstitut.

69-årige Spoto er amerikaner, men har de seneste syv år boet i Danmark, fordi hans partner er dansk. Bag sig har han 27 bøger, mange af dem biografier om nogle af filmhistoriens helt store skikkelser blandt andre Alfred Hitchcock, Grace Kelly, Laurence Olivier, Audrey Hepburn, Preston Sturges, Ingrid Bergman og selvfølgelig Marilyn Monroe og det er det researchmateriale, Spoto har samlet i forbindelse med sit bogarbejde, som han nu giver videre til DFI.

Åben for alle

»Samlingen hos DFI rummer manuskripter, breve, fotografier, noter resultatet af min research til 15-20 af mine 27 bøger,« siger Donald Spoto.

»Der er også de manuskriptmøder, Hitchcock havde med sine forfattere, og som blev skrevet ned. Møder om f.eks. Marnie med manuskriptforfatteren og scenografen alt, hvad de siger, er skrevet ned. Drejebøger og produktionspapirer. Det er meget værdifuldt materiale, og jeg håber, at filmstuderende og almindeligt interesserede og filmskabere og andre forfattere vil gennemse kataloget og måske finde noget, de kan bruge.«

Samlingen er åben for alle, understreger Spoto.

»Det er bedre at dele det med andre, end at materialet ligger i kasser og på hylder i mit hjem. Jeg er færdig med materialet og arbejder på min næste bog, og hvis det kan hjælpe andre, og det ved jeg, at det kan, skal de kunne få adgang til det.«

Faktisk donerede Donald Spoto allerede sin samling til DFI for tre år siden, men siden da er materialet blevet katalogiseret og dele af det restaureret, og derfor er det først nu, at samlingen officielt er DFIs og tilgængelig for offentligheden.

Og det markerer man så med et lille arrangement denne onsdag aften i Cinemateket, hvor DFIs direktør for Museum & Cinematek, Dan Nissen, siger officielt tak for donationen, og Donald Spoto har fået lov til at vise en film, som han holder af, og som på en eller anden måde er relevant i forhold til samlingen.

Valget er faldet på Alfred Hitchcocks Manden der vidste for meget (1956), som har James Stewart, Doris Day og danske Mogens Wieth på rollelisten og handler om et amerikansk ægtepar, der bliver blandet ind i et attentatkomplot i London.

»Jeg ville også vælge en film, der på passende vis kunne indlede julesæsonen,« siger Spoto til publikum i Bio Asta efter først at have skamrost arkivet på Det Danske Filminstitut for at være et af de bedste i verden.

Mand med problemer

»Manden der vidste for meget er en film fuld af kærlighed. Som de fleste af jer sikkert ved, lavede Hitchcock en udgave af filmen med samme titel i England i 1934. De snobbede blandt jer vil mene, at det er en bedre film, fordi den ikke er i farve, dens personer er lidt mudrede og uklare, og den ikke er nem at følge. Derfor siger de supersofistikerede, at den må være bedre.«

Det er den bare ikke, fastslår Donald Spoto med et smil.

»Hitchcock sagde selv, og jeg citerer ham direkte, den første film er lavet af en talentfuld amatør, den anden af en fuldbefaren professionel. Han gjorde historien dybere og udforskede familiebegrebet og temaer som tab og genfunden kærlighed. Han stillede spørgsmålet, hvem er manden, der vidste for meget? Folk tror, at James Stewart er helten, men i ingen af Alfred Hitchcocks fire film med James Stewart er han helten. Han er en mand med store problemer, og det er præcis det, der gør Manden der vidste for meget så følelsesmæssigt stærk. Her er en læge på ferie i Europa med sin familie, og som tror, at han har alle svarene, men han har slet ingen svar. Han skal lære, hvad familie og tilknytning betyder.«

Efter visningen af Manden der vidste for meget, fortæller Spoto bl.a. om sin nye bog.

»Jeg skriver Redgrave- familiens historie, der begynder i det 17. århundrede,« siger han og hentyder til en berømt britisk familie af skuespillere.

»Det er en omfattende historie, der bevæger sig helt frem til nutiden. Jeg kendte Michael Redgrave og Lady Redgrave, og jeg kendte Lynn, og jeg kender Vanessa. Det er fantastisk at skrive den bog, fordi det er en betydelig familie, der har bidraget så meget til film og teater, og som også har sat et stort aftryk på verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er nådigt af jer, at I ikke nævner Donald Spotos biografi om Marlene Dietrich "Falling in Love again" (1985), for den er mildt sagt ikke særlig god.