Interview
Læsetid: 6 min.

'Vi er ikke i gang med et opgør'

'Jeg lader mine holdninger blive hjemme og laver film om mennesker,' siger den amerikanske filminstruktør Doug Liman, som er aktuel med dramaet 'Fair Game', der handler om endnu en skændig hændelse i den tidligere præsident George W. Bushs regeringstid
Information mødte instruktøren Doug Lilman i Cannes. Han er aktuel med det politiske drama 'Fair Game' og fortæller, at han er meget inspireret af sin far, Arthur L. Liman. Faren var en af anklagerne i Iran-Contra-sagen i 1980-erne, der ligesom begivenhederne i 'Fair Game' drejede sig om en præsidents magtmisbrug.

Information mødte instruktøren Doug Lilman i Cannes. Han er aktuel med det politiske drama 'Fair Game' og fortæller, at han er meget inspireret af sin far, Arthur L. Liman. Faren var en af anklagerne i Iran-Contra-sagen i 1980-erne, der ligesom begivenhederne i 'Fair Game' drejede sig om en præsidents magtmisbrug.

Mark Mainz

Kultur
2. december 2010

Den amerikanske filminstruktør Doug Liman har haft en mildest talt broget karriere, efter han i 1996 brød igennem med sin anden film, mandekomedien Swingers.

Han har blandt andet været med til at genopfinde actionthrilleren med den første Bourne-film, The Bourne Identity (2002), og - efter manges mening - spildt sit talent på Hollywood-mainstream som den mildt underholdende spion- og parforholdskomedie Mr. and Mrs. Smith (2005) og den mislykkede scifi-eventyrfilm Jumper (2008).

Nu er Liman aktuel med det politiske drama Fair Game, der er baseret på virkelige begivenheder og endnu en skændig begivenhed i den tidligere præsident Bushs regeringstid.

Filmen handler om CIA-agenten Valerie Plame, der blev afsløret af Det Hvide Hus, fordi hendes mand, Joe Wilson, skrev en kronik om de manglende masseødelæggelsesvåben i Irak, som skulle retfærdiggøre invasionen af Irak.

Og selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, har Fair Game faktisk en del med Limans øvrige film at gøre. Det sagde Liman i hvert fald selv, da Information - sammen med en række andre repræsentanter for verdenspressen - talte med den 45-årige filmskaber på filmfestivalen i Cannes.

Den næste bølge

»I mine tidligere film begyndte jeg med et popcorn-koncept og prøvede så mere eller mindre succesfuldt at give dem mening,« siger Doug Liman, hvis lidt selvhøjtidelige facon og stive væsen tilsyneladende dækker over et spøgefuldt gemyt og en underspillet sans for humor.

»Jeg kan tale om The Bourne Identity og Mr. and Mrs. Smith og med et alvorligt ansigt fortælle om den dybe indre mening, jeg forsøgte at lægge i de film. Denne film havde automatisk mening. Jeg behøvede ikke at påtvinge den mening, så det var virkelig en meget naturlig, logisk ting for mig at lave, og faktisk er jeg overrasket over, at jeg ikke gjorde det tidligere.«

En interessant person

Liman mener ikke, at Fair Game er en udtalt politisk film, selv om den også handler om politik.

»For mig er en politisk film en film, hvis raison d'être er dens politik, en film, hvor filmskaberen har en politisk tese, vedkommende vil fremføre - og dem har der været mange af i de seneste år,« siger han.

»Jeg tilhører den næste bølge, jeg lader mine holdninger blive hjemme og laver i stedet film om mennesker. Mennesker i en meget polariseret og politisk ladet tid, men jeg begynder altid med menneskene. Amerikanske filmskabere kæmper stadig med at forstå det, der er sket gennem de seneste 10 år, på samme måde som filmskabere i 1970'erne prøvede at forstå Nixon og Vietnam. Vi er ikke i gang med et opgør, men vi er produkter af en tid og et miljø. Jeg ville gerne tage et opgør med Bush-regeringen. Tro mig, det ville jeg gerne. Men jeg lavede reklamefilm for Obama. Sådan brugte jeg min politiske energi.«

Doug Liman fortæller, at han ikke valgte at lave Fair Game, fordi han overværede Valerie Plame-sagen udfolde sig på tv. Han så ganske vist sagen udfolde sig på tv, men lavede så i stedet Mr. and Mrs. Smith og glemte alt om Valerie Plame og Joe Wilson.

»Joe og Valerie glemte det selvfølgelig ikke, de fortsatte kampen, og de fandt sammen med filmens producenter og hyrede forfatterne, og flere år senere fik jeg overrakt et manuskript. I åbningsscenen jagter Valerie Plame ulovlige, atomvåben, og jeg tænkte, 'det her er cool, og det er virkeligt'. I den næste scene er hun på en bar med sine venner i Georgetown, og det går op for én, at om dagen har hun det her fede arbejde, og om natten må hun lyve over for alle i sit liv. Hun må lyve for sin bedste ven om, hvad hun arbejder med. Hun er en virkelig interessant person, og det var mit udgangspunkt for denne film.«

Doug Liman lavede Mr. and Mrs. Smith som en reaktion mod The Bourne Identity, fordi den hyldede actionhelten, og i virkeligheden var det noget andet, som skulle hyldes.

»Manuskriptet til Mr. and Mrs. Smith fortalte mig, at 'vi skal ikke hylde actionhelte. Vi skal hylde par, der formår at holde liv i deres ægteskaber'. Det er en meget mere imponerende bedrift,« siger han.

Drømmen om Bond

Derfor er Fair Game heller ikke en film om de typiske actionhelte, der kan klare alting, men en film om mennesker fanget i et komplekst politisk spil.

»Jeg synes selv, at jeg har portrætteret Joe og Valerie som antihelte, i hvert fald Joe, som den antihelt han er,« siger Doug Liman.

»Han er fuld af holdninger, og han holder dem ikke tilbage. I filmen siger Valerie Plame til Joe Wilson, at 'du kender ikke sandheden om Niger. Du har en mening, fordi du kun er dig'. Det er en meget vigtig pointe i filmen. Og Joe siger, 'nej, nej, det er sandheden. Jeg var der, og jeg så det'. Hun siger, 'det er ikke efterretninger. Det er en holdning. Vi sender andre mennesker til Niger for at lede efter sandheden'. Alligevel skriver Joe Wilson en kronik, som om han kender sandheden. Som jeg ser det, er det ikke en helgenkåring af personen. Jeg synes, at Joe Wilson er en helt, men han er en af den slags helte, jeg godt kan lide: Virkelig, ærlig og et menneske.«

Med The Bourne Identity stod Liman på en måde fadder til en dynamisk, visuel stil - ultramobilt håndholdt kamera og hurtig klipning - som nu bruges og misbruges i mange andre film, ikke mindst de to næste Bourne-film, begge instrueret af Paul Greengrass, og de to seneste James Bond-film.

»Det er fantastisk,« siger Liman om den indflydelse, hans film har haft på andre filmskabere.

»Da jeg lavede The Bourne Identity, var jeg faktisk kun ude på at blive hyret til at lave en Bond-film. Men de ville ikke ansætte mig. De sagde, at jeg var for uafhængigt tænkende en instruktør, og at de havde en bestemt skabelon, de fulgte, og det var det eneste, de ønskede. Bond-universet skulle ikke genopfindes eller omtænkes. Så nej tak. Men efter The Bourne Identity ændrede de skabelonen og kopierede filmen. Det er sjovt, synes jeg. Og det er måden, jeg håndterer det på. I det hele taget er det måden, jeg overlever på - jeg prøver at se det morsomme eller positive i alting.«

Fremtidsplaner

Håber Doug Liman så stadig på at få lov til at lave en Bond-film?

»Jeg har det lidt sådan, at Casino Royale var Bond-filmen, jeg ville have lavet,« siger han.

»Det var den, der kopierede The Bourne Identity. Jeg føler, at jeg var overmodig, da jeg lavede Jumper. Efter succesen med The Bourne Identity og Mr. and Mrs. Smith sagde jeg, 'kom bare med alle de udfordringer, I kan. Jeg skal nok klare dem'. Og det gik galt. Men jeg har udviklet mig nu. Jeg forandrer mig for hver film.«

Instruktøren fortæller, at han er meget inspireret af sin far, Arthur L. Liman, der døde i 1997, men var en af anklagerne i Iran-Contra-sagen i 1980'erne - der ligesom begivenhederne i Fair Game drejede sig om en præsidents magtmisbrug - og som i 1971 stod for undersøgelserne af oprøret i Attica-fængslet. Faren skrev en rapport, som siden blev til en bog, og den bog vil Doug Liman nu filmatisere.

»Det bliver ikke det næste, jeg skal lave, men den kommer efter min næste film, som formentlig bliver en 'lad os glemme verdens-problemer et øjeblik'-film,« siger Liman, der har lagt en slags plan for sit videre virke som filminstruktør.

»Fair Game har været en umådeligt tilfredsstillende oplevelse, og da jeg kan godt lide både karakterdrevne dramaer og spektakulære film, er mine planer for fremtiden, at jeg vil skifte mellem at lave film som Fair Game og store, spektakulære eventfilm.«

Fair Game har dansk premiere i dag. Se anmeldelsen her

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her